OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 14. oktober 2022

Hjælp med indsamling af prøver fra hjortevildt

Dansk hjortevildt skal indgå i overvågningen af Chronic Wasting Disease (CWD). Så nedlægger du hjortevildt med særlige symptomer i år, har du mulighed for at hjælpe forskerne med vigtig data. Læs mere om hvad du skal lægge mærke til herunder.

I de sidste måneder af 2022 vil der blive indsamlet prøver fra dansk hjortevildt til undersøgelse for Chronic Wasting Disease (CWD). Undersøgelserne er finansieret af Fødevarestyrelsen. Indsamlingen af prøver varetages af Patologivagten på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet, og analyse af prøverne foregår i samarbejde med Veterinærinstituttet i Norge. Selvom man ikke forventer at finde CWD i dansk hjortevildt er det alligevel vigtigt, at dansk hjortevildt også kan indgå i overvågningen af denne vigtige vildtsygdom i de nordiske lande.

Kronvildt,  dåvildt, sika og rådyr

Der samles prøver ind fra især kronvildt, men også dåvildt, sika og rådyr. Da der i øjeblikket er mange rapporter om sygdomsforekomst i rådyrbestande og rådyrene kan have symptomer, der minder om symptomerne for Chronic Wasting Disease, er Patologivagten interesseret i at inkludere syge og svækkede rådyr i undersøgelsen.

Prøveindsamlingen foregår i forbindelse med jagt i oktober og november måned 2022, og undersøgelserne forventes afsluttet inden årets udgang. Der indsamles prøver fra dyr, der er mere end 1 år gamle, fordi sygdommen udvikler sig langsomt og typisk kun kan påvises hos dyr på den alder eller derover. Der indsamles både hjernestamme og svælglymfeknuder fra dyrene. Prøverne kan indsamles uden at gøre skade på opsats/gevir og kranie. Samtidig indsamles oplysninger om anslået alder (eventuelt indsamles underkæben), køn, sted, dato og hvor dyret er nedlagt.

Vær OBS på særlige symptomer

CWD hører under gruppen af prionsygdomme, også kaldet Transmissible Spongiforme Encephalopatier (TSE). Det er infektiøse partikler (proteiner) mindre end virus, som kan forårsage sygdom hos hjortevildt. Andre kendte prionsygdomme med større betydning er blandt andet Bovin Spongiform Encephalopati hos kvæg (BSE), også kendt som kogalskab, Scrapie hos får og geder samt Creutzfeldt-Jakobs sygdom hos mennesker.

CWD er en af de mest smitsomme prionsygdomme og kan overføres via urin, afføring og spyt. Sygdommen findes primært hos hjortedyr, hvilket inkluderer elge og rensdyr, og blev for første gang beskrevet i 1970’erne af E. S. Williams og kolleger i det nordlige Colorado og sydlige Wyoming. I 2016 blev CWD for første gang i Europa påvist i norske rensdyr og elge. Efterfølgende er CWD også påvist i enkelte kronhjorte i Norge og hos elge i Finland og Sverige.

Symptomer kommer primært til udtryk ved vægttab, ændret adfærd, nedstemthed og isolation fra flokken. Dog kan der også være symptomer som øget spytproduktion, skæren tænder, hovedrysten og koordinationsforstyrrelser. Der er ikke konstateret smitte med CWD til mennesker.

Vær med til at indsamle vigtig data

Nedlægger du hjortevildt med symptomer som beskrevet ovenfor i efteråret 2022, vil Patologivagten gerne inkludere dem i undersøgelsesmaterialet. Er du interesseret i at hjælpe forskerne med disse vigtige data? Så kontakt Patologivagten via nedenstående kontaktinfo med henblik på at drøfte mulighederne for indlevering af materiale.

Kontaktpersoner, Københavns Universitet: