Offentliggjort den: 13. august 2020

Mig og min Bogøkajak

En beretning, der måske kan inspirere jægere, der står for at skulle anskaffe sig en jagtbåd, til at gøre sig klart, hvad båden skal benyttes til.

Tekst: Ole Andreassen
Foto: Lis og Ole Andreassen

Efter en god travetur langs fjorden tager jeg en pause og nyder i det rolige vejr udsigten ud over fjorden. Jeg kan se dybt ind i fjorden, og som sædvanlig lader jeg kikkerten fokusere på de steder, hvor der oftest ligger fugle, og hvor jeg har haft så mange dejlige jagtture. Men der er ikke mange fugle i dag, sikkert på grund af den megen færdsel af fritidssejlere. Helt inde ved kanten af rørskoven finder jeg en lille flok krikænder, der ligger og mæsker sig. Det er en fornøjelse at se de små livlige ænder ploppe gumpen i vejret, når de forsøger at nå ned til deres mad. Jeg får denne uforklarlige fornemmelse i kroppen, som hører jægeren til. Et jagtinstinkt blandet med betagelse af fuglene.

Selv om jeg i over 40 år har færdedes meget i dette område, har jeg inden hver jagttur haft en forventningens spænding. Det skyldes, at jeg aldrig har kunnet forudse, hvad der ventede mig. Fjorden er forskellig fra dag til dag. Fuglene , der var her i går, er væk i dag, men andre er kommet til. Sikkert derfor har jeg sjældent følt trang til at tage prammen på biltaget og afprøve andre områder, og derfor er det den samme pram, jeg har benyttet hele mit pramjagtliv.

Farvel til bogø-kajakken

Lidt vemodigt er det at tænke på, at den pram, jeg har haft de fleste oplevelser sammen med, nu ligger med bunden i vejret hjemme i carporten og bestemt ikke er klar til at stå til søs. Den har en tydelig revne i bunden, og jeg ved, at der er flere skader, der gør den ubrugelig til pramjagt, som den ligger der. Jeg har opgivet at reparere de mange skader og besluttet, at vort mangeårige samarbejde er slut.

Det er med tungt hjerte, at jeg har taget denne beslutning. Det er nemlig ikke bare en pram, der ligger der. Det er min Bogøkajak. Det er den pram, der gjorde det muligt for mig i 1975 at indlede et liv som pramjæger og indtil for få år siden var med til at give mig den ene uforglemmelige oplevelse efter den anden ude på fjorden.

Et heldigt valg

Da jeg besluttede mig for at ville være strandjæger, var der kommet gang i glasfiberen, og den ene jagtbåd efter den anden blev støbt i dette materiale, ofte med en træbåd som forbillede. Hvorfor det var Bogøkajakken, der blev mit valg, er lidt usikkert. Jeg havde i mine unge dage padlet rundt i Mariager Fjord i en kajak, men havde ingen erfaring med jagtbåde. Jeg læste en artikel i et jagtblad, hvor der blev skrevet meget positivt om Bogøkajakken, og på billederne fremstod den (foruden at være smuk og indbydende med de harmoniske former) som en søsikker båd. Måske lidt tjept blev den valgt, men det har jeg aldrig fortrudt. Jeg var nok heldig med, at mit jagtområde i Roskilde Ford egnede sig udmærket til min valgte pram, der er beregnet til jagt på Odense Fjord. Selv om jeg efterhånden er blevet opmærksom på, at der findes mange andre jagtpramme, har jeg aldrig følt behov for at skifte den ud, men jeg er bevidst om, at det har stor betydning, at man på forhånd har gjort sig klart, hvor og hvordan jagten skal forgå. Der er flere forhold, man bør gøre sig klar, inden man tager den endelige beslutning om bådens type. Det betyder noget, om farvandet er lavvandet eller dybt, om du skal bruge prammen til trækjagt eller kravlejagt, om du vil sidde op i prammen eller ligge på maven, når du kravler til fugle. Hvis man vil drive det hele, kan man endog anskaffe sig en allroundpram.

Ligge-ned eller sidde-op

Jeg har set pramjægere lave omfattende ændringer på deres pram. Det har jeg ikke haft behov for. Jeg fjernede roret, selv om det er en velsignelse, når man kravler til fugle med vinden agterind. Men jeg fik altid klemt det skævt, når jeg på aftentrækket bakkede ind i tagrørene. Og et skævt ror er værre end intet ror.

Én væsentlig ændring foretog jeg dog – nødtvungent. Bogøkajakken er bygget til ligge-ned systemet. Det vil sige, at mens man stager langs kysten og ind imellem stopper op og afsøger ved hjælp af kikkert, sidder man på knæene,. Når man vil forsøge at komme på skudhold af fugle lægger man sig på maven. Dette system måtte jeg vinke farvel til på grund af slidte knæ, og kajakken og jeg måtte vænne os til sidde-op systemet, hvor jægeren hele tiden sidder på bagdelen. Kajakken blev forsynet med en højere skærm og var straks klar til den nye jagtform, mens det tog mig en sæson at vænne mig til det nye system.

Ikke mange fabriksnye jagtpramme

Da det gik op for mig, at min Bogøkajak var slidt op, havde jeg muligheden for at vælge en pram, der kunne dække de behov, jeg havde savnet med Bogøkajakken. Der var stort set de samme valgmuligheder, som i 1975, men i dag er der ikke mange nye pramme, så man må til den blå avis og lignende for at søge efter sin drømmepram. På jægerforbundets hjemmeside kan man få gode råd verørende strand- og havjagt, og på strandoghavjagt.dk kan man se en oversigt over de fleste jagtbåde og hente inspiration i det svære valg af pram.

Når jeg tænker tilbage på de mange vellykkede jagter, hvor Bogøkajakken har ført mig på skudhold af fuglene og de gange, hvor den har gelejdet mig fri af betænkelige situationer på en urolig fjord, undrer det mig ikke, at jeg kun ønskede én ændring. Bogøkajakken er bygget til at kunne klare den høje sø, den kunne blive udsat for i Odense Fjord. Det har givet mig mulighed for at kunne sætte over sejlrenden i Roskilde Fjord selv med høje bølger. Til gengæld har jeg ofte været udsat for, at jeg har måttet nøjes med på afstand at nyde synet af fouragerende krikænder, fordi Bogøkajakken stikker for dybt. I min nye pram kan jeg komme på skudhold af ænder, der ligger på 5 cm vand men ikke ro over sejlrenden efter gæs, når der er bølger.

Livsvigtig opdrift

Da jeg købte Bogøkajakken, var den ikke forsynet med nogen form for opdrift, så jeg fyldte skum i både for og agter. Nye både er i dag udstyret med den nødvendige opdrift, så de er synkefri. Men da man som regel anskaffer sig en brugt og måske en hjemmelavet, må man ofte selv i gang med at løse dette livsnødvendige problem.