Offentliggjort den: 18. september 2021

Jægere stemmer for grøn strategi

REPRÆSENTSKABSMØDE 2021: Så er Danmarks Jægerforbunds ordinære repræsentantskabsmøde i Odense Congres Center slut. Der var bl.a. fokus på biodiversitetskrisen, stærke politiske strømninger, jagtens og jægernes troværdighed, udsætning af ænder og fasaner, vitale levesteder, opfølgning på strukturændringer og naturligvis de positive takter for medlemstal og økonomi.

Tekst: Morten Sinding-Jensen
Foto: Jacob Munkholm Jensen

Rammerne for årets repræsentantskabsmøde var flyttet til OCC, hvor Broby Blæserne var tilbage i vante omdrejninger og på smukkeste vis markerede åbningen af repræsentantskabsmødet for de mange fremmødte.

Mødet blev indledt med en videohilsen fra miljøminister Lea Wermelin, der kvitterede for et godt samarbejde med Danmarks Jægerforbund og roste de danske jæger for at bidrage positivt til forvaltningen af den danske natur.

Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, indledte sin beretning med et tilbageblik på sidste års beretning, hvor ”vildtet, jagten og jægeren” var en central sætning, som organisationen har taget til sig, og som har været et væsentligt grundlag for mange interne drøftelser det seneste år.

- Vi har behov for dialog, fordi verden ændrer sig. Det kræver svære og dybe samtaler om, hvad god jagt er, og hvor jagten i Danmark er på vej hen. For der sker meget for tiden. Særligt på det grønne område. Og paradoksalt nok, har det øget fokus på naturen sat jagten under pres, og det er det dilemma, som jeg vil tale om i dag.

Global biodiversitetskrise

- Klodens tilstand har i stigende grad fået befolkningens, politikernes og mediernes opmærksomhed.
Hovedspørgsmålene er, hvordan vi opretholder vores velstand uden at ødelægge planeten og naturen, som er hele fundamentet for vores eksistens, og hvordan vi får bremset dels den globale opvarmning, dels nedgangen i verdens biodiversitet?

- Det er følgerne af den debat, vi jægere kan mærke. På nærmest ugentlig basis debatteres det, hvordan vi skaber mere natur, og hvordan vi mennesker må ændre adfærd og prioriteringer samt sætte handling bag de mange ord.

Fra asken til ilden

Er dansk jagt truet? Det er måske en lidt bombastisk måde at begynde en beretning på, men spørgsmålet er ganske relevant, og mange af jer tænker indimellem tanken: Er dansk jagt på vej på museum, og bliver vores generation den sidste, som kommer til at nyde jagtens privilegier?

- Dansk jagt og Danmarks Jægerforbund har i årtier levet en forholdsvis stille tilværelse. Jagtens vilkår er løbene blevet tilpasset tiden. Jagtiderne har fulgt bestandenes bæreevne. Nogle arter er blevet fredet, mens andre har fået udvidet jagttiden, om end det hører til sjældenhederne.

- Jagten og vildtets vilkår har været diskuteret og primært afklaret i Vildtforvaltningsrådet, som jo rådgiver miljøministeren om forvaltningen af det danske vildt. Trods momentvise uenigheder om den førte politik er jagtpolitikken og forvaltningen af vildtet alt i alt foregået stille og roligt.

- Stormvejr om jagten har primært haft et lokalt eller regionalt udgangspunkt, som nok mest af alt har optaget os jægere og særligt interesserede inden for natur og vildtforvaltning. Den brede befolkning har aldrig rigtigt interesseret sig for jagten, så længe vi opførte os nogenlunde ordentligt.

- Men uden om jagten har debatten raset om vores natur. Særligt dansk landbrug og den animalske produktion har været og er til voldsom debat. Sideløbende er vores viden om den globale opvarmning steget sammen med temperaturerne, og vi ved nu, at vi mennesker bærer en stor del af ansvaret for de store temperaturstigninger.

- Når jeg ser tilbage på de seneste mange års natur- og klimadebat, så må jeg konstatere, at jagten og jægerne har ligget i læ af de store dagsordener. De har ikke rigtigt haft indflydelse på jagten – indtil i dag. For noget er sket, som totalt har forandret verden. Nemlig den katastrofale nedgang for biodiversiteten på globalt, europæisk og nationalt plan.

Kolde fakta

- Jeg vil jeg lige gennemgå fakta om den her biodiversitet. For jeg mener helt enkelt, at hvis vi skal finde en vej for jagten i fremtiden, så skal vi forstå nutidens problemer og udfordringer.

Formanden pegede bl.a. på, at verden er på vej mod en menneskeskabt sjette masseudslettelse, hvor dyrearter forsvinder 100 gange hurtigere end hidtil. En 1/3 af klodens samlede landareal og næsten 3/4 af samtlige ferskvandsområder bruges direkte til fødevareproduktion.

- I Danmark ser det heller ikke alt for godt ud, idet Danmark er det mest opdyrkede land i verden, 95 pct. af naturtyperne er i dårlig bevaringsstatus, og når der måles på levesteder, ligger Danmark nummer sjok i EU sammen med Belgien, og endelig er vildtudbyttet faldet drastisk for en række arter, f.eks. agerhøns og edderfugl. Og nej, det er ikke blot ændringer på grund af prædation og ændrede jagtformer, det skyldes arternes forringede livsvilkår.

- Som modtræk har EU-Kommissionen vedtaget en biodiversitetsstrategi 2030, der bl.a. skal sikre, at alle verdens økosystemer inden 2050 er genoprettede, modstandsdygtige og tilstrækkeligt beskyttede, og at biodiversiteten i Europa vil være på vej mod genopretning senest i 2030. Vejen hertil er bl.a. krav om 30 pct. beskyttet natur og 10 pct. strengt beskyttet natur i EU. Utroværdige strategier fra medlemslandene kan udløse et direktiv.

Stærke politiske strømninger

- Det er på den baggrund, at man skal forstå regeringens og dens støttepartiers politik og intentioner på det grønne område. Danmark er forpligtet til at levere på den grønne dagsorden, og det har både regeringen og støttepartierne lovet vælgerne. Derfor føres der heftige forhandlinger på landbrugsområdet, udpeges naturnationalparker med biodiversitetsmæssig forrang og laves havplaner.

- Både bestyrelsen og jeg mener, at ovenstående ligger som et bagtæppe bag meget af det, som rører sig på det jagtlige område i Danmark i disse år.

- Som en af verdens førende forskere i biodiversitet Carsten Rahbek fra Københavns Universitet siger, så er biodiversitetskrisen i virkeligheden værre end klimakrisen. Og miljøminister Lea Wermelin har selv sagt følgende til os, da vi lavede et tiltrædelsesinterview med hende til Jæger:
”Danmark har besluttet at rykke på den grønne dagsorden. Der, hvor vi måske stod for fem år siden, står vi ikke længere. Vi er blevet klogere. Vi ved nu, at naturen er i en værre forfatning, end vi havde frygtet. Vi skal alle rykke os, og jeg håber, jægerne rykker med.”

- Betyder det så, at jægerne bare skal klappe hælene sammen og acceptere den nye dagsorden? Nej selvfølgelig ikke. Men vi skal forstå den nye dagsorden. For hvis vi ikke gør det, bliver vi kastebold i tidens kamp for en rigere og bedre natur.

Jagten skal være grøn

- I bestyrelsen har vi brugt meget tid på at diskutere disse strømninger. Hvordan gør vi jagten til en accepteret del af det moderne samfund? Her har ord som naturlig, forstyrrelsesfri, urørt, hegnet, fredet, på naturens præmisser, naturlige dynamikker osv. været helt centrale begreber. Vi har ikke alle svarene. Det skal vi jægere diskutere med hinanden i de kommende år, og vi skal handle.

- Men én ting står klart for os alle i hovedbestyrelsen. Skal jagten have en god fremtid, skal den være grøn – ægte grøn. Og det vil sige, at vi jægere som samfundsgruppe skal være aktive medspillere i kampen for at skabe en bedre og rigere natur i Danmark. Er vi ikke det, mister vi agtelse, troværdighed, opbakning og indflydelse, og dermed svækkes den jagtlige fremtidsudsigt.

- Når befolkningen tænker på jægerne, så skal de tænke på mennesker, som holder af og arbejder for en bedre natur i Danmark. Det, mener vi som hovedbestyrelse, er den eneste vej frem for dansk jagt. Vi vil være selvkritiske og spørge os selv, om vi gør nok for at skabe en bedre og rigere natur i Danmark, eller om vi stiller nok krav til vores jagtudlejere om, at der skal være mere naturindhold på ejendommen? Eller har vi vænnet os til at kompenserer for det lavere naturindhold med udsætning og fodring?

- Det er kontroversielle spørgsmål. Men vi skal turde stille os selv disse spørgsmål, for ellers gør andre det, og her er det helt klart min og bestyrelsens opfattelse, at det tjener os bedst, at vi selv finder svar og løsninger på de områder, som vedrører jagten.

