Offentliggjort den: 04. maj 2021

Årets gang i jagtvæsnet - den travle sommertid

Årstidernes skiften betyder også, at opgaverne i et professionelt jagtvæsen skifter. Det er blandt andet charmen i et job som herregårdsskytte. I del 2 af denne artikelserie, hvor vi stiller skarpt på jobbet som herregårdsskytte, er vi atter tilbage på Pandebjerg Gods på Falster, for at følge de daglige opgaver i maj til juli måned.

Tekst og Foto: Lene Midtgaard

I maj måned har foråret bidt sig fast. Det ses tydeligt på naturen hvor bøgen er sprunget ud og flere trækfugle er vendt tilbage til de hjemlige himmelstrøg. I jagtvæsnet på Pandebjerg, betyder maj måned, at opdrætssæsonen begynder. De første æg som blev indleveret i april måned, kommer nemlig retur som daggamle kyllinger. De ca. 8000 fasankyllinger som opdrættes på ejendommen, opdrættes i et system med såkaldte kyllingemødre. En kyllingemor skal simulere en høne og kyllingerne skal vænnes til at søge ind i kyllingemoren, når de er trætte og kolde. Kyllinger som er sultne ellers vågne og aktive søger ud af kyllingemoren. Den første dag efter de daggamle fasankyllinger bliver leveret fra rugeriet, går med at sikre at de kan finde ud af, selv at søge varmen. Som regel tager selve prægningen kun et par timer.

Ifølge bekendtgørelse om opdræt af fjervildt, skal fasankyllinger senest efter 4 dages alderen, have adgang til en forgård som er tilført berigelse eksempelvis i form af græstørv. I dette system har kyllingerne adgang til forgården allerede den dag i ankommer fra rugeriet. De første par døgn dog kun på et begrænset areal.

I den periode hvor fasankyllingerne er i opdrættet, bruges en stor del af arbejdstiden på at holde opsyn, fodre, sørge for at der er frisk koldt vand, samt sikre en god hygiejne. Det er summen af de mange små ting, som i sidste ende får stor betydning for hvor vellykket en opdrætssæson er. For at stimulere en så naturlig adfærd som muligt hos de opdrættede fasaner, foreskriver bekendtgørelsen om opdræt af fjervildt, at fasankyllingerne skal have adgang til siddepinde. Sidepindene suppleres på Pandebjerg af fem normannsgranner, som fasankyllingerne bruger lang tid på at lede efter insekter i eller bare øve sig i at flyve op i, som skygge på varme dage og siden hen bruge til nattesæde.

Senest når fasankyllingerne er 6 uger gamle, skal de forlade opdrættet.

Biotopplan og vildtpleje som skaber levesteder

For at kunne udsætte mere end en fasan pr. ha, skal man udarbejde og anmelde en biotopplan. En biotopplan giver mulighed for udsætning af syv fasaner pr. ha og hvis man laver en ekstra overbygning, mulighed for udsætning af op til 12 fasaner pr. ha. Biotopplanen skal være anmeldt senest den 1. maj, mens tiltagene skal være anlagt senest 1. juni. Derudover skal tiltag som barjordsstriber og kortslåede spor vedligeholdes med jævne mellemrum.

På Pandebjerg opdeler herregårdsskytten Theis Bagge Olsen de tiltag, som udføres på landbrugsjorden i to kategorier: de jagttekniske, som bruges i forbindelse med udsætningspladser og såter og vildtplejetiltagene, som blandt andet omfatter biotopplantiltagene. Derudover mener han, at når man forvalter vildtet på en ejendom, er det vigtigt at man ikke kun tænker på det jagtbare vildt. Man bør som vildtforvalter også tage hensyn til de ikke jagtbare arter på ejendommen. Derfor har han blandt andet valgt at bruge alt resttræet, fra da jagtvæsnet byggede nyt opdrætsmateriel, til at producere 130 redekasser til småfugle, 28 stærekasser og 4 redekasser til skalleslugere.

Valg af udsætningsplads - tænk som en fasan

Udvælgelse og klargøring af udsætningspladser, starter i god tid inden tidspunktet for selve udsætningen. Typisk starter arbejdet i løbet af juni måned. Når udsætningspladserne udvælges, tages der hensyn til, at fasaner ynder at opholder sig steder hvor de har mulighed for få sol, komme i læ for vind og vejr og ly for prædatorer. Derudover skal der være velegnet nattesæde, som i starten sagtens kan bestå at buske som for eksempel hyld eller lavt hængende grangrene.

Den udsætningsplads som måske ser velegnet ud i juni, vil ikke nødvendigvis er et attraktivt opholdssted for en fasan i november. Fasanerne vil forlade en udsætningsplads, som ikke lever op til deres krav. Terrænet skal derfor også byde på egnede opholdssteder med læ og sol resten af året. Brændenælder og lignende kan give udtryk af god dækning i sommerhalvåret, men når den første frost melder sin ankomst, er de ikke meget værd.
Når der udsættes et større antal fjervildt, kan det ikke undgås at lokke prædatorer til og det kan ikke undgås at nogle af de udsatte fasaner må lade livet og det bør der være plads til.

Gode udsætningspladser med dækning, vil dog være med til formindske konflikter med prædatorer.

Bukkejagt – skyd i top og bund

Maj, juni og juli måned betyder også bukkejagt! På Pandebjerg planlægges årets bukkejagt ud fra det store kendskab skytten har til råvildtet på ejendommen. Det prioriteres derfor at bruge tid på at skabe et overblik over hvilke bukke der er på terrænet og hvilke der kan nedlægges i løbet af bukkejagten. Afskydningspolitikken på ejendommen dikterer, at der skydes gamle bukke eller svage bukke, eksempelvis knopbukke eller bukke i dårlig kondition. Holdningen i jagtvæsnet er, at man heller vil vente med at nedlægge en buk når han er ved at gå retur, end risikere at nedlægge ham før han er blevet en moden buk. Den årlige afskydning ligger på ca. 4-10 bukke, og beror altid på en vurdering i den aktuelle jagtsæson.

Første afsnit i serien blev bragt i bladet i februar måned. Læs med igen i augustnummeret af Jæger!