Projekt overvågning af andereder i tal

World Migratory Bird Day har til formål at skabe opmærksomhed om trækfuglene og de mange faktorer som påvirker forvaltningen af dem, og hvert år er der et særligt fokusområde. Danmarks Jægerforbund bruger derfor denne dag som en mulighed for at sætte ekstra fokus på vores arbejde med trækvildt, og her til efteråret vil vi omtale nogle af de projekter som jægerforbundet er engageret i.

I artiklen Fokus på trækfuglene - World Migratory Bird Day satte vi fokus på Waterfowlers’ Network Duck Nest Monitoring Project som du i øvrigt kan læse mere om via linket her. Men hvordan går det egentlig? På nuværende tidspunkt har projektet modtaget data fra to sæsoner, og vi modtager stadig gerne observationer.

Hvor mange reder kender vi til?

I 2021 modtog vi tilbagemeldinger på 154 reder, mens vi i 2022 endnu kun har fået tilbagemeldinger på 84. Vi er sikker på der er flere kunstige anderreder derude, og dem vil vi også gerne have med i statistikken.

Hvilke reder?

Vi har nævnt det før: Ducktubes er populære, og det kan ses. I gennemsnit er 78 pct. af de opsatte reder ducktubes. På andenpladsen med 10 pct. kommer edderfugleshelters. En mindre andel udgøres af redekasser (16 pct., men kun i 2021) og flettede redekurve (8 pct., men kun i 2021). Alle former for kunstige reder til ænder er interessante at modtage data fra.

Hvor mange nye er opsat i perioden?

Andelen af nyligt opsatte reder steg i 2022, hvor 50 pct. af rederne var opsat på lokaliteten i indeværende år. Til sammenligning var 30 pct. af rederne opsat i indeværende år i 2021.

Hvor mange reder har været opsat i længere tid?

Nogle af de indrapporterede reder har stået længe på lokaliteten. I både 2021 og 2022 gælder det, at ca. 10 pct. af rederne har været der i fem år eller mere.

Hovedrengøring og vedligehold af opsatte reder?

I gennemsnit udfører 84 pct. af respondenterne et årligt serviceeftersyn på deres opsatte rede. Det kan være fjernelse af gammelt redemateriale og efterfyldning med nyt. Generelt er det en god ide at efterse rederne. Ænderne samler ikke selv redemateriale, og mangler det, vil æggene kunne trille rundt.

Hvor mange arter?

Som udgangspunkt bruges rederne kun af en art i løbet af en sæson, men i ganske få tilfælde (ca. 4 pct.) benyttes reden af mere end én art. De uventede gæster tæller blandt andet grønbenet rørhøne og hvid vipstjert. De arter, som primært har brugt rederne i perioden, er gråand og edderfugl.

Bliver rederne brugt?

Ja, det gør de! I 2021 blev 61 pct. af de opsatte reder brugt, mens tallet i 2022 var steget til 68 pct.

Var der ænder før?

I 2021 havde der på de indrapporterede lokaliteter ynglet ænder i 50 pct. af tilfældene. For de indrapporterede lokaliteter i 2022 havde der tidligere kun ynglet ænder i 32 pct. af tilfældene.

Hvordan går det i de andre medlemslande?

Her har vi endnu ikke så meget data, da ikke alle har været med fra starten, men i Danmark kan vi sammenligne vores resultater fra 2021 med Holland og England. Det ser sådan her ud: