OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 20. februar 2020

Internationale aftaler koster jagt på dykænder

I dag valgte miljøministeren at følge indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet, truffet på baggrund af den nyligt overståede midtvejsevaluering af jagttiderne for en række arter. En del af de berørte arter fredes, mens andre bevarer uændret jagttid. Årsagen skal bl.a. findes i forpligtende internationale aftaler – men det er ikke den hele sandhed, mener DJ.

Tekst og Foto: Jacob Munkholm Jensen

Ved den sidste jagttidsrevision i 2018 blev der skabt gode resultater for jægerne, hvor fastsættelsen af jagttiderne skete efter de principper, der var vedtaget i Vildtforvaltningsrådet. Princippapiret beskriver, at jagttiderne vurderes med fire års mellemrum, men at der for enkelte arter kan være et behov for en midtvejsevaluering efter to år. Og det er netop det, der har været behov for her, hvor hare, kanin, ræv, grågås, sædgås, blishøne, tyrkerdue, taffeland, bjergand, edderfugl, havlit og fløjlsand blev set efter i sømmene.

Nogle bestod, andre gjorde ikke. Således kan jægerne fremover ikke længere få lov til at skyde taffeland, havlit, fløjlsand og tyrkerdue. Samtidig revideres en række øvrige jagttider.

Politiske krumspring frem for saglighed

Selvom det lykkedes at bevare jagten på edderfuglen, går resultatet af Vildtforvaltningsrådets indstilling alligevel hårdt ud over havjægerne. Havde der så blot være snusfornuft hele vejen igennem i forbindelse med en fredning af truede arter, ville der næppe have været nogen, der havde beklaget sig. For selvfølgelig skal vi rette os efter internationale aftaler, men vi skal også sikre, at alle beslutninger træffes på baggrund af valide data.

Det mener formand for Danmarks Jægerforbunds trækvildtudvalg, Stig Egede Hansen:

- Den danske regering har tilsluttet sig den internationale Vandfugleaftale, AEWA (Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), som forpligter os til at arbejde for bevarelse af trækfuglenes levesteder på tværs af kontinenterne. Det er et arbejde, vi som jægerforbund vægter meget tungt og ser en stor værdi i. Men når det kommer til fredning af arter, som ifølge DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet, red.) faktisk godt kan tåle jagt, så er det ikke længere sagligt, mener trækvildtudvalgsformanden.

Stig Egede Hansen frygter, at debatten og jagttid eller ej risikerer at blive forplumret af organisationspolitiske krumspring, hvor et eviggyldigt ønske om valide data synes at glide i baggrunden for andre agendaer.

- Er det bevist, at det er jagten, der resulterer i en arts nedgang, og er det bevist, at der ikke kan høstes af f.eks. overskuddet af hanner? Hvis ja, så er et jagtstop selvfølgelig i orden. Men dette skal ske på baggrund af repræsentative og systematiske tællinger, der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, siger Stig Egede Hansen og tilføjer:

- Generelt kan det vel siges, at der er nok aldrig er talt eller estimeret for mange fugle i forbindelse med bestandsvurderinger.

Jagt under adaptiv forvaltningsplan – ikke fredning

For at få mere fokus på ønsket om rent trav hele vejen igennem, opfordrer Danmarks Jægerforbund både Vildtforvaltningsrådet og det internationale AEWA til at tage bekymringen seriøst. Kampen om beslutninger, der træffes på fakta alene, skal bl.a. føres i både FACE, på AEWA’s møder og i Nordisk Jægersamvirke – og ikke mindst i det nyetablerede Waterfowlers’ Network, som netop er stiftet på tværs af Europas grænser for at sikre trækfuglenes levesteder og flyways ned igennem landene.

Ser man overordnet på processen med midtvejsevalueringen, så er det tilfredsstillende at fagligheden trods alt har været i fokus i forhold til de fleste indstillinger, der er sendt til ministeren. Det mener Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen. Han uddyber Stig Egede Hansens bekymring:

- I forbindelse med de tre dykænder, taffeland, havlit og fløjlsand, anerkender vi at Danmark har indgået en aftale på internationalt niveau, der skal være med til at sikre en bæredygtig udnyttelse af trækfuglene, samt sikre dem gode levesteder. Vi er dog ikke enige i de kriterier, som vandfugleaftalen bygger sin klassificering på i relation til de tre arter. Vi mener, det skal være muligt at fortsætte jagten under en adaptiv forvaltningsplan, frem for en fredning, som der lægges op til nu, siger Claus Lind Christensen.

Danmarks Jægerforbund opfordrer til at det internationale samarbejde for trækfugle øges, så der arbejdes på bedre forhold for trækfuglene, i både Danmark og resten af Europa.

Knortegås, regnspove, hjejle mv. med i næste revision

- Det, at vandfugleaftalen nu kommer langt mere i spil, vil også betyde, at jagten på f.eks. knortegås, regnspove, hjejle, m.fl. som kan jages iht. vandfugleaftalen og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, vil blive bragt ind i næste jagttidsrevision. Det vil være en helt naturlig følge, siger Claus Lind Christensen.

Den næste jagttidsrevision skal være afsluttet i 2022.

Læs også artiklerne:


Se filmene herunder for en dybere indføring i midtvejsevalueringens betydning for en række arter: