Offentliggjort den: 25. februar 2022

Husk at indberette vildtudbytte

Alle jægere skal indberette det vildt, som de nedlægger. Det giver os vigtige data, som kan få afgørende betydning for fremtidens jagtmuligheder. Har man ikke nedlagt noget skal dette også indberettes.

Tekst: Niels Søndergaard

Jægernes indberetning af nedlagt vildt - vildtudbytte har en lang historie. Helt tilbage i 1941 startede indberetning af vildtudbytte, og det har således igennem årtier bidraget med vigtige data for vurdering af jagtens bæredygtighed, og dermed betydning for fremtidens jagtmuligheder.

Vildtudbytte er for visse arter mere et udtryk for jægeradfærd end for egentlige udviklingstendenser for bestandene. For nogle arter afspejler vildtudbyttet ikke hvad der kan nedlægges, men mere om hvad jægerne vælger at nedlægge. Det gælder f.eks. for hare. Men for andre arter giver vildtudbytteindberetning vigtig viden om bestandsudvikling, og dermed jagtens bæredygtighed. I flere tilfælde har vildtudbyttestatistikken i kombination med stikprøvedata fra levende bestande givet forskere et godt grundlag for at vurdere, hvorledes den givne vildtart påvirkes af det aktuelle jagtudtag. På den baggrund vurderes jagtens biologiske bæredygtighed.

Jægerne er seriøse naturforvaltere

Ved at samle viden om vildtbestande og deres levevilkår genererer jægerne værdifulde data for vildtforvaltningen og medvirker til at sikre, at vi opfattes som seriøse og ansvarsfulde aktører i naturforvaltningen. Styrket og målrettet indsamling af data for bestandsstørrelser af levende pattedyr, vil kvalificere vildtudbyttestatistikken og dermed give et langt bedre grundlag for vildtforvaltningen end det vi kender i dag. Det har DJ også stort fokus på, så vi skal både indberette vildtudbytte fra jagt og medvirke til øget dataindsamling om de levende bestande. Derved får vi et validt grundlag for vurdering af jagtens bæredygtighed.

Det faglige grundlag for revision af jagttider

Forud for revisionen af jagttider udarbejder DCE det biologiske grundlag for den pågældende jagttidsrevision, hvor berørte arter gennemgår en faglig gennemgang. Her er data fra bl.a. vildtudbytte i kombination med viden om de levende bestande afgørende for en saglig vurdering af om de pågældende arter tåler jagtudtag.

Indberetningen

Selve indberetningen kan ske via to systemer: Miljøstyrelsens hjemmeside ”Mitjagttegn” eller via Danmark Jægerforbunds app. Det vigtige er at vælge kun at bruge ét af systemerne til indberetningen, så der ikke sker dobbelt indberetning. I jægerforbundets app kan der oprettes en eller flere digitale jagtjournaler, og derpå indberettes vildtudbyttet til Miljøstyrelsen. Der findes en vejledning på DJ´s hjemmeside.

Jagtjournalen i DJ´s app kan sagtens anvendes selvom man ønsker at indberette direkte til Miljøstyrelsen, man skal blot huske at sætte opstilling til det. Indberettes der ikke, er det ikke muligt at indløse jagttegn i kommende sæson. Har man ikke nedlagt noget, så skal det indberettes.

Løbende indberetning

Systemet for indberetning af vildt giver mulighed løbende at indberette vildtudbytte hele året, og det kan oprettes bagudrettet kan oprettes i DJ´s jagtjournal.

Pligt til indberetning

Før du kan få dit jagttegn fornyet, skal du indberette vildtudbytte for det foregående jagtår. Hvis du ikke har været på jagt, eller ikke har nedlagt noget, skal du indberette, at du ikke har noget vildtudbytte. Når man har indløst jagttegn, har man pligt til at indberette vildtudbytte.

Fejlindberetninger

Vi ser desværre en del fejlindberetninger i vildtudbytteindberetningen. F.eks. er der indberettet edderfugl i Silkeborg kommune, og det er forventeligt en fejl, hvor indberetter har været uopmærksom. Der er også registeret indberetning af f.eks. sædgæs i kommuner, hvor de ikke har jagttid. Sædgæs har kun jagttid i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner. Så husk at sikre, at indberetningen af nedlagt vildt sker i rette kommune.

Mulighed for detailoplysninger

For en række arter er der mulighed for at indgive detailoplysninger. Det gælder bl.a. for kronvildt, ræv og råvildt. Detailoplysningerne giver vigtig viden om de givne arters trivsel og afskydningen.

Vingeundersøgelsen

I tilknytning til indberetning af vildtudbytte, er det også yderst vigtigt at gøre opmærksom på, at vi får indsendt vinger til vingeindsamlingen. Viden fra indsendte vinger fra trækvildt giver et meget mere nuanceret billede af end den traditionelle vildtudbytteindberetning giver. Sammen med data fra vildudbyttestatistikken bidrager vingeundersøgelsen nemlig med viden om yngleforhold, alder, og kønsfordeling, og således til et endnu bedre fagligt grundlag for vurdering af jagtens bæredygtighed.

Indsamling af hoveder fra sædgås

Endelig skal der også gøres opmærksom på at få indsendt hoved fra sædgæs, der som nævnt kun har jagttid i kommunerne: Lolland, Guldborgsund og Vordingborg. Indsendelse af hoveder fra sædgæs kan give et billede af fordelingen af de to underarter: tundra- og tajgasædgæs, som vi behøver for at sikre vidensgrundlaget for vurdering af jagtens bæredygtighed.

Tajgasædgåsen er i tilbagegang, og har siden 2015 haft sin egen internationale forvaltningsplan under Vandfugleaftalen (AEWA). Tundrasædgåsen er modsat ganske talrig på verdensplan.

Lande som ligger langs sædgæssenes trækrute, har en kvote på tajgasædgåsen, så det har stor betydning af kende til fordelingen mellem tajga- og tundrasædgæs i de forskellige lande, og helt konkret i de kommuner, hvor de kan nedlægges. Nedlægges der for mange tajgasædgås, som er i tilbagegang, skal jagtens begrænses. Nedlægger vi modsat primært tundrasædgæs kan der være faglig begrundelse for udvidelse af jagttiden på sædgæs.

Får vi denne viden kan vi forhåbentlig fastholde og måske udvide jagttid. Men mangler vi denne viden kan vi risikere at miste jagtmulighed på sædgæs.