Haglskuddet 5: Haglene påvirkes af luft og tyngdekraft

Serie om haglskuddet del 5: Hvad betyder det i praksis, når haglene udsættes for luftmodstand og tyngdekraft?

Skrevet af: Niels Jørgen Henriksen, 26. juli 2018
Foto af: Niels Jørgen Henriksen m.fl.

Enhver, der har prøvet at afgive et fangstskud til en anskudt and på vandet i hård sidevind, ved, at vinden påvirker skuddet, og alle, der har sat sig bare lidt ind i ballistik, ved, at alle projektiler bevæger sig i en bue fra mundingen, til de ender deres flugt. Det handler om vind og tyngdekraft, men hvor meget påvirkes et haglskud egentligt?

Kigger man på sigteskinnen på et moderne haglgevær, vil man tydeligt kunne se, at den er højere inde ved kammeret end ude ved kornet. Dette bevirker, at sigtepunktet ligger lavere end en forlængelse af løbsretningen i en ret linje fra mundingen (som f.eks. en lysstråle). Det er for at kompensere for det fald i haglene, der sker, så snart de forlader mundingen.

36 meter (40 yards) horisontalt er ofte den afstand, våbenfabrikanterne bruger, når de konstruerer sigteskinnen. Nogle fabrikanter lader sigtepunktet og centret af haglsværmen falde sammen på denne afstand, andre laver sigteskinnen så høj, at centret sidder højere. Som nævnt i artikel tre, så er prøveskydning måden at finde ud af, hvor netop den bøsse, man benytter, sætter skuddet i forhold til sigtepunktet.

Tyngdekraften

Tyngdekraften trækker i haglene med samme kraft hele tiden, og jo længere tid de er udsat for den i atmosfæren, jo hurtigere falder de, indtil de eventuelt når deres endelige faldhastighed (den opnås, når luftmodstanden udligner tyngdekraftens påvirkning, f.eks. når hagl falder til jorden ved lodrette skud). At de ikke falder til jorden, så snart de forlader løbet, skyldes deres fremdrift/hastighed, og det er også den, der gør, at de ikke falder så hurtigt de første meter som de sidste meter – på en afstand af eksempelvis 30 meter har de ikke har været udsat for kraften i så lang tid, som når de er nået ud på 200 meter, og falder derfor ikke nær så hurtigt de første meter som de sidste. Teoretisk forholder det sig sådan, at hvis man afskyder et projektil (her et hagl) horisontalt, så falder det til jorden lige så hurtigt som det samme projektil (hagl) droppet fra samme højde, som det første er afskudt!

Der er ingen praktisk forskel på store og små hagls eller forskellige gængse haglmaterialers fald inden for almindelig skudafstand, idet de små eller lettere hagls hurtigere hastighedstab – og deres derved marginale længere tid i luften – opvejes af deres mindre vægt. Det er først længere ude, at forskellen bliver mærkbar.

Luften

Der er til gengæld forskel, når det handler om vindmodstand eller vindafdrift. Her er de tre vigtigste faktorer i prioriteret rækkefølge: afstand, hastighed og ballistisk koefficient (et projektils evne til at bevare hastigheden og overkomme luftmodstanden). Det sidste er – når der er tale om stålhagl, der i høj grad bevarer deres kugleform – ret enkelt at forholde sig til. Jo større hagl, jo bedre ballistisk koefficient. Et hagl nr. 2 er mindre vindfølsomt end et hagl nr. 4 ved samme hastighed, men denne forskel kan udlignes på kort hold ved at øge hastigheden på det mindre hagl. Det er straks sværere at sammenligne med andre materialer, der enten deformeres (bly) eller ikke er kugleformede (HeviShot), da de, selvom de som udgangspunkt har en bedre ballistisk koefficient end stål pga. deres højere vægtfylde, kan have sværere ved at overkomme vindmodstanden pga. deres form. Ved HeviShot, der er det eneste lovlige af de to materialer, er vægtfylden så stor, at de trods deres form har en bedre ballistisk koefficient end stålhagl.

Den vigtigste faktor er imidlertid afstanden. Jo længere afstand der skydes på, jo større er luftens/vindens indflydelse (fig. 1).

 

Tabellerne viser afdriften ved direkte sidevind, fordi vinden her kan ændre træfpunktet markant, men vinden påvirker også i alle andre situationer. Nogle vil utvivlsomt i hård rygvind have oplevet, at fugle over lokkerne falder så hurtigt ned i vinden, at de faktisk er uden for almindeligt skudhold, når skuddet afgives – og alligevel er skuddet dræbende. Det er simpelthen, fordi den kraftige rygvind, der får fuglene til at falde hurtigt væk, også giver haglene nogle ekstra meters effektivitet – omvendt i direkte modvind, men da "falder" fuglene den rigtige vej.

