Offentliggjort den: 21. marts 2022

Kredsmøde i kreds 6: En lille fest

Der var hverken lagt op til kampvalg eller svære debatter, da kreds 6 afholdte kredsmøde i Sværdborg den 19. marts. Dagen bød på både godt vejr, en veltilberedt frokost og en 77-års fødselsdag, så der var lagt op til en festlig og fornøjelig dag – hvilket det også blev.

Tekst og Foto: Thomas Lindy Nissen

Som noget nyt var kredsmødet dette år lagt i landlige omgivelser lidt uden for Sværdborg i hjertet af kredsen. De ca. 50 fremmødte nød morgenbrødet og kaffen ved langborde dækket med hvide duge i et højloftet lokale, der bød på god akustik for de to blæsere fra Nakskov Jagthornsblæsere.

Sigtelinjer for medlemsfremgang

Under velkomsten konstaterede kredsformand Bo Simonsen, at coronaen ikke helt har sluppet sit tag i os, idet kredssekretær Henrik Ringo var ramt og derfor tog referat af mødet fra en online platform. Bo Simonsen betegnede i den forbindelse mødet som en slags hybridmøde, men understregede samtidig at dagen sagtens kunne betragtes som en festdag.

Han lagde ud med at takke jægerrådene for den store arbejdsopgave, de løfter som bindeled i kommunerne. Herefter kom han omkring vigtigheden af, at kredsens penge kommer ud og arbejde til fordel for naturen, jægerne og jagten. Kredsen afsatte sidste år 100.000 kroner til ekstraordinære tiltag, hvilket har resulteret i flere projekter, bl.a. et omkring redeskjul til edderfugle på Agersø, mens et andet giver overdækning af et anlæg med mekanisk ræv i Faxe. Herefter vendte han Danmarks Jægerforbunds medlemsfremgang, som ses både nationalt og lokalt.

- Vi har nu fundet de sigtelinjer, vi skal gå frem efter, ligesom fremgangen skyldes den store indsats, der bliver lagt for dagen, dag efter dag i vores jagtforeninger, konstaterede han.

Den gode historie

Bo Simonsen stillede også spørgsmål ved, hvor meget øget biodiversitet man får for pengene, når de bruges på rewilding og naturnationalparker, men konstaterede samtidig, at de ikke burde skade rent jagtligt såfremt hegnene ikke lukker vilde dyr inde. I samme forbindelse argumenterede han for, at jægernes naturlige natur-partner er og bliver land- og skovbruget.

- Jeg tror på, at et stærkt og godt samarbejde her vil være med til at øge diversiteten. Der findes intet alternativ til samarbejde, sagde han.

Den gennemsnitlige jagttegnselev er i dag 35 år. De lidt ældre nyjægere har ifølge kredsformanden rigtigt meget at byde ind med, hvis vi tager fat i dem og får dem ind i foreningerne. De er generelt meget ressourcestærke og vidende, hvilket jagtforeningerne kan drage nytte af.

- Det er vigtigt, at vi tager fat i dem og tilbyder dem meningsfulde opgaver og ansvar i foreningerne, sagde Bo Simonsen.

Selv havde han i det forløbne år haft glæde af at invitere Avi på 48 år med på jagt. Han konstaterede i den forbindelse, at der var flere områder inden for jagtens verden, hvor hun vidste mere om emnet, end han selv gjorde. De ressourcestærke nyjægere er ligeledes ofte gode formidlere af jagten og den gode historie på mange platforme, noget jagtens sag kan drage nytte af.

- De gode historier er med til at sikre, at hr og fru Danmark bevarer en positiv indstilling over for jagten, og det er vi som et meget lille mindretal afhængige af, sagde han.

Dataindsamling som foreningsaktivitet

Formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen kom i sit indlæg bl.a. omkring strategien om god jagt i generationer. Han vendte også emner vedr. udsætning, skydebaner og tonen på de sociale medier, hvor nogle jægere på uheldig vis påtager sig en selvvalgt offerrolle. Akkurat som kredsformanden lagde også Claus Lind vægt på, at jægerne bør være positive og fortælle den gode historie.

Han gik ligeledes i dybden med, hvad der kan læses ud af vildtudbyttestatistikken, men konstaterede samtidig at statistikken ikke altid giver et retvisende billede af bestandsudviklingen. Her fremhævede han bl.a. haren, som en del jægere vides at skåne på jagterne i disse år. Han konstaterede, at hvis der skal være god jagt i generationer, vil det kræve, at en del af det gode jægerhåndværk i fremtiden kommer til at handle om dataindsamling – såsom vi kender det fra edderfugle-, hjortevildts- og pattedyrstællinger, mv.

