Udkast til tre nye naturnationalparker er klar
Projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for de kommende naturnationalparker i Tranum, Stråsø og Almindingen ligger nu klar som faglige oplæg. Ved de to første varsles der lave hegn, mens der på Bornholm skal høje hegn op til udsat bison og kronvildt.
Der er lagt op til store planteædende pattedyr, flere livgivende våde områder og fælles knudepunkter for friluftsliv i Naturstyrelsens netop udgivne faglige oplæg til projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for de kommende naturnationalparker i Tranum ved Jammerbugt, Stråsø mellem Ringkøbing og Holstebro og Almindingen på Bornholm.
De centrale elementer i alle tre oplæg er ifølge Naturstyrelsen, at der skal skabes en større variation og dynamik i naturen. Det foreslås at ske ved hjælp af store planteædende dyr som eksempelvis hjortevildt, bisoner, heste og kvæg. En anden fællesnævner er, at når først man har bevæget sig ind i naturnationalparken, vil man støde på færre hegn, end man gør i dag, da de mange kilometer indre hegn, som tidligere er sat op i områderne, vil blive fjernet.
De lave hegn er dog kun gældende for Tranum og Stråsø. I udkastet for Tranum hedder det således f.eks., at "Området skal fremover fortsat græsses af hjortevildt, som lever vildt i området, og som frit kan bevæge sig ud og ind af det lave hegn, der vil blive opsat i naturnationalparken."
På Bornholm, derimod, hedder det, at "Der vil være én stor hegning på op mod 1.100 ha ha med helårsgræsning af europæisk bison, krondyr, dådyr og rådyr og herudover en ca. 30 ha hegning med totrådet elhegn med robust kvæg."
DJ støtter lave hegn med glatte tråde
Kirsten Skovsby, som er politisk ansvarlig for Danmarks Jægerforbunds indsats i forbindelse med naturnationalparkerne, er i øjeblikket i gang med at gennemgå alle oplæg og projektbeskrivelser vedr. de tre områder. Hun er også DJ's repræsentant i den nationale interessentarbejdsgruppe, nedsat af Naturstyrelsen, og modtog først det omfattende materiale tirsdag aften. Umiddelbart er hun tilfreds med beslutningen om lave hegn i det jyske, mens det kræver en dybere granskning af materialet, før hun tør kommentere på Almindingen.
I Danmarks Jægerforbunds politiske målsætning for naturnationalparker hedder det blandt andet, at hegning af naturområder er et afgørende redskab til at styrke biodiversiteten gennem afgræsning. Her støtter jægerforbundet brug af lave hegn med glatte tråde, der ikke skader vildtet, og som sikrer vildtets frie bevægelighed. Begge dele er afgørende for sunde vildtbestande.
Forskellig forvaltning af vildtet
Et andet kardinalpunkt i jægerforbundets grundholdning til naturnationalparkerne drejer sig naturligvis om jagten. I alle tre beskrivelser fastslår Naturstyrelsen følgende formulering:
"Der gennemføres ikke jagt i naturnationalparken ud over den nødvendige bestandsregulering af krondyr og dådyr. De naturligt forekommende dyr (rådyr, dådyr, grævling, ræv mfl.) forvaltes i princippet så lidt som muligt – inden for gældende lovgivning. Der fodres ikke. Invasive arter (mink, mårhund og vaskebjørn) bekæmpes efter gældende regler og forvaltningsplaner."
Derudover er der lokale bestemmelser. For Tranum og Stråsøs vedkommende hedder det således, at:
"Udvikler bestanden af hjortevildt sig uhensigtsmæssigt i forhold til det samlede græsningstryk i området, herunder navnlig græsning i et ikke acceptabelt omfang på landbrugsarealer uden for naturnationalparken vil der være mulighed for at gennemføre en bestands- og adfærdsregulerende jagt i naturnationalparken. Derudover vil der på de tilgrænsende arealer forvaltet af Naturstyrelsen være mulighed for at gennemføre en regulering af bestanden af hjortevildt."
