Offentliggjort den: 11. juli 2023

Sommerstatus på gåseforvaltningen samt anbefalinger vedrørende kvoter og jagttid i den kommende sæson

Anbefalingerne vedrørende forvaltning af grågås, bramgås, kortnæbbet gås og tajgasædgås er nu vedtaget af de europæiske lande, som deltager i arbejdet med gåseforvaltning i regi af Vandfugleaftalen (AEWA). Der er ikke lagt op til ændringer i jagttiden for den kommende sæson, men derimod anbefales jægerne at holde lidt igen, hvis de får mulighed for at nedlægge mange gæs.

Tekst: Gitte Høj Jensen (Aarhus Universitet) & Iben Hove Sørensen (Danmarks Jægerforbund)
Foto: Jørgen Peter Kjeldsen

Det årlige møde i den internationale arbejdsgruppe under Vandfugleaftalens Gåseforvaltningsplatform (AEWA EGMP) blev afholdt midt i juni 2023 og fandt denne gang sted i Bonn. Her mødtes repræsentanter fra de i alt 16 medlemslande, EU-kommissionen og en række interesseorganisationer med nationale eksperter, gåseplatformens datacenter og AEWA-sekretariatet, som denne gang var vært for mødet.
De primære formål med møderne i den internationale arbejdsgruppe er at:

  1. Fastsætte optimale forvaltningsstrategier, herunder fastsættelse af kvoter for de tre jagtbare arter, som forvaltes under platformen: Kortnæbbet gås, tajgasædgås og grågås.
  2. Vurdere effekten af det aktuelle reguleringstryk på de to bestande af bramgås (hhv. den grønlandske og den russisk/baltiske), som er fredet i EU-landene.
  3. Følge op på den generelle implementering af forvaltningsplanerne, herunder diverse aftaler indgået i arbejdsgruppen.

Anbefalinger for den kommende sæson

For den kommende jagtsæson blev følgende besluttet vedrørende de tre jagtbare arter:

For tajgasædgås anbefales det, at der ikke nedlægges flere end 1000 individer af den centrale bestand, som trækker gennem Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. Kvoten, der fordeles med 580 til Finland, 300 til Sverige og 120 til Danmark, er gældende for de kommende to sæsoner (2023/2024 og 2024/2025).

Til sammenligning blev der nedlagt 215 sædgæs i Danmark i den seneste sæson, hvoraf en del formodes at være tundrasædgæs. Vi mangler dog fortsat viden om fordelingen af de to arter i det danske udbytte, så det er vigtigt, at hoveder fra nedlagte sædgæs indsendes med vingerne til Vingeundersøgelsen på Aarhus Universitet.

For kortnæbbet gås anbefales det, at der højst nedlægges 9600 individer i jagtsæsonen 2023/2024 (heraf 2900 i Norge og 6700 i Danmark), hvilket svarer nogenlunde til gennemsnittet for de to seneste sæsoner. Med denne anbefaling følger dog også en opfordring til de danske jægere om at reducere jagtudtaget i den kommende sæson, fordi det pga. store usikkerheder i data blev besluttet at fravige det sædvanlige princip om årlig regulering af udtaget.

Havde arbejdsgruppen valgt at følge de anbefalinger, som modelberegningerne resulterede i, havde kvoten i Danmark kun været på omkring 5100 fugle. Det forventes, at usikkerheden kan udredes inden mødet i 2024, og næste års anbefalinger vil dermed afspejle dette - men vi ved endnu ikke, om der er grund til optimisme eller ej. For at undgå ubehagelige overraskelser om et år, opfordrer samtlige medlemslande de danske jægere til at holde lidt igen under gåsejagten. Danmarks Jægerforbund bakker op om denne indstilling og vil ligeledes bakke op om en forkortet jagtsæson, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt (hvis dataanalysen viser, at bestanden er lavere end antaget).

For grågås har det af flere årsager ikke været muligt at fastsætte en optimal forvaltningsstrategi. Modellen til at beregne den årlige kvote for hver af de to forvaltningsenheder – bl.a. finansieret af Jægernes Naturfond – er klar til brug, men der mangler fortsat data. For det første mangler flere medlemslande stadig at indsende data for deres nationale bestandsstørrelse, og derudover er de indberettede data vedrørende regulering i Holland formodentlig misvisende (for mange gæs er indrapporteret), bl.a. pga. den anvendte indrapporteringsmetode. Modellen har vist, at flere forskellige jagtstrategier vil føre bestanden tættere på bestandsmålet, afhængigt af, hvordan udbyttet fordeles mellem hhv. yngleperioden (sommerjagt/regulering) og vinterperioden (primært jagtligt udtag) og mellem de to forvaltningsenheder (den nordiske, trækkende delbestand og den stationære bestand i Holland, Tyskland og Belgien).

Beslutningen om denne fordeling er fortsat udestående mellem medlemslandene. Dog blev arbejdsgruppen enig om, at der på baggrund af de tilgængelige data ikke er grund til at reducere udtaget, og at det anbefales at fokusere på udtag uden for yngleperioden, indtil man har løst ovenstående problemstillinger. Det er dog stadig op til medlemslandene selv at fastsætte jagttid, evt. kvoter og omfanget af reguleringstilladelser.

For de to beskyttede bestande af bramgås, den grønlandske og den russiske bestand, har der været stort fokus på de aktuelle udbrud af fugleinfluenza. Især den grønlandske bestand har været hårdt ramt, og regulering af bramgås har de seneste to år været suspenderet i Skotland, hvor store dele af denne bestand overvintrer. Desværre har det endnu ikke været muligt at vurdere den samlede effekt på hele flyway-bestanden, da bestandsestimater fra den seneste tælling (i 2023) stadig mangler fra Irland.

For den russisk/baltiske bestand har det været nødvendigt at koordinere reguleringsindsatsen på de fugle, som opholder sig i Holland og Tyskland året rundt, da denne forvaltningsenhed er i tilbagegang og nu har nået et niveau, hvor koordinering anbefales. De to forvaltningsenheder, som de danske fugle er en del af, er stadig i fremgang eller stabiliseret på et højt niveau, der ikke giver anledning til at koordinere eller reducere reguleringsindsatsen. For den russiske bestand har man dog også registreret udbrud af fugleinfluenza, og arbejdsgruppen støtter derfor, at der oprettes en kontaktgruppe, der holder sig opdateret vedr. fugleinfluenza og deler viden indbyrdes.

Markskader

På mødet blev medlemslandene præsenteret for de nyeste resultater af en lang række videnskabelige studier, der undersøger sammenhængen mellem antallet af gæs og markskader. Konklusioner er klar; der er en positiv sammenhæng mellem antallet af bramgæs og omfanget af skader på græsmarker (dvs. jo flere bramgæs, der fouragerer på en græsmark, jo større afgrødetab). I Tyskland har man f.eks. registreret et udbyttetab på 40-50 pct. på første slæt.

Mere information

Du kan læse mere om ovenstående og finde flere informationer om gæs og gåseforvaltning på gåseforvaltningsplatformens hjemmeside.