Offentliggjort den: 27. maj 2021

Fredning af Tempelkrogen sat på pause

I sidste øjeblik valgte Holbæk kommune at udskyde en beslutning om at støtte et fredningsforslag fra DN, som – ifald det gennemføres – risikerer at afskrække lodsejere over hele landet fra at gå med i frivillige projekter om naturbevarelse. En konsekvens af fredningen er nemlig et de facto jagtforbud, og det var ikke en del af den oprindelige aftale. Den handlede om genopretning af vådområder.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Carsten Svensgaard

En stærkt omdiskuteret fredningssag ved Tempelkrogen på Midtsjælland er for en stund udskudt, efter at kommunalbestyrelsen i Holbæk i onsdags fjernede et beslutningsforslag fra dagsordenen. Det skete efter en henvendelse fra to borgere fra lokalområdet, som påpegede, at kommunens evt. engagement i fredningen vil være et klokkeklart aftalebrud og – ikke mindst – vil risikere at blive dødsstødet til frivillig naturbevarelse. Ikke blot i Holbæk, men i hele Danmark. For en fredning af området – og dermed et de facto jagtforbud – var slet ikke en del af den oprindelige aftale. Det er en idé, der siden er født af centrale kræfter i Danmarks Naturfredningsforening (DN).

- Det her er en sag, der er forsøgt gennemtrumfet hen over hovederne på folk, og der er ikke nogen i den oprindelige aftale, der er interesseret i den. Pludselig får lodsejere presset en fredning ned over hovedet, som slet ikke var på tale, da deres aftale med kommunerne blev indgået, indleder Carsten Svensgaard, som er lokal jæger og medunderskriver af henvendelsen til kommunen.

Siden oktober sidste år har han – i tæt samarbejde med et lokalt medlem af DN – arbejdet aktivt på at opnå en frivillig aftale, både via dialoger med lodsejere, kommunen, det lokale jægerråd, mv. Dette skal stille både kommunens borgere og naturen i området bedre end en fredning kan. At en lokal jæger og et medlem af naturfredningsforeningen kan indgå i et stærkt lokalt samarbejde, er på alle måder et eksempel til efterfølgelse. Ofte er det nemlig de lokale, der kender virkeligheden bedst.

Et ønske om at forbyde jagt

Men lad os for en stund spole tiden en smule tilbage og se nærmere på hvad det egentlig var, der skete ved Tempelkrogen. Fredningssagen omfatter området Tempelkrog Nord, som strækker sig hen over Holbæk og Lejre kommuner. Lejre kommune er dog ikke en del af sagen, idet Lejre hurtigt erkendte, at sagen risikerede at kompromittere de aftaler, der allerede var indgået.

Forslaget om en fredning er stillet, skønt jagtbegrænsninger normalt ikke skal laves via fredninger efter naturbeskyttelsesloven, men via reservater efter jagtlovgivningen.

Fra naturgenopretning til fredning

Historien begynder sidste efterår, hvor området netop var blevet genoprettet som vådområde for at begrænse kvælstoftilførslen til Isefjord, som siden har resulteret i et rigt fugleliv i området. Fremgangsmåden har været helt klassisk, idet staten har købt området af lodsejerne, og efter at naturgenopretningen er gennemført, har man tilbudt lodsejerne at købe området tilbage igen. Muligheden for tilbagekøb var en del af den frivillige aftale om salget af jorden. Nu er situationen så den, at man pludselig rejser en fredningssag, blandt andet med det formål at forbyde jagten i området. Der er altså nu kommet et nyt formål ind i naturgenopretningssagen, som på ingen måde var en del af udgangspunktet.

Skønt vådområdet ikke er meget værd som agerjord, har ejerne en klar og helt legitim jagtlig interesse i området – en interesse, som fredningsforslaget forsøger at sætte en stopper for.

En aftale er åbenbart ikke længere er en aftale

Carsten Svensgaard er principiel modstander af sammenblanding af jagtbegrænsning og fredningssager men understreger, at borgerhenvendelsen først og fremmest handler om troværdighed: Kommunens troværdighed og den skade og mistillid, som risikerer at smitte af på kommende fredningsprojekter overalt i landet:

- Hvis kommunen går ind i den her sag, så er en aftale åbenbart ikke længere er en aftale. I vores henvendelse udpensler vi sagen og de konsekvenser, det kan få, når en kommune pludselig løber fra sit ord på den måde. Så er der da ingen lodsejere, der fremover vil indgå i et frivilligt projekt om naturgenopretning. Man ved jo ikke hvad det ender med, understreger Carsten Svensgaard.

Sagen er nu sendt retur til kommunens klima- og miljøudvalg, som skal genoverveje den. Carsten Svensgaard ser nu frem til den næste skridt:

- Vi glæder os til at se hvad der sker i den kommende politiske behandling. Sagen er jo ikke blevet taget definitivt af bordet, men er kun sendt til genbehandling. Udfaldet bliver jo spændende, fordi det kan få betydning langt ud over kommunegrænsen. For hvad vil lodsejere i Ringkøbing, på Ærø eller i Hvide Sande ikke tænke, næste gang deres kommune henvender sig med ideer til et naturgenopretningsprojekt? De vil da huske sagen fra Holbæk og betakke sig.