Bruger mårhundene Aarø og Bågø som trædesten til Fyn?
I løbet af godt et år er ikke færre end 37 mårhunde blevet aflivet på Aarø, hvor blot én baitplads er aktiv. Meget tyder på, at denne rute er ”hovedvejen” for mårhundenes forsøg på at indtage Fyn.
Den cirka 600 hektar store Aarø ligger i Lillebælt, ud for Haderslev. Farvandet imellem Jylland og øen – meget passende benævnt Aarøsund – er kun cirka en kilometer bredt. Og desværre er det overhovedet ingen hindring for en vandresyg mårhund, har det vist sig.
Lige som så mange andre steder i Danmark levede de gæve øboere på Aarø i den illusion, at de ingen mårhunde havde. Indtil en hvalp blev fanget i en kragefælde i foråret 2018. Og i løbet af kort tid yderlige otte hvalpe i samme fælde, som har vist sig meget effektiv. Forældrene blev skudt under den årlige rævejagt, og så var der enkelte, der troede, at det uvæsen var ovre.
Men i foråret og forsommeren 2019 gik det løs igen. Det viste sig, at i al fald yderligere to par havde ynglet, og nu blev der sat flere fælder ud, lige som der blev etableret en enkelt baitplads efter ”jysk” opskrift. Resultat: I løbet af godt et år blev der fanget, skudt eller ihjelkørt 37 mårhunde.
Ikke én fugleunge
Svend Nielsen er født på Aarø. Den 67-årige jæger er kasserer i Aarø Jagtlav, som blev oprettet i 1997, fordi to ræve var vandret over isen i vinteren 95/96 og havde fået hvalpe. Siden er der blevet nedlagt cirka 135 ræve, og i øjeblikket er der i al fald to, for de er blevet set.
Men hovedproblemet er mårhundene, har jægerne erkendt.
På nordsiden af Aarø ligger Aarø Kalv, en cirka tre kilometer lang odde, som rækker ud i Lillebælt. Et beskyttet og lavvandet farvand ligger mellem Aarø og Aarø Kalv, og området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde, med adgangsforbud i sommerhalvåret.
Men det står skidt til, rigtigt skidt, fortæller Svend Nielsen:
- Vi så ikke en eneste fugleunge derude i sommeren 2019. Hverken edderfugle, gråænder, måger eller andre havde ynglesucces. Det kan kun skyldes mårhund. Det er taget af år efter år; i 2018 var der måske to par edderfugle med unger. Og der er heller ingen ænder, der får ællinger på vingerne i vandhullerne på øen.
- Vi ville gerne kunne sætte fælder ud på Aarø Kalv, og måske etablere en baitplads derude, fortæller Svend.
- Edderfuglene er helt trygge ved mennesker, men der er som sagt adgangsforbud, fra den 1. marts til den 15. juni, så med det nuværende regelsæt er det umuligt.
Aarøs eneste baitplads – men effektiv. Fra lænestolen i hytten er der kun 13 meter ud til lokkemaden og det grønne lys. Samme aften, som dette foto blev lavet, var to mårhunde på pladsen i flere timer.
Judasdyr på Bågø
Cirka halvanden km nord for nordspidsen af Aarø Kalv ligger en lille ubeboet ø, Bastholm. Og knap fire km nord for Bastholm ligger Bågø, som er cirka lige så stor som Aarø. Teorien om de to øer som trædestene til Fyn underbygges af, at allerede for cirka fem år siden var der et judasdyr – en mårhund med GPS – som blev sporet til netop Bågø.
Og cirka seks kilometer øst og nordøst for Bågø ligger Fyn.
Hvis man kan slå på en alarmklokke, så skal der slås hårdt! Alle fynske jægere, med ønske om at gøre deres til at holde Fyn fri for mårhund, må forstå alvoren i sagen. Er der først en håndfuld par, der får fodfæste og starter med at yngle, er løbet kørt.
Derfor bør man etablere baitplads og opsætte vildtkameraer, som er den bedste indikation på, hvorvidt man har fået mårhund på sit terræn.
Efter at have taget fotos af Aarøs eneste baitplads og den mårhund, der senest var blevet nedlagt der – en ti kg tung han, som John Bork havde skudt – hilste jeg farvel til Svend Nielsen og tog færgen ind til fastlandet.
Næste formiddag ringede han:
- Vildtkameraet på baitpladsen har i nat lavet fotos af to mårhunde.
Læs mere om mårhund på Aarø i januar-nummeret af Jæger.
