Etiske perspektiver på jagten
Indtil nu har denne artikelserie beskæftiget sig med de jagtetiske overvejelser indenfor landets grænser. Men hvordan forholder det sig i vores naboland Sverige? Den etiske diskussion i relation til jagten foregår også her, og ifølge forsker i miljøkommunikation Erica von Essen har den medvirket til en bedre samforvaltning af det svenske storvildt.
”Hvis ikke jeg skyder bukken i år, så gør min nabo!”
Det er et udsagn, mange danske jægere har hørt på et tidspunkt i deres jægerliv. Der skal da heller ikke herske tvivl om, at der er en risiko for, at det ender sådan, hvis man kun er i besiddelse af et lille jagtrevir på få hektar. Mange jægere har måske også hørt om den såkaldt ”danske model”, som grundlæggende set bygger på en meget liberal tilgang til jagten. Som bekendt behøver man blot at eje en enkelt hektar jord for at kunne sætte sig ud på jagt, og juridisk set er der intet, der forhindrer en dansk jæger med lige over en hektar jord i at nedlægge lige så meget vildt, som han eller hun ønsker.
Det siger sig selv, at det kræver en god forståelse for begrebet ”frihed under ansvar”, og der skal ikke være tvivl om, at samforvaltning på tværs af naboskel er vejen frem, hvis man vil bidrage til sunde vildtbestande. Netop samforvaltningen er ifølge forsker i miljøkommunikation ved Stockholm Universitet Erica von Essen meget udbredt i Sverige.
- Læs også: Kan vi fremtidssikre jagten?
Etik og samforvaltning
Når man spørger den svenske forsker om, hvilken vej vinden blæser i relation til forvaltningen af det svenske vildt, så er hun ikke i tvivl om, at samforvaltningen på tværs af naboskel vinder mere og mere frem i Sverige. Hun forklarer, at der tidligere var en tendens til, at de enkelte jægere udelukkende fokuserede på egne revirer, men tilsyneladende er tendensen en anden i dag.
Hun har blandt andet erfaret, at mange af de nye jægere, som kommer til, i højere grad end tidligere gør sig nogle etiske overvejelser i forhold til at værne om vildtet og naturen.
- Jeg oplever, det er mere udbredt blandt nye og yngre jægere i Sverige at stille spørgsmål ved jagten og gøre sig nogle etiske overvejelser, forklarer hun.
I Danmark findes der naturligvis mange eksempler på god samforvaltning, som har bidraget positivt til sunde vildtbestande gennem årtier, men er det tendensen eller blot enlige svaler, og hvad ønsker den danske jægerstand egentlig i denne henseende?
En ny opfattelse af jagtetik
Ifølge Erica von Essen har nogle dybere jagtetiske overvejelser medvirket til, at samarbejdet om vildtforvaltningen mellem de svenske jægere er blevet bedre de seneste år. Hun har dog gennem sine studier af jagten og jægerne erfaret, at det kan være ganske udfordrende at komme med en klar definition af begrebet jagtetik.
- Jeg mener, at jagtetik handler om dos and don’ts i relation til jagt. Etik refererer til principperne, vi handler ud fra, og er en form for abstrakte ideer. De er hævet over individet, og til tider er etikken formaliseret i et adfærdskodeks. Dermed kan det være svært at definere et begreb som jagtetik, pointerer hun.
Dermed ser hun også en tendens til, at jagtetikken har en anden betydning hos en ny jæger end hos en erfaren, ældre jæger. For at konkretisere jagtetikken yderligere beskriver hun tre elementer, som går igen i større eller mindre grad, når jagtetikken debatteres.
- Som jeg ser det, så består den skandinaviske jagtetik af tre dele. Den første er biocentrisk, hvilket refererer til respekten for det enkelte dyr, som jages. Helt konkret handler det for jægeren om at minimere lidelse og sikre et effektivt drab. Den anden del består af et økocentrisk syn, hvilket grundlæggende set handler om, at alle arter er ligeværdige. Sidst, men ikke mindst, er der antropocentrismen, hvor mennesket kommer først. Her handler det om at ære traditionerne og kulturen omkring jagten, uddyber hun.
Hun forklarer, at den enkelte jæger til en vis grad opfatter jagtetikken via disse tre syn, men at der kan være stor forskel på, i hvor høj grad man er præget af de forskellige verdensopfattelser. Det kan dermed være forklaringen på, hvorfor opfattelsen af, hvad jagtetik er, spænder så bredt.
En vigtig diskussion
I Erica von Essens optik er det bydende nødvendigt at diskutere jagtetik kontinuerligt blandt jægere for at sikre, at jagten fortsat kan være en accepteret del af det moderne samfund.
- Den eneste måde, hvorved jægere kan få lov til at blive ved med at gå på jagt, er ved, at jægerne appellerer til den generelle befolkning og har fokus på den udvikling, som foregår i samfundet, lyder det fra den svenske forsker.
Hun mener, at en måde at sikre jagten på i fremtiden er at finde den rette balance mellem jagt som en fritidsaktivitet og jagt som et stykke arbejde, der tjener samfundet.
- Jeg tror, det vigtigste for skandinaviske jægere er at finde frem til en balance for jagten, hvor den fungerer som både en fritidsaktivitet og et stykke arbejde. Jagten bør til en vis grad være brugbar i en samfundsmæssig kontekst. Motivet for jagt kan ikke udelukkende være hedonistisk, men man bør naturligvis heller ikke reducere jagten til en praksis, som udelukkende tjener samfundet. Der skal findes en balance, lyder det afslutningsvis fra Erica von Essen.
Det store spørgsmål må derfor være, om vi jægere er i stand til at sikre vores egen eksistens i et samfund, hvor den etiske diskussion til stadighed fylder mere. For nu må det stå hen i det uvisse.
Denne artikel blev første gang publiceret i januarudgaven af Jæger, 2023.
