Rovfuglene er en succeshistorie i Danmark
Projekt 'Fælles fokus på de danske rovfugle' handler om at komme den sidste rest af rovfugledrab til livs, om at nedbryde myter og om at oplyse og udbrede kendskabet til de danske rovfugle. Og så handler det netop ikke om at pege fingre, fordømme og lede efter gerningsmænd. I denne uge mødtes fuglekiggere, jægere og forskere til konference i Jagtens Hus.
Der var ornitologer med gummiarmerede håndkikkerter og jægere med groftvævede skovmandsskjorter – alle friluftsmennesker om en hals, alle dedikerede til deres store interesse og forbrødrede i en fælles sag. Som led i projektet Fælles fokus på de danske rovfugle var der torsdag i denne uge nemlig indbudt til konference i Jagtens Hus. Værterne var Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i fællesskab, og iblandt gæsterne var der både fuglekiggere, forskere, repræsentanter fra myndighederne, jægere, landmænd, skovfolk og andre naturinteresserede.
På listen over foredragsholderne kan nævnes rovfugleentusiasten og DOF’eren Jan Tøttrup, formanden for Danske Herregårdsjægere Morten Truelsen, jægerforbundets antropolog Marianne Ebbensgaard, biolog og trækvildtkonsulent i jægerforbundet Iben Hove Sørensen og lektor ved Aalborg Universitet Jes Lynning Harfeld, som bl.a. forsker i rewilding, jagt, dyreadfærdsforskning. mv. For blot at nævne et udvalg.
- Læs mere om projekt Fælles fokus på de danske rovfugle
Slut med drab på rovfugle i Danmark
Med projektet, som første gang så dagens lys i november 2021, har DOF og DJ indgået et såkaldt ”rovfuglepartnerskab”, hvor den fælles interesse for naturen og rovfuglene står i centrum. Målet er, at det skal være helt slut med drab på rovfugle i den danske natur. Derfor ønsker organisationerne at samarbejde om en indsats for at udbrede kendskabet til rovfuglenes biologi og rolle i naturen.
- DOF og jægerforbundet rummer tilsammen 100.000 medlemmer, og der er grund til at kippe med flaget, når de to foreninger går sammen om at gøre en indsats. Noget tyder på at faunakriminaliteten i Danmark er få personers værk, og at de sandsynligvis handler på egen hånd, pointerede Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet, i sit indledende oplæg.
Han opfordrede til at praktisere social kontrol. Når fuglekiggeren ikke respekterer adgangsforbud på ynglesteder i sin jagt på det perfekte billede, eller når f.eks. jagtkammerater ytrer sig negativt om ulv eller kongeørn.
- Sig fra! Det kræver mod, men det virker faktisk, lød opfordringen fra Jan Eriksen.
Fremgang blandt de fleste arter
Rammen om konferencen var som sagt Jagtens Hus i sine idylliske omgivelser med havet til den ene side og løvskov til den anden. Netop udenfor salen, hvor deltagerne var samlet, har en tårnfalk igennem flere måneder haft nattesæde på et overvågningskamera, og på fliserne nedenunder danner falkens efterladenskaber en hvid pyt som bevis. Og på himlen over huset svæver det musvågepar, der holder til heromkring, mens den røde glente har sine daglige jagtmarker i plovfurerne omme bag den lille skov.
Det går i det store og hele meget bedre for rovfuglene i Danmark. Der er fremgang blandt arter som rørhøg, havørnen og rød glente, som stort set ikke ynglede i Danmark for 50 år siden. Men også musvågen, tårn-, lærke- og vandrefalken har i dag sunde ynglebestande. Alle sammen arter, der så sent som i 1970’erne var stærkt truede og i visse tilfælde nærmest udryddet herhjemme. Omvendt har duehøg, spurvehøg og tårnfalken endnu ikke set samme positive udvikling, ligesom der hvert år stadig findes eksempler på forgiftede og skuddræbte rovfugle. I perioden fra 2009-2020 blev der fundet og registreret i alt 61 døde rovfugle, forgiftet eller på anden måde udsat for ulovlig efterstræbelse.
Fordomme skal nedbrydes
En vigtig pointe under konferencen var, at det fælles projekt ikke handler om at pege fingre og identificere gerningsmænd. I stedet handler det - som nævnt - om at udbrede kendskabet til rovfuglene, ikke mindst overfor de yngste generationer, men også om at finde ud af hvorfor nogen - hvor få de end måtte være - tilsyneladende bliver ved med at ty til ulovligheder. Kadavere med carbofuran i skovbunden, rovfuglefælder med levende agn, døde fugle med hagl i kroppen. Hvordan får vi disse mennesker i tale, og kan der være nogen, som er ansat på steder, der presser dem til at overskride egne moralske og etiske grænser?
I sit indlæg stillede DJ’s trækvildtkonsulent Iben Hove Sørensen det retoriske spørgsmål, om der findes grænser for det gode samarbejde mellem ornitologer og jægere. Hun svarede selv:
- Ja, det gør der. Jeg møder dem jævnligt i mit daglige arbejde. Men når man møder grænsen, så skal man skubbe til den eller bryde den helt ned. Det skal være slut med begreber som ”dem” og ”os,” fastslog Iben Hove Sørensen.
- Som én sagde i pausen, så er vi da heller ikke kommet op at slås endnu, tilføjede hun med et smil.
Og så skal både jægere og ornitologer gøre op med en række historiske fordomme om hinanden. Som det tydeligt fremgik af indlægget, leveret af herregårdsjægernes formand, Morten Truelsen, så er der vitterlig løbet meget vand igennem åen siden gamle dage, hvor jagten på rovfuglene var fri, og hvor alle kneb i bogen gjaldt. I dag kan det sågar være et salgsparameter for et jagtvæsen at påpege, at der hér på terrænet er plads til både udsatte fasaner og de rovfugle, der i vid udstrækning lever af dem.
Det er nu en gang naturens orden.
Projekt Fælles fokus på de danske rovfugle er af et års varighed og løber således frem til 1. november 2022. Projektet er finansieret af 15. juni Fonden.
Podcasts om rovfuglene
Projekt Fælles fokus på de danske rovfugle har blandt andet resulteret i en lille podcastserie. Misforståelser og manglende viden har i mange år resulteret i gentagne eksempler på drab på rovfugle i Danmark. Ved fælles hjælp ønsker DOF og DJ at komme misforståelserne til livs gennem formidling om rovfuglene, herunder deres biologi og rovfuglenes rolle i naturen. Hør de to afsnit herunder, hvor en DOF'er og en DJ'er tager i felten sammen: