Prædationsprojektet

Projektet har haft fokus på to dele: En om ræve og en om agerhøns.

Agerhøns

Prædationsprojektets arbejde med agerhøns er afsluttet og har leveret spændende ny viden, som er umiddelbart brugbart i praktisk sammenhæng. Vigtigste resultater efter radiomærkning af 93 agerhøns er:

• Danske agerhøns er sårbare for forstyrrelse. De forlader rede og æg hvis man skræmmer dem af reden, så lad være med at forsøge at finde hvor de yngler.
• Det lykkes kun for 26 % af agerhønsene at gennemføre yngleperioden til udklækning af kyllinger. 64 % blev præderet af rovdyr, hvoraf halvdelen blev taget i den 23 dage lange rugeperiode hvor fuglene ligger fastlåst på jorden. Prædation begrænser markant den årlige tilvækst hos danske agerhøns. Regulering af generalist-rovdyr er afgørende for en fremtidig jagtlig forvaltning af arten.
• Vigtigste prædatorer er rovpattedyr med knap 70%. De vigtigste prædatorer var: ræv og grævling ræv med i alt 30%, tamkat 16%, mårdyr 16% og rovfugle 20%. Kragefugle blev ikke registreret som prædatorer indtil klækning.
• Danske agerhøns yngler ikke i nærheden af læhegn eller lignende biotoper med høje træer. Cirka halvdelen yngler i traditionelle landbrugsafgrøder som vinterhvede, raps og vinterbyg.
• Raps giver god dækning for etablering af reden, men afgrøden er en økologisk fælde for agerhønsene fordi rovpattedyr kan bevæge sig frit mellem stænglerne. Reducer antallet af høje træer og andre økologiske fælder.
• Undersøgelse har vist, at danske agerhøns har et tidligere ukendt stort spredningspotentiale – op til 22,5 km er registreret. Det betyder, at vilde agerhøns kan rekolonisere biotopforbedrede områder naturligt. Det kan dermed være unødvendigt at udsætte fangeskabsfugle med dårlig tilpasningsevne.
• For den fremtidige forvaltning vil det vigtigst indsatsområde være at genskabe en mosaik af gode kyllingebiotoper med åben og artsrig blomsterflora og dermed en divers insektflora.

Projektets resultater fra radiomærkningen af danske agerhøns blev fremlagt ved IUGB congress (International Union of Game Biologists) og 14th Perdix Congress d. 22-25 August 2017 i Frankrig.

Resultaterne fra vores arbejde med agerhøns gav stor opmærksomhed og respons internationalt, og førte til en markant udvidelse af vores internationale fagkollega-netværk.

Et sammendrag kan ses ved her

Ræve

Prædationsprojektets arbejde med ræve er færdigt for så hvidt angår fødeundersøgelser. Rævens fødeforhold er også belyst i forhold til den historiske forandring i landskabets struktur og dyrkningsform.

Sidste element i Prædationsprojektet har været fangst og GPS-mærkning af i alt 13 ræve med det formål, at undersøge rævens brug af landskabet og søgemønster i forbindelse med prædation. Feltarbejde og dataindsamling er afsluttet efter planen i foråret 2017. Enkelte resultater er allerede formidlet i artikelform (GPS-mærket ræv bryder alle grænser. Jæger nr. 2, 2016 side 124-125).

Databearbejdning og formidling er igangsat, men videre analyser har måtte udskydes på grund af andet projektarbejde ultimo 2017. Det har derfor ikke været muligt at anvende den planlagte tid til Prædationsprojektet i 2017. Vi ansøger derfor Jægernes Naturfond om muligheden for, at det afsluttende arbejde kan udføres i 2018 på basis af de ubrugte ressourcer fra 2017.

Senest er manglende centrale landskabselementer som fx læhegn blevet digitaliseret således, at der nu foreligger et komplet digitalt materiale over de enkelte GPS-mærkede ræves homerange. De digitale kort er vigtige fordi de udgør grundlaget for at vi, for første gang i historien, kan skabe ny viden om vildtlevende ræves bevægelsesmønster i det danske landskab.

På nuværende tidspunkt er de tilbageværende arbejdsopgaver således selve GIS-analysen af rævenes bevægelsesmønster og den tilknyttede formidling af resultaterne. Deadline for analyse og udarbejdelse af manuskripter er d. 31. oktober 2018.

Yderligere informationer om publikationer og film om projektet kan ses herunder.

Se opsummeringen af projektet i filmen "Agerhøns i landbrugslandet"

Anden del af projektet: "Agerhønens overlevelse"

Første del af projektet: Agerhønens "overlevelse"