- Og her vil jeg foreslå, at man gør dataindsamling og tællinger til en foreningsaktivitet, sagde han til de fremmødte foreningsrepræsentanter.

Plads i lokale vandråd

Som formand for trækvildtudvalget lagde kredsens hovedbestyrelsesmedlem Christian Clausen vægt på jagten efter vildt på vandet. Han kom i den forbindelse ind på, hvor presset økosystemet er langs de danske kyster.

- I stort set alle kystnære områder er økosystemet så presset, at det ligger på grænsen af økologisk sammenbrud, sagde han og konstaterede, at løsningen vil kunne findes i vandområdeplanerne, hvorfor jægerne også bør orientere sig mod dette område.

- Vi skal i de lokal vandråd, og det bliver jer i de lokale foreninger, der skal presse på for at komme med der, sagde han.

HB-medlemmet konstaterede ydermere, at vi skal gå på jagt efter sunde vildtbestande i vild natur, hvis det øvrige samfund skal understøtte jagten.

- Her ligger vores udfordringer i et forandret naturgrundlag, og slås vi med Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, begrænser vi altså vores muligheder for at komme til at gå på jagt i fremtiden, konstaterede han.

Herefter havde DJ’s direktør Karen Friis ordet. Hun kom bl.a. ind på de tiltag, der bliver gjort for at rekruttere og fastholde nye medlemmer. Bl.a. arbejdes der med fokusgrupper og forskellige tiltage til både nye jægere og unge jægere. Direktøren kom også kort omkring medlemsbladet Jæger, som fra januar 2023 – via flere nye tiltag – vil blive integreret yderligere med DJ’s mere moderne kommunikationsplatforme.

Brug foreningsvejlederne

Herefter fulgte en debat, hvor flere havde noget på hjerte, også som ikke syntes at kunne vente. Skulle planen følges, var det dog blev tid til frokost, hvorfor dagens kompetente dirigent Susan Jørgensen skar igennem for at få sat mødet på pause.

- I ved lige så godt som jeg, hvor tørt krondyrkød kan blive, hvis det får for lang tid, argumenterede hun og vandt således et rimeligt gehør for en times pause under forårssolens lune stråler.

Efter den udendørs frokost fik foreningsvejleder Christian Daugaard foretræde for forsamling og fortalte lidt om, hvad han kan hjælpe med. Herefter holdt formand for nyjægerudvalget Finn Hvid Bertelsen et indlæg om dette års Hunting Skills og de nye tiltag, der vil blive implementeret denne gang. Arrangementet afholdes på Køge-Herfølge Jagtforenings skydebane den 14. august.

Herefter blev der uddelt aktivitetstegn til Morten Friis Knudsen og Claus Rosdahl for deres arbejde i kredsbestyrelsen. De to var dog ikke til stede på dagen, men det var Henrik Skibsted Jakobsen, der blev tildelt bronzenålen. I samme ombæring overrakte kredsbestyrelsen sin gave til Christian Clausen i anledning af, at han på dagen fyldte 77 år.

Der var i år ikke valg til bestyrelsen eller af HB-medlem og ingen modkandidat til kredsformanden.

Forberedelsesmøde for de delegerede

Der var ingen indvendinger til de annoncerede, opstillede deltagere på repræsentantskabsmødet. Bo Simonsen konstaterede i den forbindelse, at det ud over at være en ære og fornøjelse at få mulighed for at deltage på repræsentantskabsmødet også er en alvorlig sag.

- Sidste år var vi ikke godt nok forberedte, hvorfor der i år bliver afholdt et formøde den 30. maj i Næstved, oplyste kredsformanden.

Under evt. debatterede man bl.a. definitionen af en velegnet apporterende hund og evt. et bud på antal jægere pr. hund. Hverken Claus Lind Christensen eller formand for jagthundeudvalget Stig Egede Hansen – medlem af Sorø Jagt- & Naturforening – så dog nogen grund til yderligere lovgivning på området.

- Det har været en god dag i dag. Vi har holdt et årsmøde med masser af frisk luft, hvor vi har hilst på nye og sagt tak til dem, der allerede har ydet. Det har været en festdag, konstaterede kredsformanden som en blød afrunding på et fordragelige møde.