OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 27. november 2020

For første gang i Danmark: Godkendt bane til mørkeskydning

Et stigende behov for f.eks. regulering af den natteaktive mårhund stiller tilsvarende krav til jægernes evner inden for disciplinen mørkeskydning. Nu er den første riffelbane godkendt til formålet, og mange flere kan være på vej. Men det er en mandskabskrævende opgave.

Tekst og Foto: Jacob Munkholm Jensen

Onsdag den 11. november, omkring kl. 20. Det er helt mørkt på 100 meterbanen i Randers. Kun det orange lys fra standpladsens sidemarkører og en rød lampe i skytternes hatte markerer, at her er mennesker. Skydeskiverne ude ved volden fortaber sig den kulsorte nat. Mogens Rygaard Otzen lader øjet synke ind til sigtekikkertens lysforstærker og finder målet i trådkorset, mens pegefingeren finder aftrækkeren. Så kommer knaldet og et hurtigt ildglimt. Et skud ud i bælgmørke. Den erfarne mårhundejæger retter sig op og trækker bundstykket tilbage. Selvom Mogens Rygaard Otzen igennem tiden har tyndet betydeligt ud i den lokale bestand af de natteaktive mårhunde, var dette alligevel hans første mørkeskud på en skydebane. Men det bliver ikke hans sidste.

- For når man sidder ude i tårnet ved baitpladsen, så afgiver man måske kun et enkelt skud. Det kan slet ikke sammenlignes med 15-20 skud på skydebanen, siger han.

Et spørgsmål om sikkerhed

Mogens Rygaard Otzen har fat i en pointe. Hidtil har jægerne måttet gå på f.eks. mårhundejagt om natten uden reelt at have afgivet et eneste træningsskud under forhold, som kunne teste udstyret optimalt. Det hele startede med, at riffelkoordinatorer i Kreds 3 samt jagtforeningerne Ommersyssel, Hammershøj, Kronjylland og Galten-Vissing ansøgte politiet om tilladelse til at etablere en mørkeskydebane. De fik dog hurtigt afslag, da Danmarks Jægerforbunds sikkerhedsbestemmelser ikke inkluderede mørkeskydning. Efter en ajourføring af bestemmelserne valgte Østjyllands Politi at godkende mørkeskydningen den 11. november.

Det er Jan Poulsen, konsulent og skydebanesagkyndig ved Østjyllands Politi, der har godkendt arrangementet, som – efter en evaluering af procedurerne – gerne skulle udmunde i en årsgodkendelse.

For det er ikke bare lige noget, man får, forklarer Jan Poulsen:

- Det kræver en hel del. Der er rigtig mange udfordringer, f.eks. i forbindelse med skiltning og særlig afspærring af området. En tredje ting handler om adfærden på selve standpladsen og den bevægelse, der sker fra standpladsen og ud til skiveopstillingen. Det kræver en grundig indlæring af en særlig adfærd, jævnfør sikkerhedsforskrifterne ved mørkeskydning. Nogle har måske prøvet det i militæret, men det kan vi jo ikke regne med. Man skal være meget opmærksom på hvad man har med at gøre, plus at skydelederen altid har det fornødne overblik.

Jan Poulsen har været ved politiet siden 1982, og mange østjyske skytter vil huske ham som den mangeårige leder af våbenkontoret på politigården i Aarhus. Han er en bestemt mand, der ikke går på kompromis med sikkerheden. Heller ikke i dette tilfælde.

- Skydebanen skal indrette sig sikkerhedsmæssigt sådan, som politiet bestemmer. Og det er der nogle anvisninger til. Standpladslinjen skal f.eks. markeres meget tydeligt med bagudvendt rødt lys, eller med indvendigt oplyste trafikkegler, som afgiver en form for orange lys, i hver side til markering af standpladsen, uddyber Jan Poulsen.

Særdeles mandskabskrævende

I praksis foregår mørkeskydningen på den måde, at skytterne enten har forsynet deres riffel med fysisk lys, så de kan lyse hen på målet og se det i deres kikkert, eller også har de elektroniske sigtemidler med indbygget lysforstærkning. Det er de to muligheder – bortset fra det termiske natsigte, som også kan benyttes, såfremt man har tilladelsen i orden. En konkret problemstilling er, at hvis man har lysforstærkningsudstyr, vil enhver lysgivning på standpladsen forstyrre sigtet. Her vil det være op til skydelederen at arrangere det sådan, at skytterne skyder på forskellige tidspunkter, alt efter udstyr.

Det ligger Jan Poulsen meget på sinde at gøre opmærksom på det store ansvar, der hviler på den jagtforening eller skydebane, som måtte have lyst til at kaste sig ud i mørkeskydning.

- Det er meget væsentligt at understrege, at det er en særdeles mandskabskrævende opgave for jagtforeningen. Foruden skydelederen skal der måske bruges en ekstra banekommandør i det tilfælde, at skydelederen ikke selv kan fungere som kommandør. Derudover skal der bruges en standpladshjælper for hver eneste skytte. Og det er ekstremt vigtigt, bl.a. fordi standpladshjælperen er ansvarlig for at sikre, at alle våben er afladt før nogen forlader standpladsen.

Vær OBS på miljøgodkendelsen

Både åbne og lukkede standpladser med lydsluser kan ifølge Jan Poulsen i princippet komme i betragtning. I de tilfælde, hvor der ikke er hegn men kun jordvolde omkring anlægget, kan politiet ved en konkret vurdering vælge at stille yderligere krav, f.eks. anbringelse af et totrådet hegn med sikkerhedsskilte omkring voldene. Sikkerhedsskiltene skal være oplyste, når der skydes mørkeskydning.

Er der godkendte riffelbaner i Danmark, som ikke kan godkendes til mørkeskydning?

- Ikke sikkerhedsmæssigt. Men der vil givet være en del, der ikke kan godkendes pga begrænsninger i deres miljøgodkendelse. Men sikkerhedsmæssigt vil det kunne lade sig gøre, for her er det kun et spørgsmål om at politiet skal se på de vilkår, der er angivet i skydebanevejledningen – som f.eks. den ydre perimetersikring. Men jeg kan jo ikke garantere at andre skydebanesagkyndige vil gribe sagen an på samme måde som jeg har gjort. Der er ikke nogen skydebaner, der er ens. Det beror altid på en konkret vurdering af hver enkelt skydebane, forklarer Jan Poulsen, der kun udtaler sig på vegne af Østjyllands Politi.

Yderst anbefalelsesværdigt

Tilbage på riffelbanen i Randers, onsdag den 11. november. Mogens Rygaard Otzen lægger riflen fra sig og trasker ud i mørket. Røde lys rundt omkring os indikerer præcis hvor de øvrige tilstedeværende befinder sig. Vi går hen til skiven og begynder at plastre. Normalt plejer han at skyde stort set hul-i-hul på 100 meterbanen, men i aften sidder skuddene en lille bitte smule mindre samlet. Ganske vist alle sammen klokkeklare 10’ere, men alligevel … For, som Mogens Rygaard Otzen siger:

- Træning kan man aldrig få for meget af. Jeg kunne godt have brugt noget baneskydning i mørke, dengang jeg købte mit natsigteudstyr. Men det var der bare ikke mulighed for dengang. Man kunne selvfølgelig teste det ved dagslys eller afmontere kikkerten og tage den med ud på en aftentur. Men det er bare ikke det samme. Mørkeskydning er yderst anbefalelsesværdigt.