OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 20. maj 2020

Frivillig mærkning af katte løser ikke problemet

Katte indleveres til dyreinternater som aldrig før. Fremover skal katte være mærkede og registrerede, hvis ejerne skal have dem tilbage. Et skridt i den rigtige retning, mener DJ. Men der mangler stadig større fokus på kattens opførsel i naturen.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

16 procent af alle præderede agerhøns i yngleperioden (fra udparring til efter klækning) bliver ifølge Danmarks Jægerforbunds prædationsprojekt taget af katte. Det er tilnærmelsesvis samme antal, der tages af rovfugle, og lidt over halvdelen af hvad ræv og grævling tilsammen snupper. Kattens frie liv og indflydelse på den danske natur er med andre ord langt fra ubetydelig i det store billede, og alt for mange katteejere slipper afsted med at løbe fra ansvaret.

Tamkatte er nemlig omfattet af Mark- og vejfredsloven, som sort på hvidt kræver, at man har pligt til at holde sin kat på egen jord. En umulighed, vil mange måske sige, men ikke desto mindre lov.

Overfyldte internater

Nu vil fødevareminister Mogens Jensen ændre reglerne, så katteejere fremover bliver mere tilbøjelige til at få deres kæledyr mærket og registreret. For bliver de indleveret på et internat uden mærkning af nogen art, kan de fremover sælges videre med det samme. Som reglerne er i dag, skal internatet efterlyse en umærket kats ejer i 72 timer, før man må forsøge at finde en ny ejer.

Ifølge en pressemeddelelse, udsendt af Miljø- og Fødevareministeriet tirsdag den 19. maj, er optaget af katte på danske internater steget med over 250 procent siden 2004. I 2017 kom der således 10.000 katte ind på internaterne. Regelændringerne, som vel at mærke bygger på frivillighed og ikke på lovkrav, bliver altså sat i verden for at lette arbejdsgangen på internaterne.

Kat og hund skal sidestilles

I modsætning til katte er det et lovkrav, at hunde er registreret, så myndighederne kan se, hvem der ejer dem. Det skyldes ifølge ministeriets pressemeddelelse at hunde kan gøre skade, hvor deres ejer bærer ansvaret. Det gør sig ikke på samme måde gældende for katte, idet der jo her er tale om evt. personskade.

- Men hvad med naturen? Hvilken skade forvolder det stigende antal katte på dyrelivet i det fri, spørger jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, retorisk.

Han mener, at fødevareministerens tiltag ganske vist er et skridt i den rigtige retning, men at det slet ikke er ambitiøst nok.

- Danmarks Jægerforbunds målsætning for løse katte i naturen er, at alle katte skal mærkes og bære halsbånd med kontaktoplysninger. De skal sidestilles med hunde, og det skal fremgå af lovgivningen, understreger Claus Lind Christensen.