Sikkerhed på natjagt efter vildsvin

Der har i de seneste uger været mindst to sager omkring danske vildsvinejægere i Sverige, som under natjagt har nedlagt forskellige dyr i den overbevisning, at der var tale om vildsvin. I det ene tilfælde blev der nedlagt tre stykker kødkvæg, i det andet en elgko (som havde en kalv, der blev aflivet senere). Dette er naturligvis uacceptabelt og begge sager får formentlig et retsligt efterspil, men som jæger kan jeg ikke undlade at gyse ved tanken om, at det i princippet kan gå ud over et menneske næste gang det sker.

På denne lidt triste baggrund er det nok værd at henlede opmærksomheden på de specielle forhold omkring jagtformen og udstyret, som kan have indflydelse på sikkerheden.

Husk: Du har masser af tid om natten

Vi ved alle, at man ALDRIG må skyde til et mål man ikke har identificeret med 100 pct. sikkerhed. Problemet opstår imidlertid alligevel, når jægeren faktisk føler sig 100 pct. sikker – og det tror jeg egentlig er tilfældet i mange af disse sager. Derfor er der grund til ekstra forsigtighed og en smule selverkendelse.

En viden, der som regel synker ind med erfaringen, er, at man på natjagt har masser af tid. Der er med andre ord ingen grund til at få et skud hurtigt afsted. Brug derfor betydeligt længere tid på at observere vildtet om natten, end du ville bruge om dagen. Det er sværere at identificere sit mål – men du har tid til det.

Fravælg de vanskeligste skud

Det er vigtigt at gøre sig klart, at selvom natudstyr kan synliggøre vildtet i tilstrækkelig grad til, at vi kan jage det, så giver udstyret ikke tilnærmelsesvis det overblik, man har om dagen. Det er derfor tilrådeligt at fravælge de vanskeligste skud om natten. Når først der er afgivet skud, er det betydeligt sværere at følge op med yderligere skud end det er om dagen. Altså ingen indledende skud på lange afstande og ingen på løbende vildt.

Vildsvin reagerer næsten altid på beskydning med øjeblikkelig flugt i fuld fart. Koncentrer dig derfor altid om det dyr, du skyder på. Chancen for at få en reel skudchance til et vildsvin nummer to er minimal. Står der dyr tilbage på pladsen efter første skud, så har du formentlig et problem, for så er det sandsynligvis ikke vildsvin, du beskyder. Så langt skulle det helst aldrig komme.

Jeg er bekendt med, at mange svenske jagtudlejere presser på, for at jægerne skal skyde så mange vildsvin som overhovedet muligt. Nogle gange findes dette pres også i gruppen af jægere, man jager sammen med. Husk i den forbindelse på, at alt hvad der sker, når du trykker på aftrækkeren, er dit ansvar og ingen andens. Lad dig ALDRIG presse til forhastet skydning. Lidt drilleri i jagthytten er altid at foretrække fremfor en politisag eller det, der er værre.

Lær at betjene dit udstyr

Jeg hører fra jagtudstyrsbranchen, at mange natsigtekøbere ikke tager sig tiden til at lære at betjene udstyret, inden de tager på jagt med det. Det leder til alskens problemer i form af f.eks. fejlmontering, uskarpe billeder, for svagt lys osv. Husk på, at sigtet skal betjenes i fuldstændigt mørke og at fejlindstilling ofte gør det betydeligt sværere at se sit mål klart og tydeligt. Så bevæg dig ud på dit danske jagtområde om natten og lær dig at betjene udstyret, inden det går løs (tag bundstykket ud af riflen – så bliver du ikke mistænkt for ulovlig jagt).

