Offentliggjort den: 09. oktober 2020

DN udnytter særlig fredningsret til at fremme egne interesser

Danmarks Naturfredningsforening udnytter deres særlige fredningsprivilegie til at foreslå jagten lukket på bestemte områder, selvom det ikke har rod i naturbeskyttelsesloven. Det skriver DJ-formand Claus Lind Christensen i dag i Altinget.

Tekst: Claus Lind Christensen
Foto: Thomas Iversen

I dag, den 9. oktober, bringer netavisen Altinget nedenstående debatindlæg fra Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen:

Når man som Danmarks Naturfredningsforening (DN) – som den eneste private organisation – har privilegiet at kunne rejse fredningssager efter naturbeskyttelsesloven, der kan få afgørende betydning for private lodsejere, har foreningen et umådeligt stort ansvar for at arbejde objektivt ud fra naturbeskyttelseslovens formål og ikke ud fra egeninteresser.

Formålet i naturbeskyttelsesloven er klart, og det både kan og skal vi støtte op om, da der er brug for beskyttelse af vores natur. Vi har brug for en lov, som sikrer, at ”samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.”

Derfor er det fra en jægers synsvinkel beskæmmende, når jeg kan konstatere, at DN tilsyneladende anvender deres helt unikke privilegium til at foreslå, at jagten skal lukkes i situationer, hvor DN finder det betimeligt, men hvor det ikke nødvendigvis har fagligt rod i lovens formål.

Konkrete eksempler

Et forslag under opsejling er en fredning af Jægerspris Skydeterræn. Her lægges der op til en fredning af området, hvis Forsvaret forlader området. Det kan både være fornuftig og rettidig omhu for at sikre landskabet og de vilde dyrs levesteder – helt i naturbeskyttelseslovens ånd.

Her er der så lige sneget et forslag ind om at forbyde jagt i området. Jagten, som foreslås begrænset, er en legitim friluftsaktivitet helt på linje med andre friluftsaktiviteter.

Tilsyneladende ønsker ingen at begrænse svampeplukkere og lystfiskere i deres brug af naturen. Hvorfor så jagten?

Fredning af Tempelkrogen

Senest og mere alvorligt er et nyt fredningsforslag fra Danmarks Naturfredningsforening og Holbæk Kommune, som foreslår en fredning af et nyt naturområde ved Tempelkrogen i bunden af Isefjord.

Forhistorien er, at der på helt vanlig vis er gennemført et naturgenopretningsprojekt, som har til formål at skabe et vådområde, der skal medvirke til at mindske udledningen af kvælstof til Tempelkrogen.

Fremgangsmåden er også helt klassisk, hvor staten har købt området af lodsejerne, og efter at naturgenopretningen er gennemført, har tilbudt lodsejerne at købe området tilbage. Muligheden for tilbagekøb var en del af den frivillige aftale om salget af jorden, inden handlen blev indgået. Nu er situationen så den, at DN og Holbæk Kommune efterfølgende rejser en fredningssag, blandt andet med det formål at forbyde jagten i området.

Der er altså pludseligt kommet et nyt formål ind i naturgenopretningssagen, som på ingen måde var en del af udgangspunktet.

Undergraver arbejdet for fælles natur

Det er naturligvis Danmarks Naturfredningsforenings ret at have en holdning til jagt, men det er særdeles problematisk, når organisationen direkte anvender sine privilegier fra naturbeskyttelsesloven på en måde, som kun kan tolkes som om, at DN arbejder for egne holdninger frem for at arbejde for naturbeskyttelseslovens formål.

En fremgangsmåde, der undergraver det arbejde, som må og skal gøres for vores fælles natur. Fredningssagen omkring Tempelkrogen er en bombe under kommende naturgenopretningsprojekter.

For hvordan kan man tro, at lodsejere fremover frivilligt vil gå med i projekter, hvis en landsdækkende ngo med særlige beføjelser efterfølgende kan være medvirkende til, at de grundlæggende betingelser for naturgenopretningen ændres, med det resultat at ingen kan stole på det, som var udgangspunktet for for eksempel naturgenopretningsprojektet?

Jagtbegrænsninger bør ske efter jagtloven

Er der et reelt behov for at indføre jagtbegrænsninger – herunder også i naturgenopretningsområder – bør man følge den procedure, som gælder i sådanne sager, nemlig ved oprettelse af reservater efter jagtlovgivningen.

Brugen af fredninger efter naturbeskyttelsesloven er ikke en hensigtsmæssig metode til at indføre jagtbegrænsninger, hvilket også er slået fast flere gange, blandt andet af Naturklagenævnet i 2001 i forbindelse med fredningen omkring Æbelø.

Her har Naturklagenævnet noteret, at ”Nævnet er enigt i, at jagtregulering i videst muligt omfang bør ske efter jagtloven.” I samme sag fremfører Skov- og Naturstyrelsen i et høringssvar, at ”Styrelsens principielle holdning er, at etablering af jagtbegrænsninger helt overvejende bør ske efter jagtloven”.

Undgå egeninteresser

Dette er Danmarks Naturfredningsforening naturligvis bekendt med, så jeg skal derfor opfordre DN til følgende:

Er der behov for begrænsninger af jagtudøvelsen i et givet område, så lad det behandle via jagtloven i Vildtforvaltningsrådets reservatgruppe, hvor DN selv har sæde.

Søg ekspertise i Danmarks Jægerforbund og andre organisationer, hvis medlemmer er aktive brugere af naturen, inden der fremsættes fredningsforslag, så vi i fællesskab kan udarbejde fredningsforslag, hvis disse skal påvirkes af holdninger.

Mit vigtigste budskab til Danmarks Naturfredningsforening er dog at overveje meget nøje, hvordan den gør brug af sine helt særlige beføjelser omkring fredninger, så egne interesser ikke blandes sammen med indsatsen for naturen og samfundets bedste.

Se debatindlægget på Altinget.