OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 22. december 2022

Ingen Chronic Wasting Disease hos dansk hjortevildt

Siden oktober har danske jægere hjulpet med overvågningen af Chronic Wasting Disease (CWD). Nu er alle indsamlede prøver testet, og så vidt går Danmark heldigvis fri for den smitsomme sygdom.

I de sidste måneder af året blev der, med hjælp fra jægere rundt om i hele landet, indsamlet og testet prøver fra danske hjortevildtarter for den frygtede sygdom Chronic Wasting Disease (CWD). Alle indsamlede prøver er nu testet og fundet negative for CWD. CWD er smitsom og det er vigtigt, at danske hjortevildtarter også kan indgå i overvågningen af denne vigtige vildt-sygdom som det blandt andet sker i de andre nordiske lande.

I alt blev der i løbet af oktober og november 2022 indsamlet prøver fra 353 danske hjortevildt-arter (kronvildt, dåvildt, sikavildt og rådyr) til undersøgelse for Chronic Wasting Disease (CWD). Fordelingen af dyrene efter art, køn og alder er vist i tabellen herunder:

Indsamling og undersøgelse af prøverne var finansieret af Fødevarestyrelsen. Indsamlingen af prøver blev koordineret af Patologivagten på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet og analyse af prøverne foregik i samarbejde med Veterinærinstituttet i Norge, som er det førende laboratorium i Europa for denne sygdom. Baggrunden for denne undersøgelse er blandt andet, at der i 2016, for første gang blev påvist CWD hos vildtlevende hjorte-vildtarter i Europa, idet flere vildrener blev testet positive i Norge. Siden er CWD påvist hos elge og kronvildt i Norge, Sverige og Finland. Hjortevildtarterne der indgik i denne første større danske undersøgelse omfattede kronvildt, dåvildt, sikavildt og råvildt indsamlet i områderne illustreret på kortet herunder:

I forbindelse med jagt blev kun indsamlet prøver fra dyr, ældre end et år, fordi sygdommen udvikler sig langsomt og typisk kun kan påvises hos dyr, der er mere end 1 år gamle. Der blev indsamlet både hjernestamme og lymfeknuder fra kæberegionen fra dyrene.

Da der er igennem en årrække har været mange rapporter om sygdomsforekomst i danske rådyrbestande og rådyrene kan have symptomer der minder om symptomerne for CWD, har forskerne været interesseret i at inkludere syge og svækkede rådyr i undersøgelsen.

Der blev inkluderet 18 selvdøde/aflivede svækkede dyr via faldvildtordningen og der blev herudover indsamlet i alt 353 prøver. Alle dyr blev testet negative for CWD. Hovedparten af de syge dyr, var rådyr med det symptombillede, der betragtes som karakteristisk for råvildtsyge (diarre, afmagring og eventuelt ændret adfærd/nedsat skyhed). Der er dermed ikke noget der tyder på, at CWD spiller en rolle i forhold til aktuel sygdomsforekomst i danske råvildtbestande.