Afgørelse i Tempelkrog-sag
Fredning af området med seks dages tilladt jagt om året. Sådan lyder afgørelsen i sagen om Tempelkrogen. DJ frygter for lignende naturprojekter i fremtiden, fordi afgørelsen kan skræmme andre lodsejere væk.
Den 11. maj kom afgørelsen af fredningssagen ved Tempelkrogen, og det endte med en fredning af området, enstemmigt vedtaget af fredningsudvalget. På jagtområdet er afgørelsen, at udvalget har lavet begrænsninger på jagten, men dog lyttet til lodsejerne i forhold til mængden af jagt. Lodsejerne gav i høringen udtryk for, at de ønsker at afholde jagt op til seks gange om året, hvilket præcist er der, hvor fredningsudvalget sætter begrænsningen på jagten.
Lodsejerne skal inden september indberette til Lejre og Holbæk kommuner hvilke seks dage det kommende år, de ønsker at afholde jagten. Parterne har fire uger til at anke hele sagen til klagenævnet. Når jagt kun bliver tilladt seks dage om året, er det en voldsom indgriben i jagten, og Danmarks Jægerforbund frygter, at afgørelser som denne kan få andre lodsejere til at være i tvivl om, hvorvidt de skal lægge jord til fremtidige naturprojekter.
- Naturen og vildtet i Danmark har brug for flere gode naturprojekter som det ved Tempelkrogen, og vi har brug for, at alle gode kræfter hjælper med at drive udviklingen frem i sådanne projekter. Derfor er det yderst beklageligt, når Danmarks Naturfredningsforening (DN) med en fredning af lavbundsjorde på bagkant formentligt gør naturprojekter sværere at gennemføre i fremtiden, siger formand for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen.
Vellykket naturprojekt
Tempelkrogen er et vellykket naturprojekt, og står i dag som et fantastisk stykke dansk natur, lige som vi ønsker det. Alligevel står mange af de medvirkende i dag tilbage med en dårlig fornemmelse i maven efter et forløb, hvor nogle deltagere ligefrem føler sig snydt.
Det er især de private lodsejere, der føler sig dårligt behandlet. De gik frivilligt med i projektet om at oversvømme lavbundsjorden ud til Tempelkrogen i samarbejde med Naturstyrelsen og de to kommuner Holbæk og Lejre.
Problemet opstod da selve naturprojektet var gennemført, og DN efterfølgende søgte at frede området og ikke mindst med et indbygget totalt jagtforbud af området. De to kommuner bakkede oprindeligt op om fredningsansøgningen, men efter de blev klar over, hvor kontroversiel fredningen var over for den oprindelige aftale, trak begge kommuner støtten til fredningen.
Størstedelen af de forvaltningsmæssige tiltag, som blev foreslået i fredningen, var gennemført på frivillig basis, og lodsejerne udviste vilje til at lave frivillige bindende aftaler om de sidste områder. Det var primært DN’s totale jagtforbud som man fandt helt urimeligt og ude af proportioner.
Det er jægerforbundets og Natur- og Miljøklagenævnets klare holdning, at jagtregulering skal laves inden for jagtlovgivningen, og ikke efter naturbeskyttelsesloven, hvilket vi har skrevet meget mere om i artiklen herunder:
