Offentliggjort den: 27. september 2019

Splittet vestjysk hjortevildtgruppe viser mangel på respekt

Formanden for hjorteudvalget i Danmarks Jægerforbund, Torben Schulz Jensen, er oprørt over Hjortevildtgruppe Vestjyllands udmelding udenom deres regionale formand. Han forlanger saglighed, samarbejde og respekt, og forventer, at organisationerne træder i karakter. Jægerforbundets holdning til arealkravet forbliver uændret.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Max Steinar

Nyheden ”Arealkrav splitter Hjortevildtgruppe Vestjylland” viser tydeligt den uenighed, der fortsat hersker om fremtidens hjortevildtforvaltning – nærmere præciseret spørgsmålet om arealkravet som det centrale stridspunkt. Faktisk var arealkravet det eneste uenighedspunkt i Vildtforvaltningsrådet, da der blev givet indstilling til ministeren vedr. kronvildtet 14. juni 2016 og igen for dåvildtet 19. juni 2018.

Som bekendt har Hjortevildtgruppe Vestjylland uden om gruppens formand, DJ-repræsentant Jakob Boni Jakobsen, udsendt en pressemeddelelse til blandt andet miljøminister Lea Wermelin, hvori de kræver arealbegrænsninger. Formanden, der føler sig ført bag lyset, kan ikke gå med til arealkrav, da effekten ikke kan dokumenteres.

- De enkelte organisationer har naturligvis ret til at have deres egne holdninger, men jeg ser med stor ærgrelse på den fremgangsmåde, som de øvrige organisationer fra Den regionale Hjortevildtgruppe i Vestjylland har udvist. Hjortevildtet har brug for et roligt og solidt samarbejde i grupperne for at sikre processerne frem mod indfrielsen af de nationale mål, der er sat for kron- og dåvildtet, siger Torben Schulz Jensen, formand for hjorteudvalget i Danmarks Jægerforbund.

Undrer sig over processen

Hjorteudvalgsformanden undrer sig også over hele processen, som har ligget til grund for den eksisterende situation. Han finder det beklageligt, at så vigtig en hjortevildtsgruppe som den vestjyske ikke formår at sætte rammerne for en god forvaltning på en ordentlig måde, der inkluderer hele gruppen. Det er nu hans håb, at den nationale hjortevildtsgruppe vil bruge krudt på at sikre en respektfuld arbejdsform ude i de regionale grupper.

- Folk investerer uanede frivillige interessetimer i det her. Så det mindste, man kan forlange, er, at man har respekt for hinanden, for aftaler og for uddelegerede opgaver. Det er den enkelte organisation, der definerer sin egen politik, og som indstiller de personer, som sidder i de regionale hjortevildtsgrupper. Det må være muligt for organisationerne at enes om en gnidningsløs praksis ude i grupperne, understreger Torben Schulz Jensen.

Jagtetiske regler tilsidesat

Torben Schulz Jensen bider desuden mærke i, Hjortevildtgruppe Vestjylland i sin pressemeddelelse nævner, at der er ”… flere eksempler på jægere, der groft har tilsidesat ”De Jagtetiske Regler for Kronvildt” ved på begrænsede arealer at nedlægge flere kronhjorte end bæredygtig jagt berettiger til.”

Ifølge gruppens eget referat fra den 9. september 2019, tager hele gruppen kraftigt afstand fra den uetiske og grådige form for jagtudøvelse, hvor jagten ikke kan betegnes som bæredygtig. Man noterer sig, at mange dyr er nedlagt lokalt, og flere steder er der nedlagt mange dyr på relativt små arealer – og flere dyr er nedlagt af samme jæger.

Det fremgår også af referatet, at formanden vil tage kontakt til to konkrete eksempler herpå, for en snak om jagtudøvelsen.

Torben Schulz Jensen er enig i, at to altid vil være to for for mange. Men når det er sagt, så falder det ham for brystet, at man i pressemeddelelsen helt undlader at nævne, at der ifølge den vestjyske hjortevildtsformand Jakob Boni Jakobsen allerede er taget hånd om de brodne kar. I øvrigt ganske i tråd med den rolle, som hjortevildtgruppen skal spille i sådanne sager.

Uændret holdning til arealkravet

Danmarks Jægerforbunds holdning til arealkravet er fortsat, at de nuværende regler for arealkrav er tilstrækkelige.

Jægerforbundet er af den opfattelse, at arealkravet på handyr ikke løser den samlede forvaltningsmæssige opgave vi står over for. Her opfordrer jægerforbundet til, at løsningerne skal sikres gennem et forpligtende bestandsmæssigt samarbejde, og at der skal sættes regionale og lokale mål gennem bestandskommissorier. Det er et standpunkt, som er fremlagt for den nationale hjortevildtgruppe.