Buejagt under lup i ny rapport
Længe ventet DCE-rapport er første skridt mod en afgørelse vedr. fremtiden for buejagt på det store hjortevildt. I sidste ende er det miljøministerens afgørelse, og DJ er optimistisk.
I går udkom rapporten "Effektiviteten af buejagt – opfølgende undersøgelser." Rapporten er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og bygger på resultaterne af den fire år lange forsøgsperiode med buejagt på det store hjortevildt. En periode, som i teorien udløb ved udgangen af august 2022. I praksis ved jagtsæsonens afslutning ultimo januar i år.
Rapporten er således første skridt i evalueringen af forløbet, som til syvende og sidst skal udmunde i en permanent legalisering af buejagt på det store hjortevildt eller - i værste fald - det modsatte.
Og hvad siger rapporten så? Kort sagt gennemgås data for buejagt på kron-, då og sikavildt, indrapporteret af danske buejægere i perioden 2018-2021 sammenstillet med data fra schweissregisteret, suppleret med en gennemgang af litteratur, der omhandler effektiviteten af buejagt, samt en patofysiologisk udtalelse fra retsmedicinsk institut. I rapporten vurderes omfanget af anskydninger til 8-9 procent, hvilket er mindre end i nogle udenlandske undersøgelser og større end i andre.
Flugtafstand ikke et retvisende billede
Ifølge rapporten er flugtafstande, indrapporteret af buejægere, generelt længere end flugtafstande ved riffeljagt. Samtidig påpeges dog, at flugtafstanden er et dårligt udtryk for både tid til død og tid til bevidstløshed. Et dyr truffet i rygsøjlen giver en flugtafstand på 0 meter, mens dyret forbliver ved bevidsthed, indtil det findes og gives fangst – med andre ord et spørgsmål om minutter eller for så vidt timer. Modsat vil et skud i eller omkring hjertet ofte betyde at dyret sætter i en hurtig spurt og tilbagelægger f.eks. 50 meter før det falder og forender. Den samlede tid til bevidstløshed og død er nogle få sekunder.
- Når vi skyder med riffel, vil vi have flere skud som lammer dyret ved træf i rygsøjlen. Hvis man tager de dyr fra, der går 0 meter, og sammenligner de øvrige mellem riffel og bue, så er forskellen minimal, siger formand for Danmarks Jægerforbunds buepolitiske udvalg, Jørgen Vester.
Samtidigt sandsynliggøres det at en jagtpil potentielt udløser mindre smerte end et riffelprojektil, samt at overfladiske sår ved utilsigtede træfpunkter med jagtpile muligvis har større sandsynlighed for at heles end tilsvarende sår forårsaget af riffelammunition. Dog foreligger der ikke videnskabelige undersøgelser, der afklarer buejagtens effektivitet i sammenligning med andre jagtformer. Rapporten efterlyser generelt et sikrere videnskabeligt grundlag for vurdering af effektiviteten af traditionelle jagtvåben, som i dag anvendes. Det anbefales således, at effektiviteten ved jagt med haglvåben, riffel og bue vurderes separat og ikke kun ved sammenligning.
Skal behandles på næste VFR-møde
Jørgen Vester vil nu vurdere og drøfte rapportens 37 sider grundigt med sit bagland, men ser som udgangspunkt på fremtiden med optimisme:
- Jeg læser ikke en hel masse nedslående konklusioner i rapporten. I det store hele er resultaterne af undersøgelsen tæt på det vi forventede. De data, som buejægerne her har været med til at indsamle, udgør i sig selv det hidtil mest omfattende materiale om buejagt på de store hjortevildtarter i Danmark. Jeg vælger derfor at tage de optimistiske briller på og ser frem til næste skridt i processen, lyder det fra bueformanden.
Dette næste skridt tages, når Vildtforvaltningsrådet (VFR) på næstkommende møde i februar skal behandle emnet - og i sidste ende nå til enighed om en indstilling til den nye miljøminister, Magnus Heunicke (S). I sidste ende er nemlig ham, der får det sidste ord om fremtiden for buejagt på det store hjortevildt.
