Hvor stor er din viden om skovflåten?

Som bekendt kan skovflåten bære smitte af en række sygdomme, der overføres ved bid. F.eks. stammer borrelia-bakterien fra de gnavere eller fugle, som larverne suger blod fra i det første leveår, og i de senere livstadier kan skovflåten overføre bakterien til de større pattedyr. I denne sommers varme temperatuer har mange danskere hygget sig i naturen - i flåtland - men også under sydlige himmelstrøg er der grund til at tage sine forholdsregler.

Husk, at det både er dig og hunden, du skal passe på ikke bliver bidt. Flåter findes i skov og græsklædt vegetation. Hvis du går i sådanne områder, skal du tage tøj og sko på, der dækker huden, særligt omkring fødder og ben - altså lange bukser, strømper og støvler. Lyst tøj gør det lettere at se flåter på tøjet. Check for flåter på kroppen, før de bider sig fast. Behandl hunden forebyggende mod flåter, og husk at afpasse dosis til hundes vægt. Ellers virker det ikke.

En undersøgelse af flåter båret af hunde i Syd- og Vestdanmark viste, at 15 pct. af hundene bar på flåter inficeret med borrelia og 7 pct. bar på blodparasitten babesia.

• Læs i øvrigt om DJ's samarbejdsaftale med Pfizer, som blandt andet leverer oplysning om forebyggelse af flåtoverførte sygdomme.

Det andet stadie er det farlige for os

Skovflåtens liv varer to år og kan opdeles i tre stadier, da den har brug for at suge blod fra tre forskellige værter:

1. Larven udklækkes i foråret, hvorefter den straks går på jagt efter første bytte. Den ligger på lur og venter på et forbipasserende dyr, som regel en lille gnaver eller en fugl, som den bider sig fast på og suger blod fra i cirka to dage. Derefter falder skoflåten af og går i dvale helt indtil næste forår, hvor den efter et hudskifte udvikler sig til et nymfestadie.
   
   
2. Nymfen angriber nu et større pattedyr, for eksempel et menneske eller en hund, som den suger blod fra i op til tre-fire dage, inden den falder af og gennemgår et nyt hudskifte, som forvandler den til en voksen han- eller hunflåt.
   
   
3. Om efteråret angriber de voksne flåter det sidste bytte, hjortevildt, hvorpå de parrer sig og suger blod i tre-fem dage. Herefter falder de af, og hunflåten lægger sine æg og dør.

Kæmpeflåten Hyalomma marginatum

I 2018 blev den store middelhavsflåt Hyalomma fundet både på dyr og mennesker i Danmark og Sverige. Denne flåt kan bringes med trækkende fugle fra Middelhavet og blev 2018 fundet på heste, der ikke havde været udenlands. Flåten kan overføre alvorlig sygdomme til mennesker.

• Læs mere om kæmpeflåten (engelsk tekst)

Kennelflåten Rhipicephalus sanguineus

Den brune flåt eller kennelflåten blev fundet i 2020 efter en hund vendte hjem fra Spanien. Flåten er i stand til at gennemføre hele livcyklus indendørs – derfor kaldes den også kennelflåten. Flåten kan overføre en række alvorlige, dødelige sygdomme til hunde, men kan også bære zoonotiske Rickettsia species.

Der er stor risiko for at indføre disse flåter til Danmarks gennem internationale rejser med kæledyr og import af hunde.

Engflåten Dermacentor reticulatus

Engflåten er en hård flåt, der blev fundet første gang i Danmark i 2017 på en guldsjakal nedlagt i Vestjylland. Der blev fundet 21 flåter på guldsjakalen, der var bærer af Rickettsia raoultii, en zoonose, der ikke tidligere har været fundet i Skandinavien. Smitte med denne sygdom kan forårsage store sår med vævsdød (kendt som black wounds). Flåten er også kendt for at bære den dødelige hundesygdom Babesia canis, der ikke kendes fra den danske skovflåt.

Både flåten og sygdommen spredes i det vestlige Europa. Der er tegn på, at flåten har etableret sig i Danmark, da hunde, der ikke har været i udlandet, har været diagnosticeret smittet med Babesia canis. På trods af screening for engflåter i områder med udbrud af Babesia canis hos danske hunde, har det ikke været muligt at finde det område, hvor disse flåter har etableret sig i Danmark.