Offentliggjort den: 08. juni 2023

Status for markvildtsindsatsen

På Vildtforvaltningsrådsmødet den 6. juni gav Danmarks Jægerforbund (DJ) en status for markvildtindsatsen og de erfaringer og læring vi har opnået. DJ har siden 2013 faciliteret og drevet markvildtindsatsen med støtte fra Miljøstyrelsen, og indledningsvist fra Aage V. Jensens Naturfond, 15. Juni Fonden og Danmarks Jægerforbund.

Tekst: Jakob Bergmann Nielsen og Niels Søndergaard

Jægerforbundet har, ligesom Miljøstyrelsen, finansieret indsatsen igennem hele perioden. Indsatsen udspringer af forvaltningsplanerne for hare og agerhøne, og handler om at oprette og facilitere frivillige lokale markvildtlav på 1000-1500 ha. Der er 41 aktive lav hvor deltagerne- lodsejere og jægere i en afgrænset geografi gør en bred indsats for natur og biodiversitet i landbrugslandet. Frivillighed og rådgivning er nøgleelementer, sammen med vidensdeling, f.eks. folder om natur og vildtpleje på arealer med landbrugsstøtte- samt faktaark.

Markvildtindsatsen har demonstreret at det med målrettede virkemidler er muligt at fastholde bestanden af markvildt i et forvaltningsområde, og på de ejendomme hvor der gøres en tilstrækkelig helhjertet indsats kan der skabes en fremgang.

De kendte og klassiske terrænplejetiltag/vildt og bivenlige tiltag er effektfulde, og det ser ud til at blomster/ vildtstriber øger den samlede mængde af flyvende insekter hen over sæsonen. Hvilket understøtter at vildstriber med korrekt management og placering i forbindelse med eksisterende landskabselementer medvirker til øget biodiversitet i landbrugslandet.

Indikatorarter som pragtbuksebi og seksplettet køllesværmer er registreret i blomsterstriber/vildtstriber på Ærø og i Ballum. Det er arter som kræver stabile og urørte miljøer. Derfor er vores rådgivning om aldrig at omlægge/nulstille terrænplejetiltag på en gang meget vigtig.

Markvildtindsatsen har også at vist det for mange lodsejere har været svært at få prioriteret, at få udført de aftalte frivillige tiltag, og at frivillighed ikke kan vende tilbagegangen for landbrugslandet fugle og bestøvere. Derfor vurderes det, at det er nødvendigt for at vende udviklingen for markvildtet, at den strategiske CAP-planudformes således at GLM 8 kravet om 4 procent ikke produktive arealer, stiller krav om målrettede indsatser på ejendomsniveau, som understøttes af gratis kvalificeret rådgivning.

Både markvildtindsatsen, Interreg projektet PARTRIDGE og en række temadage for planteavlskonsulenter afholdt i sommeren 2022 af DJ, viser klart at der er behov for både demo- forvaltningsområder, hvor man kan vise tiltag i praksis, men også uddannelse af rådgivere som kan hjælpe landmænd med at integrere naturtiltag i deres landbrugsdrift.

Læring

  • Læringen har været den at frivillighed er ikke (længere) vejen frem. Mange har svært ved at få udført aftalte tiltag, derfor skal der tænkes i andre motivationsfaktorer og metoder til at få udført terræntiltagene.
  • Vi har desværre oplevet manglende opbakning i landbruget – for få rollemodeller- lodsejer ejerskab er en forudsætning for at lykkes med skabe blivende levestedsforbedringer. Vi kan tydeligt se, at når toneangivende landmænd engagere sig, så får det det nødvendige ejerskab for at skabe forandringer der sikrer velfungerende levesteder.
  • Planteavlskonsulenter er ikke nødvendigvis medspillere, fordi der er usikkerhed og stadig flourer myter om hvad man må og ikke må, så for at være på den sikre side, er det bedre ikke at udfører terrænplejetiltag.
  • Vi oplever også manglende viden om basal biologi – vildtforvaltning hos lodsejere, jægere, rådgivere etc.
  • VI oplever manglende ”tro” på at mulighederne for at lave tiltag er der – manglende viden hos bl.a. landbrugets rådgivning, mv.
  • Vi ved at målrettede terrænplejetiltag virker, og skaber levesteder og bidrager til øget biodiversitet i landbrugslandet.
  • Når især lodsejere får den tilstrækkelige indsigt og forståelse for terrænplejetiltags effekt på levesteder, så skaber det ejerskab: mit overdrev, mine orkidéer
  • Bestandsovervågning medvirker til ejerskab: Vores tællerute, mine agerhøns etc.
  • Markvildtslav skal bruges til eksemplificering, hvordan terrænplejetiltag kan etableres bedst muligt.
  • Tabt moment i forbindelse med at indsatsen blev sat i udbud, har desværre været årsag til at flere frivillige i lavene har mistet det nødvendige fokus - der må ikke være tvivl om finansiering.

Fremadrettet

  • Vi ønsker at styrke indsatsen sammen med f.eks. SEGES om efteruddannelse af landbrugets rådgivere. Der mangler rådgivere med landbrugsindsigt og viden om natur og vildtforvaltning. Det vil vi gerne medvirke til at ændres, så vi kan sikre bedre rådgivning til landmønden
  • Erfaringerne er at gratis rådgivning er væsentligt led i at skabe de forandringer til skal sikre forbedring og udbygning af levesteder. Der er bl.a. fra Interreg projekt NSR PARTRIDGE.
  • Uddannelse og dannelse af landmænd og jægerne i at skabe nye og udbygge eksisterende levesteder er afgørende for succes
  • Der er behov for revidering af Miljøstyrelsens forvaltningsplanerne for hare og agerhøns, så vi får den nyeste viden med og ikke mindst fordi den læring og de erfaringer vi har gjort os bør sammentænkes.
  • Der skal udbygges demoforvaltningsområder for integrering af natur- og vildtpleje i landbrugslandet, så de gode eksempler i praksis kan fremvises
  • Vi skal udbygge og fortsætte bestandsovervågning i lavene.

Læs mere om markvildtindsatsen.

EU’s Biodiversitetsstrategi og naturgenopretningsforordning

Med nævnte fremadrettet tilgang i markvildtsindsatsen vil vi kunne styrke genopretning af økosystemerne i det åbne land. Både EU’s Biodiversitetsstrategi og naturgenopretningsforordning sætter nødvendige mål for naturen og levestederne i landbrugslandet, som med al tydelighed er under pres. DJ har gennem mange år arbejdet med naturen i det åbne land, og er glade for at vigtigheden af velfungerende økosystemer i det åbne land, endelig har fået politisk bevågenhed. Både for vildtets skyld, men også i relation til en fremtidig bæredygtig fødevareproduktion, der ligesom vildtet er afhængig af en velfungerende økologisk infrastruktur i det åbne land. Men skal vi lykkes med at indfri EU’s Biodiversitetsstrategi og naturgenopretningsforordning, så kræver det handling og en styrket markvildtsindsats vil kunne sikre dette.

Organisationer i Vildtforvaltningsrådet bakker op om markvildtsindsatsen og anerkender den, og måske er tiden inde til at nytænke de metoder vi har anvendt. Formanden for Vildtforvaltningsrådet opfordrede til at vi tænkte nyt og stort, når vores konkrete tanker om den fremadrettede markvildtindsats skal fremlægges på førstkommende møde i vildtforvaltningsrådet til september.