Biodiversitetsrådet: Ingen jagt og fiskeri i 10 procent af Danmark

Naturen i Danmark har det ualmindeligt skidt, hvilket der efterhånden ikke bør være tvivl om. Særligt ikke efter Biodiversitetsrådets første årsrapport, som er udkommet i dag. Over mere end 160 sider beskriver rapporten naturens tilstand i Danmark på land og til havs, årsagerne til naturkrisen og løsninger på samme.

Den helt overordnede årsag til naturens krise er ikke overraskende menneskelige aktiviteter. Menneskets påvirkning af naturen er så gennemgribende og mennesket så allestedsnærværende, at nul procent af Danmarks areal kan leve op til betegnelsen strengt beskyttet natur.

Som medlem af EU bakker Danmark op om EU’s Biodiversitetsplan 2030, der har som sit mål, at 30 procent af EU’s areal i 2030 skal bestå af beskyttet natur, hvoraf de 10 procent skal være såkaldt strengt beskyttet. Målsætningerne gælder både på land og til havs. Målene er på EU-niveau og derfor ikke bindende for hvert enkelt medlemsland. Det er derfor op til de enkelte lande at byde ind med, hvor meget de vurderer at kunne bidrage med for at nå det samlede mål. Denne fordeling er endnu ikke forhandlet på plads, og regeringen i Danmark fik ikke sat mål på, hvad vi som land vil bidrage med. Det bliver den kommende regerings opgave, når den i den nærmeste fremtid bliver dannet.

Uafhængigt råd

Biodiversitetsrådet er ganske uafhængigt, og dets indspil skal tjene som inspiration for de politiske diskussioner og naturdebatten generelt. I rapporten slår forskerne fast, at Danmark bør leve op til EU’s Biodiversitetsplan ved at skabe 30 procent beskyttet natur, hvoraf de 10 procent bør være strengt beskyttet. Både på land og til havs.

Biodiversitetsrådet har i sine anbefalinger valgt en meget streng fortolkning af begrebet strengt beskyttet natur, hvilket vil sige, at der hverken kan fiskes eller jages – heller ikke selvom jagten foregår bæredygtigt og nænsomt og med hensyn til de forskellige områders særlige forhold. Dermed går Biodiversitetsrådet længere end EU’s egen definition af strengt beskyttet. Ærgerligt og potentielt skadeligt for hele arbejdet med at genrejse den danske natur, mener formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen:

- Ikke engang naturnationalparkerne lever op til betingelserne for strengt beskyttet natur, og de udgør kun cirka 0,7 procent at Danmarks areal. Det vil sige, at hvis der skal findes 10 procent strengt beskytte natur i Danmark, så skal der inddrages privatejede arealer. Hvor mange private jordejere har mon lyst til det, hvis de straffes for at lægger jord om til natur ved at blive nægtet muligheden for at fiske i den genslyngede å eller nedlægge et rådyr i den uberørte skov? spørger Claus Lind Christensen.

Mennesket bør være del af løsningen

Danmarks Jægerforbund bakker op om EU’s Biodiversitetsplan 2030 og støtter op om ideen om en naturlov i Danmark med bindene mål for naturen. Men ideen om at holde mennesker ude af naturen er ifølge formanden en taberstrategi:

- Det er for nemt bare at frede og holde folk ude. For mig virker det gammeldags. Vi skal da have højere ambitioner end det. Vi skal i stedet som moderne og oplyste mennesker lære at sameksistere med naturen. Jeg tror ikke på, at vi på nationalt eller internationalt plan kan genoprette naturen, medmindre vi ser mennesket som en del af løsningen.

Wermelin: Jagt er ikke årsag til biodiversitetskrise

Han roser Biodiversitetsrådet rapport, som han kalder gennemarbejdet og ganske brugbar – særligt for den kommende diskussion om, hvordan vi kommer videre ad det grønne spor i Danmark, men definitionen af det strengt beskyttet virker skæv:

- Jeg ser frem til at få yderligere forklaringer på og en diskussion af, hvordan strengt beskyttet skal tolkes. Det er nok ikke overraskende, at jeg ligger tættere på miljøminister Lea Wermelins tolkning end Biodiversitetsrådets, siger jægerformanden og henviser til et interview ministeren gav til jægerforbundets medlemsblad Jæger sidste år.

Her siger Lea Wermelin, at jagt og fiskeri ikke er årsagen til biodiversitetskrisen, og at bæredygtig jagt og fiskeri sagtens kan være en del af de strengt beskyttede områder, så længe det ikke går ud over det, der skal beskyttes i de enkelte områder.

- Helt overordnet, er der jo en grund til, at Danmark har støttet op om EU-målet på de 30 pct. beskyttet natur og de 10 pct. strengt beskyttet. Vi ønsker nemlig at gøre noget for naturen. Derfor er det naturen, der først og fremmest skal tages hensyn til i de udpegede områder. Så hvis jagten er fuld forenelig med det, der skal beskyttes i områderne, så har vi jo ingen interesse eller intentioner om at begrænse jagten. Derfor skal der konkrete vurderinger til fra område til område, og det er jo i forvejen den måde, vi gør det på i Danmark, siger Lea Wermelin i artiklen ’Jagt ikke årsag til biodiversitetskrise’, som du kan læse her.

DJ vil kommentere rapport

Claus Lind Christensen ser frem til at dykke yderligere ned i Biodiversitetsrådets første rapport, som fremover skal komme en gang om året. Jægerforbundet er en del af det dialogforum, som hører under Biodiversitetsrådet, og medlemmerne af dialogforummet kan indtil den 13. december indsende skriftlige kommentarer og refleksioner, som skrives sammen og vedhæftes rapporten, når den sendes ind til Miljøministeriet.

- Selvom vi er uforstående overfor den ortodokse tolkning af begrebet ’strengt beskyttet’, så ændrer det ikke på det glædelige i, at vi lever i en tid, hvor vi endelig ser ud til at tage naturens ringe tilstand alvorligt. Det er ved at gå op for os alle sammen, at vores skæbne er bundet sammen med naturens, og at vores fremtid i høj grad afhænger af en sund og stærk natur, siger Claus Lind Christensen.

• Du kan læse Biodiversitetsrådets rapport her