International forvaltningsplan for edderfugl godkendt
Efter næsten et par års forsinkelse er AEWA's forvaltningsplan for edderfugl omsider på plads. Nu kan arbejdet med den adaptive del fortsætte, og i dette arbejde er jægerne godt repræsenteret.
Flere års bekymring for udviklingen af den europæiske bestand af edderfugl satte helt tilbage i december 2019 gang i arbejdet med udarbejdelsen af en international forvaltningsplan for arten - en såkaldt ISSAP (International Single Species Action Plan). Det er sket i regi af den afrikansk-eurasiske vandfugleaftale (AEWA). Men som det var tilfældet med så mange internationale samarbejder i den periode, blev processen stærkt forsinket på grund af corona. En planlagt endelig godkendelse i september sidste år blev forpurret af pandemien, men for kort tid siden lykkedes det omsider at komme videre. Det skete på AEWA's ottende partsmøde, MOP8, som fandt sted i Budapest den 26.-30. september 2022.
Forsinkelsen i forvaltningsplanen har her i landet medført, at miljøministeren efter anbefaling fra Vildtforvaltningsrådet pr. 1. juli valgte at frede edderfuglehannen i en række EF-fuglebeskyttelsesområder. Hunnen har været totalfredet siden 2014.
Med den vedtagne plan køreklar, kan næste fase omsider gå i gang - nemlig arbejdet med den såkaldte Adaptive Harvest Management Plan. Altså den del af forvaltningsplanen, hvor de internationale jagtkvoter mv. skal fastsættes. Selvom Danmarks Jægerforbund ikke er direkte involveret i arbejdet med den adaptive plan, er vi alligevel med - i hvert fald indirekte - i form af repræsentanten fra Waterfowlers' Network (DJ-formand Claus Lind Christensen) samt repræsentanten fra CIC, International Council for Game and Wildlife Conservation (DJ-trækvildtkonsulent Iben Hove Sørensen).
- Så man kan sige, at jægerforbundet er godt repræsenteret i gruppen alligevel. Planen for fremtiden er, at bestanden forhåbentlig bliver stabiliseret, og at der kommer styr på alle de forskellige mulige årsager til artens tilbagegang. Planen handler jo ikke kun om jagt - faktisk er jagten vurderet som bæredygtig, men så længe bestanden falder på den måde den gør nu, vil det være nødvendigt at styre jagten rimelig strengt, forklarer Claus Lind Christensen, der som sagt deltager i arbejdet på vegne af Waterfowlers' Network. Han tilføjer:
- Selve forvaltningsplanen ser bredt på bl.a. fødetilgængelighed og prædation i yngleområderne - herunder prædation af rugende hunner, af ællinger og af æg. Bifangst og olieforurening spiller også ind. Sådan nogle faktorer skal selvfølgelig også vurderes og håndteres. Det kan se ud som om det har mere negativ betydning for bestanden, når de gamle ynglehunner dør - og de bliver jo ikke længere skudt.
Så er der den adaptive forvaltningsplan, hvor der er udarbejdet en ramme, der skal gøres færdig. Det vil sige at vi kan forvente at der inden for et par år formodentlig vil være en færdigbearbejdet forvaltningsplan, som betyder at der vil være fastsat internationale kvoter, som skal fordeles mellem landene på trækruten. Præcis som vi kender det fra tajgasædgås.
- Derefter vil der skulle laves en national politisk beslutning om, hvordan man overholder disse kvoter - metoden til dette er endnu ikke fastlagt, men det er i den proces, at der igen skal åbnes for jagten på edderfugle i de EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor den for nuværende er fredet, slutter Claus Lind Christensen.
