OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 27. januar 2023

Status på optælling af insekter i blomsterstriber

Sidste år bragte vi første statusopdatering på markvildtindsatsens registrering af insekter. Et treårigt projekt, hvor frivillige ser nærmere på værdien af blomsterstriber for insekter i agerlandet. Nu er det tid til at se på, hvad 2022 har bragt os af erfaringer.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen, med citater fra rapporterne
Foto: Bent Karlsson

Det nytter at lave blomsterstriber og at have forskellige landsskabselementer på sin jord. Det er det centrale budskab i evalueringsrapporten for år 2 i det treårige projekt om blomster- og insektregistreringer. Som en del af markvildtindsatsen, der drives af Danmarks Jægerforbund, er Danmarks Biavlerforening underleverandør til en del af projektet fra 2021-2023, hvor det undersøges, hvilken betydning blomsterstriber og andre tiltag i det dyrkede land har for bestøvende insekter.

Det kan knibe for bier og andre insekter at finde føde, redepladser og overvintringspladser i det dyrkede land, men det er ikke kun insekterne, der er for lidt plads til. Harer, agerhøns og andet vildt mangler også levesteder, og overordnet set er de i tilbagegang. Vildtet har brug for sammenhængende arealer hvor de kan finde egnede levesteder, ganske som insekterne. I forbindelse med markvildtindsatsen går lodsejere derfor sammen i markvildtlav, hvor man sammen forsøger at forbedre forholdene for markvildtet med særligt fokus på harer og agerhøns.

I projektet bliver der registreret fem grupper af insekter, som alle har betydning for bestøvning af planter: Enlige bier, humlebier, honningbier, svirrefluer og sommerfugle. Alle registreringerne foretages af frivillige, og registreringerne er gennemført i 2021 og 2022, og de vil blive gentaget i 2023.

Indikatorarter

Med udgangspunkt i Krister Larssons ”Insekter som signalarter för öppna marker i södra Sverige” fra 2017, er der udvalgt to arter. Der er lagt vægt på, at arterne skal være relevante, rimeligt almindelige i habitattyperne, let genkendelige og aktive i den periode blomsterstriberne er i blomst. Som indikatorarter er valgt pragtbuksebi (Dasypoda hirtipes), og køllesværmere (Zygaenas sp.), der begge aktive i den tid, blomsterstriberne blomstrer
I 2022 blev begge indikatorarterne, pragtbuksebi og køllesværmer, registreret. Fundet af indikatorarterne er tegn på, at områderne, hvor de blev fundet, er gode for insekter, dvs. at de kan finde føde og levesteder relativt tæt på blomsterstriberne. Det er relativt få fund, men i sig selv er forekomsten af de forskellige insekttyper, der er blevet registreret i dette projekt indikatorer på, hvor attraktive forskellige habitater er for insekter.
I rapporten, som nu er udkommet, indgår resultaterne fra 2022.

Resultaterne fra det andet år i dette projekt viser, at blomsterne i hegn, markveje og toårige blomsterstriber har tilgodeset insekterne i periode 1, mens jordvoldene kun havde få blomster. Både et – og toårige blomsterstriber har været værdifulde tiltag i periode 2 og 3. der blev i disse to perioder fundet flere insekter i blomsterstriberne end i de øvrige habitattyper.

Mange steder i agerlandet er der meget begrænset plads til den naturlige vegetation. Der kan blomsterstriberne, som dette projekt foreløbigt har vist både i 2021 og 2022, have stor værdi om sommeren og sensommeren, som habitater der tilbyder føde til insekterne, som de ellers ikke ville kunne få. Toårige blomsterstriber kan give føde tidligere end etårige blomsterstriber, og det vil derfor være en fordel at have blomsterstriber af forskellige varigheder i det samme område.