En gennemgående udfordring med denne type af elektronisk udstyr er, at det er elendigt i forhold til at give brugeren en rimelig ide om afstanden til målet. Problemet er ikke så stort, når der jages på kort afstand ved en foderplads, men på en åben mark uden klare referencepunkter i mørket kan tre tyre i en grøft på 300 meters afstand godt se ud som tre grise på 100 meter. Så skal man jage om natten på åbne marker, som man ikke kender indgående, må man gøre sig klart, at afstandsbedømmelse er tæt på umulig. Mørket betyder desuden, at man ikke får hjælp af et hurtigt kig uden kikkert.

Det er en rigtig god ide at gøre sig grundigt bekendt med jagtområdet i dagslys, inden man jager på det i mørke. I særdeleshed hvis man bevæger sig rundt under jagten. Alternativt bliver det også særdeles vanskeligt at bedømme, om der er forsvarligt kuglefang.

Brug IR = lysforstærkende sigtekikkerter

Der har været meget snak om, at såkaldte termiske sigter er hovedårsagen til fejlidentifikationerne, fordi de populært sagt viser en anden virkelighed end den, vi normalt ser. Termiske sigter viser temperaturforskelle og man kan f.eks. se igennem underskov, tåge eller en tynd teltdug. Det giver stor risiko for, at der er forhindringer i kuglebanen. Derfor råder mange erfarne natjagere til at man i stedet for termiske sigter vælger sigter med IR lyskilder, (lysforstærkende sigtekikkerter) enten digitale eller analoge sigter, som giver et bedre indtryk af mål og omgivelser.

Man kan med fordel supplere en lysforstærkende sigtekikkert med en håndholdt termisk spotter til at opdage vildtet i omgivelserne. Jeg benytter mig selv af den kombination.

Jeg vil dog tilføje, at der ifølge mine kilder ikke har været termiske sigtekikkerter involveret i nogle af de to aktuelle sager (der blev skudt med digitale sigter). Desuden er billedkvaliteten i de nyeste og mest avancerede termiske sigter så god, at man faktisk ser masser af detaljer. Men de modeller, som viser et tilstrækkeligt detaljeret billede af målet til at fungere effektivt på toppen af en jagtriffel er også ganske kostbare. Vil man ikke ofre de penge, som et virkeligt godt termisk sigte koster, så tilrådes det at vente. Teknologien kommer uden tvivl ned i pris.

• Se i øvrigt filmen: Observationsudstyr til efterstræbelse af nataktive dyr

Otte råd om sikkerhed på vildsvinejagt om natten:

1. Skyd altid kun imod mål, som du har identificeret med sikkerhed
2. Du har masser af tid til observation på natjagt
3. Du kan ikke bedømme afstande gennem spotter eller natsigte (medmindre der er indbygget afstandsmåler)
4. Ansvaret er dit - lad dig aldrig presse til hurtige skud
5. Undlad skud på stor (eller tvivlsom) afstand
6. Undlad skud til vildt i bevægelse
7. Skal du pürsche om natten, bør du kende jagtområdet indgående i dagslys
8. Gør dig grundigt bekendt med udstyret, inden du skal bruge det på jagt

Flere riffelskydebaner i Danmark er godkendt til skydning i mørke, så du kan komme ud og træne med dit udstyr og blive fortrolig med det inden du går på jagt. Tal evt. med din lokale riffelskydebane og hør hvornår de næste gang laver et mørkeskydnings arrangement.

• Læs også: Godkendt bane til mørkeskydning

Danmarks Jægerforbund tilbyder snart efteruddannelseskursus i mørkeskydning for DJ-riffelinstruktører. På kurset vil vi gennemgå:

• Reglerne for anvendelse af lysforstærkende og termiske sigtekikkerter, henholdsvis på jagt og skydebaner
• Sikkerhedsmæssige og etiske overvejelser enhver jæger bør kende i forbindelse med nattejagt/-regulering
• Øvelser til instruktion af riffelskytter, der ønsker at blive bedre til at anvende natsigteudstyr
• Gennemgang af undervisningsmateriale, der særligt henvender sig til træning i brug af natsigteudstyr.

Læs mere om jægerforbundets riffelinstruktøruddannelse.