Offentliggjort den: 16. december 2021

Naturnationalparker må vente til 2022

Udpegningen af de sidste ti naturnationalparker sker alligevel ikke før Jul, som bebudet. I stedet vil regeringen tage sig god tid og granske de mange indkomne indspark til debatten. DJ roser beslutningen og håber på mere lokal indflydelse - både i beslutningsprocessen og i den følgende forvaltning af naturnationalparkerne.

Tekst og Foto: Jacob Munkholm Jensen

De første fem områder er allerede udpeget, og forventningen var, at de resterende ti ville være identificeret før årets udgang. Men sådan kommer det alligevel ikke til at gå. Hvad enten det skyldes juletravlhed i ministeriet eller et reelt ønske om at arbejde mere grundigt med sagerne er uvist, men fakta er i hvert fald, at beslutningen om de resterende parkers placering må vente til næste år. Det var budskabet fra Naturstyrelsen på gårsdagens møde i interessentgruppen for Naturnationalparker, som Danmarks Jægerforbund har sæde i.

- Vi har taget fat på drøftelserne om de næste ti naturnationalparker her i december, men har nu valgt, at vi vil give os god tid til at få kigget på alle de input, der er kommet, konstaterer miljøminister Lea Wermelin til Altinget.

Sidste år faldt valget på Fussingø ved Randers og i Gribskov i Nordsjælland, og senest blev udkastene til naturnationalparker i Tranum, Stråsø og Almindingen præsenteret. Således var de første fem parker identificeret, og rundt omkring i landet har mange lokale interessenter holdt vejret i spænding over, hvor de kommende skal ligge. Det er nemlig langt fra alle steder, man er lige begejstrede, og hvor man ofte kan være bekymret for forhastede beslutninger og alt for lidt lokal indflydelse.

Miljøministeren vil lytte til borgere og organisationer

Derfor er jægerforbundets repræsentant i interessentgruppen for Naturnationalparker, Kirsten Skovsby, da også tilfreds med beslutningen om at udskyde udpegningen af de resterende parker.

- Jeg har flere gange understreget over for Naturstyrelsen, at processen har været for forceret, at det er gået alt for hurtigt. Så jeg synes selvfølgelig, at det er positivt, at de nu har besluttet at standse op og bruge lidt mere tid på det her. Der er kommet mange inputs fra både borgere og organisationer, og de fortjener at blive hørt og taget alvorligt, siger Kirsten Skovsby.

Som politisk ansvarlig for Danmarks Jægerforbunds indsats i forbindelse med naturnationalparkerne har hun længe fulgt udviklingen tæt, og iblandt hendes primære fokusområder er netop et erklæret ønske om en styrket lokal indflydelse. Derfor lyder det da også som positive takter i Kirsten Skovsbys ører, når Lea Wermelin i Altinget citeres for at sige, at "... vi lytter til det, når der er mange borgere og organisationer som kommer med input. Det er en udstrakt hånd, som viser, at vi er optagede af at finde de gode lokale løsninger."

- For det er bare sådan, at man i et demokratisk samfund ikke kan sikre sig lokal opbakning og engagement, hvis man ikke giver indflydelse. Så jeg er meget optaget af, hvordan man sikre den lokale indflydelse - både i beslutningsprocessen og i den følgende forvaltning af naturnationalparkerne.

Men hvad med jagten?

Under mødet i interessentgruppen for Naturnationalparker spurgte Kirsten Skovsby desuden ind til jagten i områderne. Det er naturligvis endnu et kardinalpunkt i jægerforbundets grundholdning til naturnationalparkerne, som i de fem allerede udpegede områder omtales på forskellig vis. For Tranum og Stråsøs vedkommende hedder det således, at:

"Udvikler bestanden af hjortevildt sig uhensigtsmæssigt i forhold til det samlede græsningstryk i området, herunder navnlig græsning i et ikke acceptabelt omfang på landbrugsarealer uden for naturnationalparken vil der være mulighed for at gennemføre en bestands- og adfærdsregulerende jagt i naturnationalparken. Derudover vil der på de tilgrænsende arealer forvaltet af Naturstyrelsen være mulighed for at gennemføre en regulering af bestanden af hjortevildt."

- Danmarks Jægerforbund har i mange år haft et godt samarbejde med Naturstyrelsen vedr. f.eks. bekæmpelse af invasive rovpattedyr. På mødet spurgte jeg Styrelsen, om man forestiller sig dette samarbejde fortsat i naturnationalparkerne, og her lød svaret, at det vil man, siger Kirsten Skovsby, som også spurgte ind til reguleringen af store vildtbestande.

Her lægger jægerforbundet op til at reguleringen skal foretages af lokale jægere i samarbejde med Naturstyrelsens folk, ligesom i det mindste en del af det nedlagte vildt skal kunne bruges til konsum frem for at blive liggende - sådan som enkelte andre organisationer foretrækker.

- Men har man overhovedet gjort sig noget begreb om, hvor mange dyr der reelt kan være tale om? Man regulerer jo bestanden, fordi den er blevet for stor, så der kan være tale om mange kadavere, der skal blive liggende. Dette aspekt bør også overvejes, hvilket Naturstyrelsen noterede sig. Man kan sige, at vi som jægere tilbyder at bekæmpe de invasive arter, mod at vi får lov til at være dem, der står for reguleringen af vildtbestandene, siger Kirsten Skovsby.