Offentliggjort den: 17. maj 2023

Nye tal på accepten af jagt

I Danmark indløser 3 pct. af befolkningen jagttegn og jægerne skal derfor sikre, at jagten og jægerne opfattes positivt. I Danmarks Jægerforbund følger vi udviklingen i, hvordan befolkningen ser på jagten og jægerne.

Tekst: Joan Brønnum Kvist

Vi har målt befolkningens holdning til jagt i 2018, 2019 og senest i 2023. Den historiske udvikling giver en faktuel viden, som gør det muligt at dykke ned i tallene og blive klogere på udviklingen.

Mange accepterer jagt

I 2023 viser analysen, at 90,3 pct. af befolkningen accepterer jagt i en eller anden udstrækning, 5,1pct. svarer, at de ikke accepterer jagt, mens de resterende er uafklarede.

Resultatet er fra Danmarks Jægerforbunds synspunkt positivt, og vidner om en generel god opbakning til jagten og jægerne. Det gode resultat til trods er der steder i analysen, der vækker omtanke, for kigger vi ind i tallene bag det overordnede resultat ses, at i 2023 accepterer 14 pct. jagt i mindre grad, 38 pct. i nogen grad, 21 pct. i høj grad og 16,7 pct. i meget høj grad.
De mest positive over for jagt er mænd, bosiddende uden for hovedstaden og de større byer, og med en solid økonomi. Dette billede er det sammen, som vi kunne se i tidligere analyser fra hhv. 2018 og 2019.

Men til forskel fra de tidligere analyser er det i år en negativ tendens i tallene. Der er flere, der udtrykker, de ikke accepterer jagt, og flere, der udtrykker, de accepterer jagt i mindre eller nogen grad.

Synet på jagt og synet på jægere

Om det er selve de jagtlige handlinger, befolkningen reagerer på, eller om det er jægernes adfærd får vi en indikator på, når vi spørger ind til netop dette. Her afslører tallene, at befolkningen generelt er en smule mere negative over for jægerne end over for jagten. Samtidig er der en generel negativ udvikling i både synet på jagten og synet på jægerne.

Den negative udvikling rejser det logiske spørgsmål: Hvordan får vi ændret udviklingen?

I analysen har vi spurgt ind til, hvor enige eller uenige respondenterne er til en række spørgsmål. I disse svar finder vi flere gode bud på, hvilke fortællinger, som befolkningen betragter som positive. De gode historier og argumenter skal vi holde fast i og gerne forstærke fremover, for selv om der er mange positive resultater, så er udviklingstendensen generelt negativ, idet stadig flere svare mere negativt, end vi tidligere har set.

Et godt sted at starte er fortsat at formidler de gode ting, som jægerne bidrager med til befolkningen og samfundet.

I analysen er der et udsagn, der lyder: Hvor enig er du i, at jægerne passer godt på naturen? I 2023 svarer 10 pct., at de er helt uenige eller delvist uenige, 23 pct. svarer de hverken er uenige eller enige, 54 pct. svarer at de er delvist eller helt enige, mens 12 pct. ikke ved, hvad de skal svare.

Her ses, at argumentet stadigt er godt, på trods af den negativ udvikling i, hvor enige folk er i udsagnet. I 2019 svarede 63 pct., at de var delvist enige og helt uenige. I samme periode svarer 7 pct. flere, at de hverken er enige eller uenige i udsagnet.

Et andet vigtigt argument for jagten er, at jægerne tager ansvar for at løse konkrets samfundsproblemer. Argumentet er stadigt godt, og kun 10 pct. udtrykker, at de er helt eller delvist uenige.

De tredje argument kan hentes i den værdi, som jægerne bidrager med, når de udfører natur- og vildtpleje. Til udsagnet svarer 12 pct., at de helt eller delvist uenige, 21 pct. er hverken enige eller uenige, 54% er delvist eller helt enige, mens 13 pct. ikke ved, hvad de skal svare i 2023.

Det er her bemærkelsesværdigt, at kategorierne delvist og helt enige samlet er faldet fra 61 pct. i 2019 til 54 pct. i 2023. I samme periode er kategorien ’Hverken enig eller uenig’ steget med 6 pct. Også dette understøtter behovet for en fortsat kommunikationsindsats, hvor jægerne hjælper hinanden med at bringe de gode fortællinger ud blandt alle de kender.

Igennem en årrække har jægerne bidraget med naturformidling til børn og unge. Det er en vigtig indsats for at skabe en naturdannelse i de kommende generationer. Derfor er udsagnet ’Det er sundt for børn at lære om natur, vildt og jagt’ med i analysen for første gang. Svarene er, at 9 pct., er helt eller delvist uenige. 19 pct. er hverken enige eller uenige, mens 65 pct. svarer, at de er delvist eller helt enige. 7 pct. ved ikke, hvad de skal svare.

Om det er de 9 pct. der er negative, eller de 7 pct., der ikke ved, hvad de skal svare, der er mest bekymrende ud fra en jæger synsvinkel er usagt, men der er ingen tvivl om, at netop formidlingen til børn og unge – og derigennem til deres forældre – er vigtig for at sikre jægerforbundets vision God jagt i generationer.

Derfor kommer vi også fra Danmarks Jægerforbunds side til at følge udviklingen tæt og igangsætte nødvendige initiativer. Vi planlægger at gentage analysen hvert år, så vi løbende har en opdateret viden om udviklingen, ligesom vi vil tage dialoger i både egne rækker og med relevante grupper i befolkningen.

Den første vigtige dialog har vi taget på et internt formandsmøde 8. maj 2023, hvor alle gik hjem med en opfordring til at bidrage til de gode fortællinger om jagten og jægerne. Den opfordring skal også lyde her. Det er et fælles ansvar for alle jægere at sikre befolkningen holdning til jagt.