Andeudsætning

- Aktuelt er udsætning af gråænder på dagsordenen. Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Ornitologisk Forening ønsker udsætningen forbudt. Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening og jægerforbundet ønsker at fortsætte. Er det bare de andre, der er helt galt afmarcheret og ikke forstår, hvorfor vi jægere ønsker muligheden for at udsætte gråænder?

- Nej, de har faktisk noget at have deres kritik i. Udsætningen medfører i nogle tilfælde forurening af vandhullerne, og der er fare for, at de udsatte ænder ændrer på de vilde ænders genetik. Fodringen af ænderne medfører flere rotter og endelig har udsætterne i stor udstrækning ikke fulgt reglerne om indberetning. Siden 2017 har jægere haft pligt til at indberette til Miljøstyrelsen, hvor mange fugle man sætter ud, og hvor det sker. Men en undersøgelse viser, at danske jægere har sat cirka fem gange så mange ænder ud, som der er blevet indberettet.

- Alligevel anbefaler jægerforbundet, at udsætningen skal fortsætte, fordi vi mener, at vi ved fælles hjælp kan rette op på nogle af de her problemer, og fordi vi mener, at selvom jægerne faktisk er delte i spørgsmålet for og imod udsætning, så må det være op til den enkelte jæger, om man ønsker at gå på jagt på udsat vildt eller ej. Nu afventer vi ministerens afgørelse.

Fasanudsætning

- Allerede om nogle måneder begynder midtvejsevalueringen af fasanudsætning. Her har udsætterne opgjort til Miljøstyrelsen, at der sættes cirka 800.000 fasaner ud. Holder det tal?

- Lad os være helt ærlige. Udsætningen af fuglevildt som jagtform koster opbakning til os jægere. Store dele af befolkningen forstår det ikke, og heller ikke, at vi ikke kan nøjes med at høste af naturens overskud. Jeg siger ikke, at udsætningen skal stoppe. Men får vi ikke meget snart styr på udsætningen og dens negative følgevirkninger, bliver den taget fra os. Det første, vi kan gøre, er at få styr på indberetningerne.

Kæmp for levestederne

- Trods det noget dystre billede er det positive budskab, at vi stadig kan gøre noget godt for jagten. Vi skal alle i fremtiden arbejde endnu mere målrettet på at skabe levesteder i primært landbrugslandet og i de maritime områder ved at stille krav til regeringen om at skabe de nødvendige rammebetingelser for indsatsen.

- Vi skal også stille krav til landbruget som erhverv om, at de skal tænke naturen ind i deres bedrifter og jagtlejere skal være bedre til at stille krav om naturindhold på lejede arealer.
Dansk jagt vil i fremtiden i endnu højere grad end i dag basere sig på naturlige bestande. Derfor skal vi opprioritere kampen for at skabe flere og bedre levesteder.

- Jægerne skal være kendte og anerkendte for at være en samfundsgruppe af naturelskere, som arbejder for at skabe levesteder for ikke alene det jagtbare vildt, men for naturen i det hele taget. Det kan lægge sporet til fremtidens jagt. Og vi er godt på vej.

Ud med bly og plastik

- I hovedbestyrelsen har vi bl.a. vedtaget det princip, at jagten ikke må efterlade sig forurening i naturen. I løbet af 2023 siger vi således forventelig farvel til centraltændt blyholdig riffelammunition. Alternativerne er på plads, og når de nye regler som om ganske få uger kommer i høring, bliver det kendt for den brede offentlighed, at vi fremover får mulighed for at nedlægge tungere vildtklasser med mindre kalibre.

- Der arbejdes også på at anvende andet materiale end plast til haglskålene i vores haglpatroner. Dette er mere vanskeligt, da man på europæisk plan endnu ikke har defineret, hvad reelt bionedbrydeligt betyder. Vi viser vores omgivelser, at vi tager os selv og vores ansvar alvorligt.

Opfølgning på strukturændringer

Sidste år på repræsentantskabet traf vi beslutninger om vores fremtidige struktur. Siden da har organisationsudvalgets arbejde resulteret i, at fem ud af syv forslag er iværksat:

  • Stemmeret til direkte medlemmer er med som forslag til dette repræsentantskabsmøde
  • Funktionsbeskrivelse for næstformanden er lavet
  • Skabelon til funktionsbeskrivelse samt optegnelse over hvilke tillidsposter, der skal have den, er lavet. Der pågår en proces med at få dem udfyldt
  • Nye jagtforeningstyper og fællesskaber kan rummes inden for vedtægterne
  • Intern opdeling inden for kredsene er en mulighed inden for vedtægterne.

