Offentliggjort den: 28. februar 2022

Status på DJ’s arbejde med naturnationalparker

På HB-mødet i begyndelsen af februar fik hovedbestyrelsen både en status på det hidtidige arbejde med naturnationalparker og en plan for den kommende indsats, når de sidste 10 naturnationalparker udpeges. Dyrevelfærden fylder mere og mere i debatten om naturnationalparker. Hvor står jægerforbundet i denne debat?

Tekst: Morten Sinding-Jensen

Regeringen har foreløbig udpeget fem naturnationalparker på henholdsvis Fussingø ved Randers, i Gribskov i Nordsjælland, i Almindingen på Bornholm, i Stråsø Plantage i Vestjylland og i Tranum Klitplantage i Nordjylland.

Derudover er der pt. en bruttoliste på 22 potentielle naturnationalparker, der skal skæres ned til 10, så der bliver oprettet op til 15 naturnationalparker. Udpegningen af de næste 10 sker forventeligt i løbet af marts 2022.

NST- og DJ-arbejdsgrupper

Naturstyrelsen har etableret lokale arbejdsgrupper i takt med, at regeringen har udpeget områder til naturnationalparker, her er jægerforbundet også repræsenteret og kan sikre jægerne indflydelse.

I forbindelse med hver udpeget naturnationalpark har det relevante jægerråd oprettet en lokal arbejdsgruppe, der med lokalkendskab og faglighed kan støtte op om DJ-repræsentanten i NST-arbejdsgruppen. Samme procedure iværksættes i forbindelse med de kommende naturnationalparker, hvor jægerrådene således får en nøglerolle.

- Jægerforbundets sekretariat har ansvaret for processen med dannelse af lokale DJ-arbejdsgrupper, ligesom sekretariatet og jeg selv allerede står og vil stå til rådighed med råd og vejledning om organiseringen af arbejdet i relation til de nye naturnationalparker, forklarer Kirsten Skovsby, der er politisk ansvarlig for jægerforbundets naturnationalparkindsats, og fortsætter:

- Et helt afgørende element i denne proces er at sikre, at jægerforbundets politiske målsætning for naturnationalparker, der er vedtaget i hovedbestyrelsen, er både kendt af og styrende for det lokale arbejde i DJ-arbejdsgrupperne. Med andre ord er det mandatet, som vi alle arbejder efter.

Statusmøde

Derfor blev der 2. december 2021 inviteret til et stormøde om naturnationalparker for de DJ-repræsentanter, der enten allerede var involveret i en udpeget naturnationalpark, eller er jægerrådsformand og/eller grønt rådsmedlem i en kommune, hvor der potentielt kan blive placeret en naturnationalpark ud fra den aktuelle bruttoliste på 22 statsarealer.

På mødet blev der gjort status på det foreløbige arbejde med naturnationalparker, herunder i DJ. Ligesom erfaringerne fra de første fem naturnationalparker blev delt med de øvrige mødedeltagere.

Men hvad mener DJ så, hvad er vores politiske mål? Det har jægerforbundets formand bl.a. udtrykt meget klart i et debatindlæg i efteråret 2021 i Jyllands-Posten, hvor af det fremgår, at det er indiskutabelt, at vi globalt står midt i en biodiversitetskrise:

”- Arter forsvinder med foruroligende fart, og det kalder på, at vi mennesker er vores rolle i det globale kredsløb bevidst. Vi kan ikke fortsætte med at tilgodese samfundets behov på bekostning af klima, natur og biodiversitet. Det har miljøminister Lea Wermelin udtrykt mange gange og senest statsminister Mette Fredriksen i Folketingets åbningstale.

- Budskabet kan jeg på ingen måde være uenig i, hverken fra et samfundsmæssigt eller et jagtligt perspektiv. Begge dele har behov for en natur i balance, hvor der tilvejebringes den fornødne plads til naturlige processer og livsnødvendige levesteder.

Jægerforbundets mærkesager

- I Danmarks Jægerforbund har vi en klar holdning til naturnationalparker. Hvis de skal hegnes, og jeg siger udtrykkelig hvis, så skal det udelukkende ske med lave kreaturhegn af hensyn til vildtets frie bevægelighed, ligesom vi arbejder for, at lokale jægere kan tage del i forvaltningen af hjortevildtet i naturnationalparkerne, når bestanden skal reduceres.

- Vi arbejder også på at sikre mulighed for et bredtfavnende friluftsliv i naturnationalparkerne, der ikke strider mod de biodiversitetsmæssige formål, og endelig ønsker vi som landsdækkende organisation reel indflydelse på beslutningsprocesserne såvel centralt som lokalt.”

Dyrevelfærd

- Siden udformningen af den nuværende politiske målsætning sidste sommer, som Claus Lind Christensen i ovenstående uddrag af JP-debatindlæg refererer til, er spørgsmålet om dyrevelfærden for heste og kvæg i naturnationalparkerne eksploderet i pressen og på de sociale medier, og blandt jægere er der også interesse for, hvad jægerforbundet mener om dette, siger Kirsten Skovsby og uddyber:

- DJ arbejder primært for vildtets vilkår og deltager derfor ikke i den verserende debat om dyrevelfærd for heste og kvæg, men jægerforbundet har en klar holdning, som jeg har udtrykt i den nationale interessentarbejdsgruppe for naturnationalparker, der bygger på Vildtforvaltningsrådets udtalelse om rewilding, som bl.a. henviser til rapporten ”Det Dyreetiske Råd: Udtalelse om brug af dyr til rewilding ved naturforvaltning”.

- Det Dyreetiske Råd mener som udgangspunkt, at når der udsættes dyr i et område, der er omgivet af hegn, så følger der også et ansvar med for dyrene. Det synspunkt er både Vildtforvaltningsrådet og jægerforbundet helt enig i, slår Kirsten Skovsby fast.

Af Dyreetisk Råds rapport fremgår bl.a. følgende anbefaling: ”Der skal udvikles en plan for overvågning af bestanden i perioder, hvor det må forventes, at dyrene vil have særlig vanskeligt ved at klare sig, f.eks. hvis der er mangel på føde efter en ”dårlig” sommer, hvis der er en særlig hård vinter, eller hvis der udbryder sygdom.

Hvis der observeres dyr, der har svært ved at klare sig, skal der skrides ind for at hindre unødig lidelse. Når der træffes beslutning om aflivning eller omplacering med henblik på at undgå unødig lidelse, bør der tages højde for de konkrete forhold vedr. de enkelte dyr, populationen, området, fødegrundlaget og vejret. Der bør formuleres konkrete kriterier for, hvornår dyr bør aflives, fx ift. huld, adfærd, bestandens tæthed set i relation til arealets størrelse, tilgængelig føde og muligheder for læ, samt vejrforhold.”

- Danmarks Jægerforbunds nye strategi ”God jagt i generationer” slår fast, at vi er på vildtets side, men vi har, som det fremgår, også en klar holdning om, at sætter man dyr bag hegn, så har man også et ansvar for dyrevelfærden, uanset om det er traditionelle husdyr eller vildt, der skal indgå i rewilding-projekter.