Judasdyr skudt
ved gravjagt på Fyn

Pas på de fem tilbageværende judas-mårhunde på Fyn! Det er nemlig højsæson for gravjagt, og over det ganske land er jægerne og de små gravgående hunde ude på denne spændende jagtform. Således også på Fyn, som i weekenden blev ét judasdyr fattigere.

Tekst: Max Steinar
Foto: Nils Holger Ellekilde og Thomas Andersen

Thomas Andersen har dyrket gravjagt siden han fik jagttegn – ja, lige fra han kunne gå, var han med sin far. Søndag den 8. december var han alene af sted, med sin Jack Russell Terrier, og de var nået til en kunstgrav mellem landsbyerne Nellemose og Sarup på Sydvestfyn. Hans terrier er otte år gammel, meget erfaren og ret skarp; den kan normalt sagtens smide en ræv ud, og har også præsteret det samme med grævling, hvilket ellers er en meget svær opgave.

Men denne gang gik den ikke. Det dyr, der sad i graven, ville bare ikke ud.

Thomas fik derfor mistanke om, at det kunne være en mårhund, og fik assistance af sin far, Thorkild Andersen, og en kammerat, Jakob Hansen. Thomas gravede ned til graven, og var ved at åbne ved et rør, da først hans far og dernæst kammeraten skød, idet mårhunden var løbet ud af samme indgang som hunden var kommet ind ad.

Meget svært at se i farten

Mårhunden blev ramt og dræbt, og jægerne gik derud sammen med hunden, der lavede den traditionelle rusketur af sin modstander. Der gik op imod et minut, fortæller Thomas, før Jakob Hansen pludselig udbrød:

- Det er da judasdyret!

Jægerne vidste godt at der var et judasdyr i området, for det var de blevet varskoet om via den lokale mårhundegruppe på Facebook.

- Og vi havde naturligvis talt om, at vi skulle tage os i agt for, at det ikke var den, men det var helt umuligt at se, da den løb, for halsbåndet var totalt skjult i den meget tykke pels. Det er da utroligt ærgerligt, men det er altså vanskelige vilkår, for der skal jo heller ikke forsvinde en vild mårhund, fordi man ikke kan lave en 100 procent sikker identifikation, når det skal gå stærkt, siger Thomas.

Pajhede M in memoriam

Det viste sig at være tale om judasdyret Pajhede M (Pajhede for den nordjyske lokalitet, hvor den blev fanget, og M for at der var tale om en ”male”, altså en han). Pajhede M var årsagen til fangsten af den første vilde mårhund på Fyn i år, lige syd for Hagenskov Gods.

I lighed med de nuværende fem andre judasdyr på Fyn, så blev også Pajhede M sporet via GPS-signaler fem gange i døgnet. Men de sidste seks døgn, forud for søndag den 8. december, var der ikke kommet signaler ind på computeren hos skovløber Peter Bülow Hansen, som er ”praktisk gris” i mårhundeprojektet, altså ham, der kører ud og tjekker dyrene og fanger eventuelle mager.

- Det er højst sandsynligt fordi Pajhede M har siddet i den grav, mener Peter Bülow.

Peter Bülow er ofte på Fyn. Så sent som torsdag den 12. december var han i Middelfart. Fordi judasdyret Alken F, som var sat ud på spidsen af Føns Hoved ved udmundingen af Gamborg Fjord, var gået ind i landet igen, og viste sig at sidde mere eller mindre inde midt i Middelfart!

Den fik han sporet, indfanget og nu er Alken F flyttet til Nordfyn, mere præcis halvøen Langø på østsiden af Odense Fjord. Årsagen til omplaceringen er at Mårhundegruppen Fyn havde fået en henvendelse fra en borger, som nu tre gange havde set en mårhund i det område. Den observation havde andre også gjort, og derfor er Alken F nu i aktion her.

Signalfarve på judasdyrene?

Thomas Andersen foreslår et lavpraktisk tiltag som en gang spraymaling i signalfarve hen ad ryg og hale på judasdyrene, så jægerne har langt større chance for øjeblikkeligt at se, at der er tale om et judasdyr. Peter Bülow Hansen vil bringe det spørgsmål videre i Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Ønsker du at vide om du skal være ekstra forsigtig, inden du skal på jagt, så tjek Mårhundegruppen Fyn på facebook eller ring til mårhundereguleringsjæger Hans Kristian Nielsen, tlf. 29 23 08 11. Begge steder er man helt opdateret på, hvor de i øjeblikket fem fynske judasdyr befinder sig.

Læs også artiklen: Frontlinjen er Fyn