Få småvildtet tilbage i Europas landbrugsland
I forbindelse med FACE medlemsmødet i Bulgarien forleden, afholdt FACE en konference med fokus på at bringe småvildtet tilbage i Europas landbrugsland. Det har betydning for indsatsen at vi diskuterer og deler erfaringer om behovet for at genoprette småvildtbestande og biodiversitet i Europa.
Over hele Europa er der nedgang i småvildtet på landbrugsarealer, og handling er påkrævet for at vende nedgangen. Bevarelse af jagttid og dermed jægernes mulighed for at jage agerhøns og harer, er afgørende for at sikre en målrettet levestedsindsats, som kan være med til at vende nedgangen.
Målet med konferencen var at påvirke EU's politikudformning og en national implementering af strategiske planer for den fælles landbrugspolitik og den nye naturgenopretningsforordning, så der kan genskabes og forbedres levesteder for småvildtet. Den del har vi sikret i Danmark, og DJ har sat tydelige aftryk. Og vi er stadig i gang med at påvirke myndighederne, så mulighederne bliver bedst mulige for at landbruget kan integrere natur- og vildtpleje i driften af jorden, så levestederne for småvildtet forbedres og biodiversiteten styrkes. Samtidig var målet at sikre, at implementeringen af CAP Strategiske planer og den kommende naturgenopretningsforordning er komplementære værktøjer til at genoprette natur og dyreliv i Europas landskab.
FACE´s generalsekretær David Scallan indledte konferencen med en status for den voldsomme nedgang af alle arter tilknyttet landbrugslandet – alt lige fra insekter, padder, sangfugle, vadefugle, ænder, agerhøns, harer mv. I denne sammenhæng fremhævede David Scallan vigtigheden af at samle data og at adaptive forvaltningsplaner, som i mange tilfælde vil være afgørende for at sikre fremtidige jagtmuligheder.
En af keynote speakerne var Francis Buner, agerhønseforsker fra Game And Wildlife Conservation Trust der redegjorde for erfaringerne fra PARTRIDGE NSR Interreg project, som han også er projektleder for. Projektet er et samarbejde mellem organisationer fra både England, Skotland, Tyskland, Holland, Belgien og Danmark.
Formålet med projektet er et ønske om at vise, at man gennem en målrettet indsats for at bevare eksisterende landskabselementer og udføre målrettede tiltag, kan forbedre levesteder for de arter der lever i landbrugslandet, herunder blandt andet sangfugle, harer og ikke mindst agerhøns, som både er projektets maskot, men også betragtes som en af de bedste indikatorarter på naturtilstanden i landbrugslandet. I sidste ende skal disse erfaringer ønskeligt influere den europæiske landbrugspolitik, så der sikres en langvarig opmærksomhed på naturen i landbrugslandet. De rette levesteder og tilgængelighed af føde, er begrænsende faktorer, som har stor indflydelse på tilstedeværelsen af dyreliv tilknyttet landbrugslandet. Mange arter tilknyttet landbrugslandet er i hastig tilbagegang. Det er efterhånden kendt og accepteret af mange.
Fra projektets side arbejder man på at demonstrere hvordan netop levesteder og fødetilgængeligheden kan understøttes. Det sker på 10 demonstrationsarealer i alle medlemslande, på nær Danmark, hvor 7 pct. af arealet består af tiltag og eksisterende natur og landskabselementer, af værdi for dyrelivet.
PARTRIDGE har det ambitiøse mål at øge biodiversiteten med 30 pct. inden for projektperioden, som strækker sig fra 2016-2023. Der afholdes afslutningskonference i Bruxelles i slutning af maj.
Et af hovedbudskaberne fra Francis Buner var desuden, at det ikke hjælper at udsætte agerhøns i bestræbelserne på at vende nedgangen i bestandene af agerhøns. Det handler alene om at forbedre og udbygge levestederne, suppleret med korrekt vinterfodring samt regulering af prædatorer indenfor gældende regler. I områder med lave bestande af agerhøns kan regulering af prædatorer være afgørende for at vende nedgangen.
Gaëlle Marionb fra DG AGRI, European Commission var den anden keynote speaker, som gav et bud på de mange muligheder den nye CAP giver medlemslandene for at integrere hensyn til biodiversitet, og dermed styrke og udbygge levesteder for vildtet i landbrugslandet.
Budskabet fra forsamlingen var et ønske om mere fokus på jægernes indsats for biodiversitet og anerkendelse af denne.
Dernæst var der indlæg af Sverige, Bulgarien og USA om erfaringer med forvaltning af småvildtet på landbrugsarealer, og ikke mindst konsekvenser ved de regler og støtteordninger, som landbruget er underlagt i den sammenhæng. Der blev også givet perspektiver med natur- og vildtplejetiltag og udfordringer med at skabe varige levesteder i et effektivt landbrug.
Fra Danmark gav vi et oplæg på konferencen om vores erfaringer med markvildtsindsatsen, der tilsyneladende har nået et vist mætningspunkt. Efterspørgslen på at opstarte nye markvildtlav, i den form som har været kendt gennem hele Markvildtindsatsens levetid, er efterhånden begrænset. Og de nødvendige natur- og vildtplejetiltag, der skal sikre velfungerende levesteder for småvildtet i landbrugslandet, sker ikke i tilstrækkelig grad. Dette til trods for at mulighederne er der, og der kan ovenikøbet være god driftsøkonomi i at udføre terrænplejetiltag i marken. Lodsejernes interesse er essentiel i forhold til et aktivt og velfungerende markvildtlav og tilhørende natur- og vildtplejetiltag. Aktivt deltagende lodsejere sikrer fremdrift, hvorimod lodsejere, der passivt accepterer f.eks. tælleaktivitet, ikke bidrager væsentligt til at skabe flere levesteder. Endelig redegjorde vi for det forhold, at i nogle tilfælde får landmænd ikke rådgivning i naturforbedring, fordi rådgiverne antager at der ikke er et ønske herom.
Erfaringsudveksling og samarbejde mellem Europas jægere er vigtig, hvis vi skal vende den triste nedgang af dyrelivet i det åbne land.
