Få overblikket: VFR’s indstilling om hjortevildtet

Vildtforvaltningsrådet har sat et foreløbigt punktum på den forvaltningsplan for kronvildt, som rådet har indstillet til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der skal tage den endelige stilling til den fremtidige hjorteforvaltning. Det er vildtforvaltningsrådets ønske, at forvaltningsplanen skal løbe som en midlertidigt forsøgsordning i to år, og Danmarks Jægerforbund forventer, at den kan træde i kraft allerede fra sæsonen 2017/2018, så vi kan blive klogere på retningen for en effektiv og bæredygtig kronvildtforvaltning.

Efter forsøgsperioden på de to år skal forvaltningen evalueres og en eventuelt ny retning udstikkes.

Danmarks Jægerforbund har taget forbehold for den del af indstillingen, der vedrører arealkrav.

Derudover stod vi på en lempelse af kravene til tvungen indberetning af nedlagt kronvildt og bedre muligheder for forsøg med lokalforvaltning. Begge dele fik vi gennemført.

Jagttider

Fremadrettet vil det være mulighed for at jage krondyr i fem måneder af året. Vildtforvaltningsrådets indstilling til jagttider er som følger:

• Hjort ældre end spidshjort: 1/9 – 15/10 (denne periode kan flyttes regionalt)
• Spidshjort: 16/10 - 31/1
• Hind: 16/10 - 31/1
• Kalv: 1/9 - 31/1

I de tilfælde, hvor der kan opnås enighed i en regional gruppe, kan perioden på de seks uger, hvor der er jagttid på hjorte, flyttes inden for den nationale ramme på de fem måneder. Dette er allerede ønsket og godkendt for de regionale områder i Nordjylland, Vestsjælland og Nordsjælland.

Derfor: Er der ønske om at man flytter jagttiderne lokalt blandt jægerne, opfordrer vi til, at man tager en dialog lokalt via den regionale hjortevildtformand.

Det er en væsentlig del af evalueringen efter de to års forsøgsperiode, at vurdere mulighederne for at udvide jagttiden på de ældre hjorte.

Arealkrav

Ud af Vildtforvaltningsrådets ni medlemmer stemte de otte for et arealkrav. Danmarks Jægerforbund kan ikke bakke op om forslaget.

Den resterende del af Vildtforvaltningsrådet indstillede til ministeren, at der kan nedlægges én ældre hjort pr. ejendom pr. påbegyndt 100 hektar pr. jagtsæson. Det vil sige, at der på enhver ejendom med jagtret altid kan nedlægges én ældre hjort. Er ejendommen på mellem 100 og 199 hektar, må der nedlægges to ældre hjorte, og så fremdeles.

De resterende organisationer i Vildtforvaltningsrådet har indstillet at en ejendom i denne henseende er defineret som ”et ejendomsnummer”. Udlejes ét ejendomsnummer i flere jagter, tæller det stadig som én ejendom.

Spidshjortene er undtaget fra arealkravet, da disse kan forveksles med hinder under tryk- og drivjagter.

Lokale forsøg

Et vigtigt element for Danmarks Jægerforbund er man lokalt også får mulighed for at gennemføre forsøg med en lokal forankret forvaltning af kronvildtet. Derfor vil det være muligt for områder at iværksætte forsøg, som går uden om den opstillede nationale ramme, der er beskrevet herover. De lokale forsøg skal medvirke til det overordnede formål om at udvikle en endelig forvaltningsmodel for det danske kronvildt, der er dynamisk, og som håndteres lokalt ud fra lokale forhold.

Lokale ønsker til forsøg skal dog godkendes i Den Nationale Hjortevildtgruppe. En godkendelse kræver et klart beskrevet forsøg, der viser, at de af Vildtforvaltningsrådet opstillede mål kan indfries, samt at forsøgene kan bidrage med ny viden.

Derudover er reglerne for de lokale forsøg ikke defineret klarere, da Vildtforvaltningsrådet ikke ønsker, at eventuelle gode forslag fra lokalområder falder på formaliteter.

