(Jagt)sæsonen fik en kold skulder

Men jeg bliver siddende og nøjes med at være tilskuer, og en stor flok pibeænder viser solidaritet ved at være gået på land, og nu vralter de rundt på strandengen efter et supplement til ålegræsset. En dårlig skulder har medført, at jeg hverken kan holde fast på et gevær eller styre en åre, men da jeg havde ynket mig selv et par dage, besluttede jeg at finde en erstatning for pramjagten.

Jeg kan ikke skyde fuglene, men jeg kan nyde synet af dem ved hjælp af kikkert. Jeg kan ikke bruge årer eller stager til at transportere mig rundt på fjorden, men i min bil kan jeg køre rundt om den og se, hvor fuglene foretrækker at holde til. Det er en trafik, jeg tidligere har benyttet mig af, når jeg savnede fugle i mit foretrukne område. Desuden var det lidt nostalgisk, da det mindede mig om dengang for mange år siden, hvor jeg som ny strandjæger kørte rundt om fjorden for at se, hvor der lå fugle og pramme – to beviser på pramjagt.

• Læs også: Mig og min Bogøkajak

”Strandjægernetværket” og ”Naturbasen”

Jeg fandt dengang mit område, (og det er det samme som i dag) ved at se mange ænder på vandet og mange pramme på stranden. Det sidste viste sig også at være et jævnligt bevis på mange jægere på vandet. Det var i 1980’erne – da var der rigtig mange strandjægere.

Fra mine udkigsposter og ved oplysninger fra andre lokale jægere tyder det på en god sæson. Krikænder først på sæsonen, store flokke pibeænder hen over sæsonen og senere canadagæs. Som noget nyt er der her begyndt at komme grågæs som rastende gæster. I stedet for at plukke ænder og gæs har jeg bladet i min jagtdagbog, hvor jeg foruden antallet af nedlagte fugle har noteret, hvor mange jægere, der var på fjorden, og hvilke fugle, jeg observerede.

Jeg har også været ved Isefjorden, hvor jeg kunne ane en flok fugle langt ude i den brede fjord, og hannernes kurren og hunnernes gakken var tydelige i det rolige vejr og afslørede, at det var edderfugle. Det samme var tilfældet ved nordkysten af Kattegat. Edderfuglene ligger langt fra land. Det mindede mig om, hvor svært det er at tælle edderfugle fra landsiden og det bestyrker mig i, at strandjægernes indsamling af data er af stor betydning, for eksempel når det drejer sig om fastsættelse af jagttider.

Derfor ”Strandjægernetværket” og ”Naturbasen” (samarbejdsaftale), så jægerne kan være med til at levere oplysninger og optællinger. Strandjægerne befinder sig på vandet - dér hvor fuglene er, og har bedre muligheder for at observere fuglene, end man har fra landsiden.

"En mærkelig tid vi lever i ..."

Da jeg som passiv jæger bare kan betragte strandjagten fra land og er interesseret i at høre, hvordan det står til med strandjagten, kontaktede jeg andre jægere, deriblandt John Friborg, formand for jægerforbundets Strand- og havjagtudvalg og formand for Strandjægernetværket, og han meddeler:

- Det er en mærkelig tid vi lever i. Møder bliver aflyst eller afholdt virtuelt og fællesjagter bliver aflyst. Men Danmarks Jægerforbund har søsat det nye "Strandjægernetværk", og det er blevet en succes. Der er kommet en del meldinger vedrørende jagten fra netværket i denne sæson.

- Generelt for første del af sæsonen har vejret været "for godt", nemlig varmt og ofte med høj sol. Ikke de bedste betingelser for en strand- eller havjagt, men jeg følger min gamle filosofi med, at hvis jeg har fri, og vejret er til at sejle i, så tager jeg på jagt. Det giver selvfølgelig nogle dage, hvor vejret er for godt og alle odds er på fuglenes side. Men antallet af nedlagte fugle betyder ikke så meget. Jeg tager lige så gerne en stor naturoplevelse med, og det er der altid på strand- og havjagt – også i godt vejr.

Jeg har en særlig interesse for edderfuglene, der (trods fredning af hunnerne) har været i tilbagegang de senere år, og John fortæller om sine erfaringer med deres forekomster:

- Da vi rundede oktober og edderfuglehannerne måtte jages, så vi en del edderfugle i de østjyske farvande. Fra Nordfyn langs kysten til Bjørnsknude, As Hoved, Gyllingnæs og rundt om Endelave til Samsø har tegnet sig et billede af, at der er rigtig mange edderfugle og sortænder. Der er stadig et overtal af hanner blandt edderfuglene, men jeg synes at se flere og flere hunner. Edderfuglene gør noget, som de ikke tidligere har gjort så markant. De samler sig i kæmpestore flokke og ligger og fouragerer sammen. Måske er det fødegrundlaget. Måske er det den stigende bestand af havørne.

Antal strandjægere

Antallet af strandjægere har været i tilbagegang. Da jeg startede som strandjæger i 1980’erne var der rigtig mange jægere, der drev jagt på fiskeriterritoriet, men efter de voldsomme beskæringer i jagtmulighederne var der mange, der gik på land eller helt droppede jagten. John vil gerne have flere jægere på vandet, og han mener, at der er behov for aktiv hjælp til begynderne:

- Antallet af jægere, der driver strand- og havjagt er ikke stort. Man kan sejle en hel dag fra Snaptun, rundt om Endelave og til Sælvig uden at se en eneste havjagtbåd. Flere jagtforeninger har investeret i trækpramme, kravlepramme og udstyr til strandjagt, og det er en stor hjælp til begynderne. Vores forening, Horsensegnens Strand- og Landjægere med godt 500 medlemmer, har nu 6 forskellige skydepramme med udstyr til udlån.

Udfordret, som sædvanlig

John Friborg, der elsker strand- og havjagten meget højt og året rundt arbejder for at beskytte den, slutter med at gøre opmærksom på udfordringerne for den frie jagt i Danmark:

- Den frie jagt er udfordret som den altid har været. Udfordret på forurening, der ødelægger fuglenes fourageringsmuligheder, udfordret på plastforurening (herunder jægernes hylstre og haglskåle), udfordret på de store havarealer, der er inddraget til dambrug, udfordret af ødelagt havbund efter bundskrabende fiskeredskaber, udfordret af den stigende aktivitet på havet af blandt andet kajakker, kite-surfere, SUP boards, jetscootere og speedbåde.

Selvom jeg på flere af mine udsigtsposter er placeret godt til vejrs, er jeg bestyrket i, at optællinger fra land ikke er nær så effektive som fra vandsiden, og det er positivt, at strandjægerne efterhånden har fået gode muligheder for at supplere optællinger og andre data. Det sker jo direkte fra fuglenes opholdssteder, og det vil for edderfuglene sige store dele af fiskeriterritoriet.