Offentliggjort den: 16. februar 2022

Bekymringer og lyspunkter i stormvejr

En erfaren strand- og havjægers beretning om vindomsuste bekymringer om løsrevne pramme på Roskilde Fjord. For når stormen raser, må såvel jæger som båd blive på land.

Tekst: Ole Andreassen

Storm og strandjagt er ikke nogen god kombination. En jagtpram er beregnet til at bringe jægeren på skudhold af fugle. Derfor skal den være lav og fladbundet, så den kan flyde på meget lavvandede områder. Det vil sige, at den ikke egner sig til sejlads i kraftig blæst og høje bølger. Derfor må både jæger og båd blive på land, hvor der desuden er bedre muligheder for at fortøje prammen, og jægeren kan få ro i sindet. Men får han det? Han ved, at det ikke er varm luft, når meteorologerne i samtlige medier varsler, at en storm er på vej. Helt nøjagtigt, hvor kraftige vindstød, der opstår, og hvor højt vandet stiger, kan ingen forudse, og det drejer det sig om, at forberede prammen på det værste og håbe det bedste.

Malik vækker minder

Denne uvished og uro har jeg for ganske nylig oplevet under mødet med stormen Malik. Jeg var helt bevidst om, at jeg ikke havde mulighed for at komme ud langs fjorden og hjælpe min pram, hvis den skulle komme i vanskeligheder under uvejret, der var på sit højeste om natten. Men stormen gjorde sit til at forhindre mig i at sove om natten. Den befandt sig lige uden for soveværelsesvinduet. Få meter fra huset står en 15 meter høj birk, og den gjorde sit til at sætte lyd på stormen. Jeg kunne tydeligt høre forskel på stormstyrke og orkanstød, og jeg er ikke klar over, hvor meget birken og de andre høje træer i haven kan modstå.

I mine vågne øjeblikke strømmede erindringer om tidligere storme gennem mit hoved. Som sædvanlig, når mine tanker er på storme, var der især to, der var de dominerende.

Adam og Bodil – den forsvundne pram

En af de voldsomste storme, jeg har oplevet, er stormen i 1999. Dengang var jeg ikke nervøs for min pram, for den havde jeg taget hjem i carporten, da jeg hørte meteorologernes advarsler. Det var resultatet af stormens hærgen omkring huset, der var rystende. Det kunne minde om et luftangreb, når afrevne grene og halve fyrretræer bragende ned rundt omkring i haven – mirakuløst uden at forvolde større skade på bygninger.

Så kom Bodil i 2013. Selv om de fleste danskere kender en person med dette navn, tror jeg, at mange kommer i tanker om stormen Bodil, når de hører dette navn. I modsætning til 1999 væltede ingen træer hos os. Til gengæld var Bodil hård ved prammene, da vandet steg så meget, at bådene mange steder langs fjorden fik vand under kølen i utide, og da mange kun var fortøjet i den ene ende, blev flere af dem beskadiget ved at ramle mod hinanden.

Andre pramme var forsynet med fortøjning, der ikke var forberedt på så voldsom en påvirkning af vind, strøm og bølger, og de rev sig løs og drev på egen hånd ud på fjorden. En af prammene var min, men i modsætning til mange andre var jeg så heldig, at jeg fik den hjem igen. Jeg nåede dog at opleve flere dage i uvished og bekymring. Måske kan det være svært for andre at forstå, hvor stort et tab det kan være at miste sin pram og vil mene, at man bare kan anskaffe sig en anden. Men mange pramme er indrettet til den enkelte jæger. Måske har han selv bygget den eller efterhånden indrettet den efter sine personlige behov. Min pram havde været forudsætningen for, at jeg kunne få nogle af de største naturoplevelser på fjorden.

To dage kørte jeg rundt om Roskilde Fjord, og fra adskillige højdepunkter trak jeg ved hjælp af kikkerten det ene fjordområde efter det andet tæt på. Jeg fik ikke den glædelige oplevelse at se min pram ligge og vugge på det rolige vand, men jeg så mange steder ænder, der var vendt tilbage til fjorden og blev med vemod mindet om, at med en jagtpram kunne man igen drive jagt på vandet.

Jeg fik min pram tilbage. En af mine bekendte har den interesse at gå rundt om fjorden efter en storm, og jeg havde bedt ham være opmærksom på en løsreven pram både på land og til vands. Endelig kom en e-mail fra ham med spørgsmålet: ”Er det den?” og det vedhæftede billede viste tydeligt, at det var min pram. I storm og bølger havde den taget turen over fjorden, på tværs af strømmen i sejlrenden, som den ellers ikke er begejstret for. På den fremmede kyst havde den udnyttet at haverne stod under vand, og ca. hundrede meter fra daglig vandstand havde den lagt sig til rette på en terrasse. Den var uskadt, og jeg var lykkelig.

Efter stormen Malik

Som ventet blev det ikke til megen søvn. Det sørgede den dramatiske hylen fra stormens orkanstød for. Og erindringerne om de dramatiske oplevelser med tidligere storme holdt bekymringen ved lige. Da det var blevet lyst, tog jeg straks ud til fjorden, hvor jeg til min store lettelse kunne se, at prammene stadig lå fint på rad og række, og jeg kunne konstatere, at storm og højvande ikke havde nået de frygtede højdepunkter og lavet ravage blandt prammene. Svanerne var vendt tilbage til fjorden. Med deres lange halse kunne de, trods den høje vandstand, nå ålegræsset. Derimod kunne jeg se, at pibeænderne stadig opholdt sig på strandengen, hvor de indtil videre kunne finde erstatning for ålegræsset.

Jeg har netop været på dmi.dk og læst vejrudsigten for de nærmeste dage, hvor de varsler storm. Godt at tænke på, at prammen er vel fortøjet, og forhåbentlig kulminerer stormen om dagen, så jeg kan undgå den natlige mareridt i vågen tilstand. På Danmarks Meteorologiske Institut kan man også læse mere om storme, deres styrke, og hvorfor ikke alle har et navn.