Denne mulighed har Danmarks Jægerforbund arbejdet på at få på plads, for det vil netop give muligheden for at skabe det lokale engagement og bygge videre på det gode arbejde, der foregår i de regionale grupper. Derfor skal der også lyde en klar opfordring til, at man lokalt griber bolden og kommer med forslag til hvordan andre modeller, kan føre frem til de af Vildtforvaltningsrådet opstillede mål.

Dataindsamling 2016/17

Danmarks Jægerforbund har gennem hele processen været fortaler for, at der skal indsamles mere viden om vores kronvildt. For at skabe et stærkt grundlag for både de lokale forsøg og den nationale forsøgsordning, så kræver det et solidt datagrundlag - også bedre end det vi har i dag.

Derfor starter vi op med en frivillig ordning, der skal sikre en øget dataindsamling allerede fra den kommende sæson - 2016/17.

Målet at få jægerne til at bidrage med flere detaljer til den indrapportering, som de allerede foretager i dag i form af vildtudbytteindberetningen, hvor der bl.a. kan indberettes køn og alder.

Derudover iværksættes der en frivillig indsamling af kæber fra hele landet, hvor målet er, at der mindst skal indsamles 3-400 kæber, som skal fungere som en første stikprøve.

Detaljerne omkring dataindsamlingen kan du læse mere om her på siden, når de er endeligt på plads.

Indberetning i den to-årige forsøgsperiode

Det fremlagte forslag indeholdt derudover et krav om, at der skulle indsendes kæber fra nedlagte hjorte ældre end spidshjort, og at dette skulle være betingelsen for, at jægeren, der nedlagde kronvildtet, kunne få udstedt jagttegn det efterfølgende år.

Dette punkt har Danmarks Jægerforbund været modstander af, og på mødet lykkes det at ændre denne beslutning.

Fremover bliver det sådan, at det i forbindelse med den nu obligatoriske indberetning til vildtudbyttestatistikken, også bliver et krav at indberette bl.a. køn på de krondyr, der nedlægges.

Derudover laves der en frivillig mulighed for at indsende kæber fra hjorte ældre end spidshjort til aldersbedømmelse. Det er et initiativ, som vil give mere viden om det nedlagte kronvildt, og som vi fra Danmarks Jægerforbund bakker op om.

Drivjagt

I perioden 1. september til 15. oktober bliver der forbud mod drivjagt på kronvildt.

Der har floreret rygter om, at dette punkt også kunne ramme fx oktobers fællesjagter, hvilket det ikke vil.

Forbuddet er en videreførelse af de jagtetiske regler for kronvildtjagt.

Fodring

Som en del af at sikre en bedre etik, indføres der regler i forhold til fodring. Følgende er blevet indstillet fra Vildtforvaltningsrådet:

• Ingen fodring med udbragt foder til hjortevildtet i en afstand af 130 meter fra en skydestige/tårn.
• Ingen fodring med udbragt foder til hjortevildt i en afstand af 130 meter fra naboskel -med mindre man indgår en skriftlig naboaftale.
• Forbud mod fodring med kraftfoder og valset korn.

Ovenstående regler om fodring gælder alene hjortevildtet og ikke fuglevildt. Dette er dog betinget af, at måden vildtet fodres på sker på en sådan måde, at hjortevildtet ikke umiddelbart kan komme til det udlagte foder.

Dette forbud omfatter ikke vildtstriber og anden vegetativ vildtpleje.

Yderligere spørgsmål

Forsøgsperioden på to år og de ovenstående punkter er altså Vildtforvaltningsrådets indstilling til ministeren. Det er i sidste ende Miljø- og fødevareministeren, der har beslutningskompetencen, og som bestemmer retningen for fremtidens forvaltning.

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte din regionale hjortevildtformand. Det er også muligt at skrive til Jægers redaktion, der løbende vil samle spørgsmål sammen og følge op på sagen.