Punkterne ”Slip organisationen fri” og ”Urafstemning” er stadig under bearbejdelse og forventes at blive klar til næste års repræsentantskabsmøde.

Uro i kreds 2

- Danmarks Jægerforbund er en stor og kompleks maskine, og det er naturligvis ikke altid, at den kører helt lydefrit. Vi er jo kun mennesker. Vi har alle vore holdninger, og en gang imellem glemmer vi måske, at det er i orden og helt naturligt at være uenige. Vi skal holde sammen, på trods af vores forskelligheder. For der er nemlig én ting, der binder os sammen – glæden ved jagten. Og forhåbentlig også en opfattelse af, at skal jagten have en stærk stemme i samfundet.

- Det med at holde sammen lykkes ikke altid. Det seneste eksempel så vi i kreds 2, hvor uenighederne blev så store, at de førte til en afstemning på kredsmødet, som resulterede i, at flere af tillidsfolkene efterfølgende trak sig fra deres tillidsposter. Selv om demokratiet har talt, kan jeg godt forstå, at man i kreds 2 er lidt groggy oven på den oplevelse. Heldigvis er vores organisation så stærk, at den kan klare den slags rystelser. Med en fælles indsats fra kreds 2 og dygtige medarbejdere i administration er der sat en ny kurs, og nu ser vi fremad.

DJ internt

- Og det er netop også i det tætte samarbejde mellem baglandet og organisationen, at vi kan opnå gode resultater. Derfor er jeg glad for, at vi har ansat en foreningskonsulent, som skal hjælpe jagtforeningerne med at få endnu mere ud af deres medlemskab af jægerforbundet.

- Jeg glæder mig også over jægerforbundets stærke økonomi. Vi har styr på finanserne, og det er en forudsætning for at udvikle og styrke vores forbund. Medlemsnedgangen synes stoppet og vendt til medlemstilgang. De endelige tal for 2021 kan vi som vanligt først præsentere i oktober.

- Satsningen på at levere tjenester til medlemmerne på de digitale platforme bærer nu frugt. Her tænker jeg selvfølgelig på app’en Jæger, men også på Jagtprøven.dk, der kommer til at revolutionere hele jagttegnsundervisningen.

- Sammenfattende har vi en stærk organisation, men vi skal turde tage livtag med de udfordringer, fremtiden byder os jægere. Lad mig derfor slutte min beretning med at samle op på en række af de spørgsmål, jeg stillede i starten: Nej, jagten er ikke truet, men vi skal huske, at jagten og jægerne er en integreret del af samfundet og kræver derfor som det absolut vigtigste samfundets accept.

- Med bedre og mere uddannelse af jægerne, en konstant opmærksomhed på god jægeradfærd, en bedre tone på de sociale medier. En mere fuldtonet indsats for en rigere natur med stærke, naturlige vildtbestande og en åbenhed over for samfundet, ja, så står dansk jagt stærkt – nu og i fremtiden.

Herefter var flere på talerstolen med en række ønsker til både jægerforbundets politikere og administrationen. Der blev bl.a. peget på, at jægerforbundet skal sikre, at jagttegnsafgiften i højere grad arbejder for jagten og naturen. Der blev argumenteret for, at jægerforbundet skal være bedre og mere synlig på de sociale medier og skal generelt stramme retorikken i naturdebatten, herunder for at bevare muligheden for udsætning af ænder. Naturnationalparkerne blev kritiseret, det samme blev hovedbestyrelsen for ikke at melde mere markant politisk ud om disse. Et tættere samarbejde med andre organisationer blev efterlyst. Uroen i kreds 2 blev også adresseret. Efter svar fra formanden på disse problemstillinger blev beretningen godkendt af repræsentantskabet.

Prisuddeling

Regner Hansen blev hædret med en DJ-sølvnål for sin lange og ihærdige indsats for jagten og jægerne. Han har bl.a. netop holdt 50-års-jubilæum som formand for Randbøl Jagtforening.

For en god ordens skyld skal det også nævnes, at Årsrapporten 2020 blev godkendt, ligesom den nye strategi ”God jagt i generationer” blev vedtaget.

Repræsentantskabet stemte også for opførelsen af en værelsesfløj ved Jagtens Hus. Bygningen forventes finansieret med forbundets egne midler.

Klokken 16.10 var mødet slut.