Projektbeskrivelsen for Almindingen på Bornholm skiller sig pga. den højere hegning ud, idet der her bl.a. står:
”Dådyrbestanden reproducerer sig ligesom de udsatte krondyr og bison. Bestandene overvåges for at sikre sammensætningen med fokus på økosystemfunktionaliteten og græsningstryk. Visionen er at arbejde med en reaktiv forvaltning af vildtet. Det vil sige, at der reageres, når bestanden viser tegn på ringe trivsel (…) Hvis områdets bæreevne vurderes til ikke at kunne sikre mod øget dødelighed grundet fødemangel i løbet af vinteren, reguleres bestandsstørrelsen herefter markant (for kronvildts vedkommende i henhold til gældende jagtlovgivning) (…) For de øvrige vildtarter (primært de små pattedyr) er det forventningen, at hegnet vil have mindre betydning for bestande og bestandsudvikling, eftersom hegnet vil være gennemtrængeligt ved jordoverfladen og via egentlige vildtgennemgange i hegnet.”
Ingen af oplæggene nævner imidlertid, hvem der skal stå for jagten og reguleringen i områderne.
- Det er jægerforbundets klare holdning, at jagt og regulering i områderne bør varetages af lokale jagtforeninger i samarbejde med Naturstyrelsens lokale enheder, understreger Kirsten Skovsby og noterer sig, at disse ønsker dog ikke er direkte omtalt i Naturstyrelsens udkast.
Indflydelse versus inddragelse
Et tredje kardinalpunkt for Danmarks Jægerforbund handler om den lokale indflydelse. Udkastene til projektbeskrivelserne og forvaltningsplanerne er ifølge Naturstyrelsen alle udarbejdet med input fra en videnskabelig arbejdsgruppe, gruppen af nationale interessenter (herunder Danmarks Jægerforbund), kommuner og lokale projektgrupper.
- Der er mange interesser at tage hensyn til, når der sker forandringer i forvaltningen af store, offentligt ejede skove og naturområder. Derfor er alle bidrag fra både borgerne, de nedsatte arbejdsgrupper, kommuner m.fl. vigtige, når vi skriver de kommende projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for områderne. Det handler i sidste ende om at sikre en ambitiøs plan for den vilde natur samtidig med, at der i videst muligt omfang tages hensyn til lokale friluftsinteresser, siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen i en nyhed på styrelsens hjemmeside.
Hidtil har mængden af decideret indflydelse dog været begrænset, mener Kirsten Skovsby. Hun skelner skarpt mellem begreberne inddragelse og indflydelse – hvoraf kun sidstnævnte har nogen reel værdi. Hun oplever, at det hele er gået for hurtigt, og at processen ikke i tilstrækkelig grad har lagt op til reel indflydelse.
- Det er processen, folk er nervøse for. Det er indflydelse versus inddragelse. Vi inddrages måske, men det giver os ikke nødvendigvis indflydelse. Er man tilstrækkeligt inddraget, hvis man afgiver et høringssvar? Det er langt fra nok. Jeg håber, at processen fremover byder på mere reel indflydelse til vores kompetente folk ude i lokalområderne, frem for en fornemmelse af, at alle kortene er givet på forhånd, siger Kirsten Skovsby.
Danmarks Jægerforbund støtter etableringen af naturnationalparker af hensyn til behovet for at styrke naturen og biodiversiteten i Danmark. Naturnationalparkerne er dog et nationalt projekt, hvor hovedparten af arealet og midlerne kommer fra staten og på den måde fra os alle sammen. Derfor mener jægerforbundet, at i det omfang det ikke skader naturnationalparkernes formål med at øge biodiversiteten, bør der i videst muligt omfang tages hensyn til rekreative aktiviteter inde i parkerne.
