Sommerjagt i skjorteærmer
At jage grågæs over auguststubben er en spændende fornøjelse, uanset om man er nybegynder eller en erfaren rotte.
Jægernes skridt høres som en stemningsfuld knitren fra den tørre havrestub. Afdæmpet som de grågæs, der gækker ude på søen ikke så langt borte, kommunikerer de fem gåsejægere med hinanden: Hvor skal lokkefuglene sættes? Hvordan skal de stå? Hvem skal ligge i hvilke powerhuntere (skjul) Og hvor?
For flere af jagtens deltagere er det første gang, de skal prøve kræfter med grågåsejagtens udfordringer på en varm og solbeskinnet augustmorgen. Ikke fordi de ikke er erfarne og ivrige gåsejægere, men alene fordi dåbsattesten tilskriver, at de ikke havde taget jagttegn, da augustjagten på de grå kæmper blev lukket efter sæsonen 1993/94. I 2018 blev det igen tilladt.
- Læs også: August betyder gåsejagt
Gåsejagt i skoleferien
Helt ude på højre flanke ligger 26-årige Lasse. Ved siden af ham, lidt tættere på midten af flokken med lokkefugle, ligger 28-årige Andreas. I den anden side af lokkesystemet har Stefanie på 32 og hendes far, Dennis, fundet et par gode pladser, mens Stefanies søn, niårige Gabriel, trykker sig lidt bag de andre. Dennis er den eneste, der rent faktisk er så gammel, at han oplevede augustjagten på grågæs, sidste gang den var lovlig, mens Gabriel endnu ikke var født dengang.
Solen er endnu ikke stået op, da de første tre fugle glider ind mod lokkerne. I de sekunder, gæssene er vest for jægerne med kurs mod øst, trækker den orange morgenhimmel et glødende skær over de store fugles mere eller mindre sortsprængte brystfjer. Da de ser lokkerne og hører kaldene, lader de sig trække ind af de livagtige imitationer og slår 180 grader rundt. Straks taber de farven og fremstår nu blot som sorte silhuetter mod en lys himmel, silhuetter, der på stive vinger taber højde og kort efter er på skudhold. Stefanie leverer den ene gås, mens Dennis nedlægger den anden.
Ulideligt varmt
Flere og flere fugle kommer på vingerne, efterhånden som solen stiger af horisonten. Mange er ganske tæt på lokkerne, men da de ikke er helt sikre på, at det, de ser, er sundt for helbredet, glider de udenom. De mange grågæs, der er på vingerne rundt omkring, kan ikke rigtigt bestemme sig for at slå sig ned på én bestemt mark.
Den hastigt stigende temperatur understreger, at der er tale om en jagtform, hvor uniformering med korte bukser og skjorteærmer eller T-shirt er at foretrække. Det vindstille vejr gør det vanskeligt at forudsige, hvordan gæssene vil flyve ind til lokkerne, og den næste flok kommer da også luskende ind bagfra i et overraskelsesangreb på jægerne. Grågæssene slipper med braget fra krudtantændelse under sig og lyden af haglsus bag halefjerene. Anderledes konsekvente er Dennis og Andreas, da de kort efter med lidt afsluttende hjælp fra de to andre sender tre gæs i stubben.
Der står omkring 50 lokkefugle på marken. De er alle full-body, meget livagtige og betrukket med flock. Så naturtro en opstilling var ikke et almindeligt syn, sidste gang det var muligt at jage grågæs i august, ligesom powerhuntere, der skjuler jægeren effektivt på åben mark, heller ikke var hvermandseje dengang for omkring 25 år siden. Nok er mulighederne for at kunne snyde gæssene blevet bedre gennem årene, men også andre aspekter af jagten har udviklet sig. Dette understreges, da den næste flok glider ind over jægerne.
Det er en fristende chance, hvor fuglene er på stive vinger og lodret over skjulene. De er dog lige på kanten af det maksimale 25-meters skudhold, og hvor mange jægere i de gode gamle dage nok ville have prøvet en så fristende chance og måske pillet en enkelt fugl ned, har danske jægere nu forstået, at sådanne chanceskud koster dyrt i forhold til antallet af anskydninger – fuglene nydes, der er ingen grund til at prøve.
Høflig grådighed
En times tid efter solopgang lander fire gæs på marken 100 meter udenfor lokkesystemet. Det er meget sjældent en fordel at have levende fugle stående tæt på lokkesystemet, så Andreas rejser sig op og får dem til at lette. Herefter er der en lang pause i trækket, hvor der strækkes ben, mens de nedlagte fugle nydes, og mulighederne for en opblomstring i trækket diskuteres. Andreas og Lasse er vant til at skyde gæs i dette område og har erfaring for, at der her en lille times tid efter solopgang ofte er en kort pause i trækket, inden det rykker lidt igen.
Det går helt som forventet: Tre kvarter senere er der igen gæs på vej. I et miks af høflighed overfor de to jægere bag dem og begærlighed efter at være så effektive som muligt kikser den næste chance dog totalt for Lasse og Andreas. Det sker, da tre gæs passerer lokkersystemet, slår rundt og glider ind mod dem. De vil gerne have alle fugle ind til skud, ligesom de ønsker at give Stefanie og Dennis mulighed for at skyde med på chancen. Det er en svær manøvre, da den ene gås hænger lidt efter de to forreste. De unge gutter venter derfor med at springe op af skjulet, til de to fugle er meget, meget tæt på. Fra klos hold sender Lasse i første skud en samlet haglsværm gennem det bageste af et par svingfjer på denne ene gås, der overhovedet ikke tegner. De tre øvrige skud går rent forbi. Den bageste gås når aldrig ind på skudhold.
Heldigvis retter knægtene op på svipseren, da der et kvarters tid senere opstår en næsten autentisk situation. Her leverer de hver én gås i ét skud. Med syv fugle nedlagt over gylden stub i solskin på en varm sommerdag er der blot tilbage for de fire gåsejægere og den sommerferieramte knægt at konstatere, at de elsker denne jagtform også i august … akkurat som danske gåsejægere gjorde det i de gode gamle dage!
Denne artikel er en let forkortet udgave af originalen, som blev bragt første gang i augustnummeret af Jæger, 2019.
