Knapt 6.000 kr. af egen lomme for PFOS-test
Det er både dyrt og besværligt at få testet kødprøver fra vildt, skudt i PFOS-forurenede områder. Og så er grænseværdien end ikke fastlagt, så hvornår er kødet giftigt? Et midtjysk eksempel viser vej.
Da jæger Mads Dragsbæk medio oktober var på jagt på Flyvestation Karups terræn, nedlagde han en rå. Jagten var arrangeret af de to jagtlejere på flyvestation Karup; Ruskær jagtforening og Munklinde og omegns jagtforening. Men da reviret befinder sig i et område, der er oplistet under Danske Regioners kort over PFOS-forurenede brandøvelsespladser, valgte de to foreninger at være på den sikre side og få kødet testet for eventuel PFOS-forurening. De mente, at hvis de med god samvittighed skulle kunne bortauktionere vildtet på paraden, var de også forpligtet til sikre sig at der ikke var noget at komme efter.
PFOS er fluorholdige forbindelser, der typisk er blevet brugt til imprægnering og andre specielle anvendelser, hvor der ønskes en vand- og/eller fedtafvisende effekt - f.eks. i skum, anvendt til brandslukning. Historien om PFOS-forureningen blev for alvor kendt, da det kom frem, at en gruppe borgere i Korsør, som havde spist kød fra kvæg i et forurenet område, havde forhøjede koncentrationer af PFOS i blodet.
Selvom den megen fokus på forureningen af så vidt 145 pladser rundt om i Danmark har givet anledning til bekymring blandt jægere, der nedlægger græssere som hjortevildt og hare, har Fødevarestyrelsen dog manet til besindighed. Som svar på en officiel henvendelse, sendt fra Miljøstyrelsen, skriver Fødevarestyrelsen, at der på nuværende tidspunkt ikke er den store viden om indhold af PFOS i vildt, men henviser bekymrede jægere til at indsende prøver til analyse på Fødevarestyrelsens laboratorium i Ringsted. For egen regning, vel at mærke.
Det var så den opfordring, de to jagtforeninger valgte at lytte til.
At betale: 5.787 kroner og halvtreds øre
Men det skulle hurtigt vise sig, at det hele var en smule mere indviklet end som så.
- Da jeg opbrækkede dyret sørgede jeg for at indsamle organer som hjerte og lever, som kunne sendes ind. Men da jeg senere talt med Fødevarestyrelsen, ville de have rent kød. Ikke indvolde og organer. Og de ville have 200 gram af det, forklarer Mads Dragsbæk, som derfor en smule modvilligt måtte fraskære noget af det gode kød på dyret.
Den gode luns kød blev sendt afsted til Ringsted-laboratoriet for den beskedne sum af 65 kroner. Men det var tilsyneladende slet ikke det, Fødevarestyrelsen har ment med "for egen regning." Jægeren - eller i det konkrete tilfælde de to jagtforeninger - skulle nemlig også selv afholde udgiften til selve undersøgelsen. Og den er ikke billig.
Hvis man ikke har travlt og kan finde sig i 30 dages svartid, koster analysen 2.893,75 kroner inkl. moms. Hvis 30 dage er for længe at vente, skal man hoste op med det dobbelte, altså 5.787,50 kroner. Mads valgte sidstnævnte, og havde sit svar efter tolv dages ventetid.
Uforståelig rapport uden konklusion
For et sådan beløb skulle man jo tro, at man fik "value for money," altså noget for pengene - eksempelvis i form af en klar og tydelig redegørelse for, hvorvidt råen var egnet til konsum eller ej. Men sådan forholdt det sig bare ikke. I hvert fald ikke i Mads Dragsbæks tilfælde.
- Vi modtog en mail med en rapport, som var helt umulig at gennemskue. Den var fyldt med talkolonner og forkortelser, og der var ingen konklusion vedlagt, fortæller Mads Dragsbæk. Han satte sig derfor ned og skrev et høfligt svar:
Hej med jer. Jeg har lige et spørgsmål vedr. vedhæftede analyse. Det er mig det har nedlagt dyret, men jeg kan ikke - og andre der ikke ved noget om fluorstoffer vil nok ligeledes have svært ved - at tyde om kødet kan spises eller ej. Er der nogle grænseværdier for disse stoffer i fødevarer? Jeg spiser ikke andet kød end vildt og jeg er interesseret i at vide om det er sundhedsskadeligt at spise dette kød, samt andet kød fra samme område? Med venlig hilsen
Svaret kom dog også prompte, direkte fra kemikeren:
Kære Mads Dragsbæk. Tak for din henvendelse. Jeg kan kun udtale mig om det enkelte dyr, som vi har undersøgt. Der er ikke påvist indhold af perfluorerede stoffer i dyret, så det kan du roligt spise. Der findes pt. ikke grænseværdier for perfluorerede stoffer. Med venlig hilsen
Ingen grænseværdier for PFOS
Og ja, du læste rigtigt: "Der findes pt. ikke grænseværdier for perfluorerede stoffer." Det vil med andre ord sige, at man ikke umiddelbart kan konkludere på, hvornår kødet rent faktisk er for giftigt til konsum.
Ifølge biolog og konsulent ved Danmarks Jægerforbund, Niels Henrik Simonsen, er sagerne omkring PFOS’ skadelighed stadigvæk så nye, at der indtil videre ikke findes nogen officielle retningslinjer i forhold til jagt eller til fortæring af nedlagt vildt.
- Der er således hverken forbud eller anbefalinger mod, at man anvender vildtet i en privat husholdning, konkluderer Niels Henrik Simonsen.
Han tog derfor kontakt til specialkonsulent ved Miljøstyrelsen, Mariann Chriel. Hendes bedste bud er, at hvis vildtet er skudt et sted med kendt PFOS-forurening, bør man ikke spise vildtet, men eventuelt indsende det til en vildtforarbejdningsvirksomhed, hvor man gør det klart, at det kommer fra et område, mistænkt for PFOS-forurening.
Ifølge Miljøstyrelsen er PFOS blandt andet mistænkt for at kunne forårsage leverskader, nyreskader, forhøjede kolesteroltal, nedsat fertilitet, hormonforstyrrelser, svagere immunforsvar, for at påvirke fosterudviklingen negativt og for at være kræftfremkaldende.