Temperatur

Luftens temperatur betyder også noget. Jo koldere luften er, jo tættere er den, og dermed bliver luftmodstanden større. Det er således ikke kun det, at vildt i "vintertøj" har en tykkere "beklædning" end vildt i "sommertøj", der gør det mere skudstærkt om vinteren. Haglene taber også hurtigere hastighed, og skudbilledet har også en tendens til at blive tyndere pga. den øgede luftmodstand. Det siger sig selv, at det er katastrofalt, hvis patronerne så ovenikøbet præsterer ringere, når de er kolde, som tidligere tests af europæiske patroner har vist. Heldigvis har nyere tests vist, at dette er fortid for i hvert fald nogle mærker, og som tidligere nævnt har de nordamerikansk producerede patroner ikke vist den tendens.

Haglsværmens facon

Det er også luftmodstanden, der spiller ind i forhold til haglsværmens længde og spredning. Blyhagl deformeres let på deres vej ud gennem løbet, særligt i trangboringen, og den forskellighed i luftmodstand, som forskelligt formede hagl møder, gør, at de ikke følges helt ad – haglsværmen trækkes ud. Fotomålinger har vist haglsværmlængder for blyhagl nr. 4 på ca. 4 meter ude på 36 meter – det samme som HeviShot i øvrigt. Stålhagl viste en væsentlig kortere haglsværm – ca. 3 meter for hagl nr. 4 og godt 2 meter for hagl nr. 2.

Ud over deformering spiller den turbulens, der opstår, når haglene bevæger sig gennem luften, også en rolle. Alt efter, hvor de befinder sig i sværmen, kan de enten være upåvirkede (de forreste), blive hæmmet i fremdriften eller blive trukket med. Endelig vil deformerede hagl afvige mere fra den oprindelige kurs end de upåvirkede hagl. Sidstnævnte er dog også lettere ustabile i luften og vil efterhånden afvige mere eller mindre fra den oprindelige kurs og give anledning til spredning. Tilsammen får disse forhold haglsværmen til at få en facon nærmest som en kartoffel, der er tilspidset i bagenden (fig. 2).

Betyder længden noget i praksis?

Betydningen af længden på haglsværmen har været diskuteret meget, og helt tilbage i 1920'erne udførte Sir Gerald Burrard en masse målinger af længden. Hans metode var ret enkel: Han satte en stor stålplade på siden af en bil og lod sin assistent køre den forbi ham med 40 mph (64 km/t). Han skød så på stålpladen, og han regnede længden ud ved at se på det lettere udtrukne skudbillede og sammenholde det med bilens og haglenes hastighed. Han konkluderede dengang, at betydningen af sværmens længde var overdrevet og stort set uden betydning i praksis.

Et regnestykke

Spørgsmålet om, hvorvidt Burrards konklusion holder, er forholdsvis enkelt at efterprøve, når vi kender længden på haglsværmen. Tager vi en for stålhagl meget lang haglsværm på tre meter bestående af hagl nr. 4, vil disse typisk have en hastighed på mellem 220 og 260 m/s ude på 30 meter. En hurtig fugl som en troldand vil kunne flyve med ca. 20 m/s (72 km/t). Det vil tage hele sværmen 0,0115-0,0136 sekund at passere et givent punkt. På den tid vil troldanden have bevæget sig mellem 23 og 27,2 cm. Og det er vel at mærke i den situation, der giver den største bevægelse af målet og med en meget hurtig fugl. Langsommere mål når selvsagt at bevæge sig kortere, og ved alle andre skud end regulært tværgående mål i forhold til skuddet vil den tilbagelagte afstand yderligere være mindre, og ved bagskud og lave spidsskud være nær nul. Og tager vi hagl nr. 2 med en to meter haglsværm og deres højere hastighed på 30 meters afstand, vil troldandens bevægelse være reduceret til 14,2 til 17 cm. Læg så oven i det, at de fotografisk målte længder dækker over det allerførste hagl og det allersidste i sværmen – 95 % af haglene befinder sig i den forreste ¾ af den (ifølge Ed Lowry, direktør for research ved Winchester-Olin).
Sir Gerald Burrards konklusion holder altså, og med brugen af stålhagl er betydningen af haglsværmens længde blevet endnu mindre og er reelt uden betydning under jagt.

klitgaardhenriksen@gmail.com

Læs de andre artikler i serien:

 

Del 1: Haglskuddet kan være uhyre effektivt

Del 2: Moderne stålhaglpatroner kan alt, hvad de skal

Del 3: Balancen mellem dækning og anslagsenergi er vigtig

Del 4: Trangboring