Frontlinjen er Fyn

Tåsinge Vejle er et pragtfuldt paradis for ande- og vadefugle. Lige sådan et sted, som mårhundene elsker at være – og som de derfor bør holdes ude af. Men nogle gange er det nødvendigt at bruge en vaccine for at holde det store sygdomsudbrud væk, for nu at bruge den sammenligning. Derfor har skovløber Peter Bülow Hansen, fuldtidsansat ”praktisk gris” i Naturstyrelsens mårhundeprojekt, udsat mårhund nummer fem i det fynske, netop her ved Tåsinge Vejle.

Det drejer sig om den store og tunge han, navngivet ”Rotbøl” efter den lokalitet i det nordjyske, hvor han blev fanget sammen med sin mage og deres 12 hvalpe i 2018. Han blev gjort mage- og barnløs med det samme, steriliseret, og har i øvrigt som sin sidste opgave afpatruljeret hele Samsø i sin - heldigvis - forgæves søgen efter en mage.

På Tåsinge er der desværre nok større chance/risiko for, at han kan opspore en enlig tæve, da der tidligere er nedlagt mårhund på øen. Som vi tidligere har informeret om, så fanges eller skydes der alt for ofte mårhunde på Aarø ude i Lillebælt, og meget tyder på, at denne og andre øer bruges som trædestene eller springbræt til Fyn. Selv om mårhundene nok også kan komme over Lillebælt andre steder.

Læs også artiklen: Bruger mårhundene Aarø og Bågø som trædesten til Fyn?

Status på Fyn

Den 4. oktober blev de første fire mårhunde sat ud på Fyn, efter at have været på ”hotel” hen over sommeren. En tæve blev sat ud syd for Nyborg, en tæve ved Gyldensteen, en han ved Seden Strand og endelig en tæve ved Svanninge Bakker. Det har allerede givet pote; Peter Bülow har via judasdyrene opsporet to vilde mårhunde, og aflivet dem.

Dermed har han aflivet lige så mange mårhunde som alle fynske jægere og professionelle skytter tilsammen her i 2019. En mårhund er blevet skudt af en jæger i Brændeskoven nord for Svendborg, og skytteeleven på Wedellsborg - som fik bekræftet sin mistanke om mårhund ved opsætning af et vildtkamera - har også skudt en mårhund.

Forholdet mellem de tusindvis af fynske jægere og enlige Peter Bülow og de fem judasdyrs indsats understreger, hvor overmåde effektiv denne metode er. Mårhundene har en utrolig evne til at lugte og finde hinanden, på højde med, når enlige ulve finder sammen i Jylland. Et eksempel: I fugleflugtslinje er der ca. 50 km mellem Gyldensteen og Svanninge Bakker.

Men ikke desto mindre fandt de judasdyr, der blev sat ud disse to steder, sammen.

Farvel Rotbøl

Det er en sjælden smuk dag, det elendige efterårsvejr 2019 generelt taget i betragtning. Rotbøl er klar. Han er en stor og cirka 10 kg tung og stærk han. Det er vigtigt, at han-judasdyrene er stærke, således at hvis de finder et etableret par, så kan judasdyret måske vippe den anden han af pinden.

Rotbøl er udstyret med både GPS sender og en VHF sender. Via fem GPS signaler i døgnet kan Peter hjemme på sin pc følge Rotbøls færden, og når mårhundens adfærd skaber en god mistanke om, at han har fundet en mage, kører Peter til Tåsinge og finsporer ham via sin VHF antenne. Det kan for eksempel være hvis Rotbøl indtager samme eller næsten samme plads til dagsæde hver dag. Men uanset adfærd, så vil Peter med cirka ti dages mellemrum spore Rotbøl og tjekke, hvordan det går med ham.

Selve halsbåndet har også en stærk, indbygget refleks. De gamle halsbånd havde refleksen påsat, men den blev slidt af hen over tid. Det kan den nye ikke. Så derfor, kære fynske læser, tag dig tid til at tjekke, at det ikke er et judasdyr, du har foran dig, hvis du får den oplevelse under jagt eller tjek af fælde.

Da Peter slipper mårhunden og går væk fra den, går der utroligt lang tid, inden den bestemmer sig for at gå. Ja, et par minutter tikker af sted, inden Rotbøl rejser sig, og stille og roligt lister af sted, og til slut forsvinder ind i rørskæret.

Se filmen (02:42 min.) fra udsætningen her:

2020 bliver sidste chance

Med al den erfaring, og med den hastighed, som mårhundene etablerer sig, så er jeg ubehageligt sikker på, at 2020 bliver en prøve på, hvorvidt det kan lade sig gøre at holde Fyn fri for mårhunde. Det er overmåde effektivt, hvad Peter Bülow og judasdyrene udfører, men uden assistance fra jægerne på Fyn frygter jeg, at problemet løber ud af hånd. Et vis antal baitpladser og vildtkameraer skal etableres og sættes op, hvis Fyn skal holdes fri for ynglende mårhunde.

Undskyld mit bramfri sprog – men kære fynboer, det gælder altså om at stramme balderne, forstå alvoren og undgå at få jyske tilstande!