OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 05. oktober 2022

Fokus på trækfuglene – World Migratory Bird Day

World Migratory Bird Day har til formål at skabe opmærksomhed om trækfuglene og de mange faktorer som påvirker forvaltningen af dem. DJ bruger derfor denne dag som en mulighed for at sætte ekstra fokus på vores arbejde med trækvildt og her til efteråret vil vi omtale nogle af de projekter som DJ er engageret i.

Tekst: Lene Midtgaard
Foto: Thomas Iversen og Lene Midtgaard

Lørdag den 8. oktober er det World Migratory Bird Day. I 2022 er temaet lysforurening og i maj måned bragte Danmarks Jægerforbund nogle artikler om emnet.

Indsatser for at skabe bæredygtige bestande og gode levesteder til trækfugle er komplekse. Nogle trækfugle trækker tusindvis af kilometer mellem ynglepladsen og vinterkvarteret. Derfor kræver det samarbejde mellem de lande som fuglene yngler og overvintrer samt de lande de krydser på deres vej og hvor de evt. raster.

Gråand – Danmarks almindeligste and

Helt så komplekst er det dog ikke når det kommer til gråanden. Størstedelen af vores danske gråænder er primært standfugle, men en mindre del af den danske bestand trækker i løbet af sensommeren og vinteren til det vestlige Europa og vender retur i slutningen af vinteren eller i det tidlige forår. Til gengæld får vi i Danmark besøg af et stort antal trækkende gråænder fra vores nabolande primært fra Sverige, Finland, Baltikum og det nordvestlige Rusland. Den europæiske bestand af gråænder anslås til at ligge på 2,8-4,6 millioner par og bestanden af ynglepar vurderes at være i fremgang i flere af de skandinaviske lande.

Gråænder er ikke specielt kræsne med deres levesteder, og kan træffes i stort set alle søer vandhuller og moser i både land og by. Som udgangspunkt laver anden rede på jorden, gerne under en busk eller lignende hvor der er god dækning, men gråanden benytter sig også gerne af kunstige reder som f.eks. ducktubes.

Den rørformede rede ses flere og flere steder i landskabet og mange har taget reden til sig. Opsætning af kunstige andereder som ducktubes, breeding baskets, redekasser og lignende er dog ikke noget, som lige er opstået. Der er foretaget undersøgelser af gråandens ynglesucces fra både Polen og USA, som er lavet tilbage i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. Især i USA har man benyttet sig af såkaldte ”hen houses” i mange år, for at hjælpe ændernes ynglesucces lidt på vej. Der findes undersøgelser som viser, at ynglesuccesen i ducktubes, ofte er over 60 pct. og i visse tilfælde helt op mod 80 pct.
For at indsamle yderligere viden om ænders brug af kunstige reder, indledte Danmarks Jægerforbund sammen med de øvrige organisationer i Waterfowlers’ Network i 2021 et internationalt citizen science projekt med fokus på at undersøge forskellige andearters anvendelse af kunstige reder som f.eks. ducktubes, shelters og redekasser.

Det kan du læse mere om her: Overvågning af kunstige andereder

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ællingeoverlevelse

Andelen af ællinger som når at blive flyvefærdige kan i nogle tilfælde være helt nede på 10 pct, da der er en lang række af faktorer som har indflydelse på deres overlevelse: prædation, vejret, tilgængelig føde og datoen for klækning. Studier har vist en sammenhæng mellem en tidlig klækningsdato og den procentvise overlevelse af ællinger hos blandt andet gråand. Man mener at overlevelsen er større for de ællinger som klækker tidligt, da prædationen er mindre, vandkvaliteten ofte er bedre og fødetilgængeligheden er større. Derfor er det også vigtigt at opsætte sin ducktube tidligt, gerne allerede i januar eller februar, da de første gråænder ofte begynder at lægge æg i marts måned.

Men en af de væsentligste faktorer når det kommer til ællingeoverlevelsen er levestedet. Et godt levested har en passende vegetation som yder skjul mod prædatorer og ly og læ fra vejr og vind. Et godt levested har også rigelig med naturlig føde. Gråænders diæt består af plantedele, som blandt andet frø og rødder og insekter, mens ællingerne primært lever af insekter i deres første leveuger.