OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 10. august 2020

Aarhus-professor: Er mårhunden overhovedet et problem?

I en artikel på dr.dk sætter Aarhus-professor spørgsmålstegn ved, om den invasive mårhund overhovedet er en trussel for den danske biodiversitet. Han sammenligner mårhunden med ræven og opfordrer til at lade dyret være i fred. Jægerformand ryster på hovedet ad professoren og opfordrer jægerne til at fortsætte reguleringen af den invasive dyreart i henhold til EU-lovgivningen.

Tekst: Torsten Lind Søndergaard

I artiklen ’Jægere dræber tusindvis af mårhunde i Danmark: Men er de overhovedet skadelige?’ på dr.dk sætter Jens-Christian Svenning, der er professor i økologi ved Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring ved Aarhus Universitet, spørgsmålstegn ved, om mårhunden egentlig skader naturen:

- Tværtimod virker det som om, at mårhunden indgår som en rimelig neutral del af økosystemerne, siger han i artiklen. Læs hele artiklen her 

Professoren uddyber længere nede i artiklen:

- Bekæmpelse koster. Hvis vi skal lave bekæmpelse, så skal det være fordi, at arten faktisk er en trussel mod vores biodiversitet, og det stiller jeg spørgsmålstegn ved i forhold til mårhunden.

Han mener, at det mest sandsynlige er, at mårhunden vil blive en del af den danske natur, hvor den får samme betydning som andre mellemstore rovdyr. For eksempel ræven.

- På den måde kommer mårhunden til at være en mere naturaliseret art fremfor en invasiv art, der har stærke negative effekter på vores øvrige biodiversitet, står der i artiklen.

Frisk udtalelse fra professor
Formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen er noget overrasket over professorens udtalelser:

- Jeg må sige, at det er lidt en frisk udtalelse fra professoren. Danmark er som medlem af EU forpligtet til at bekæmpe invasive arter, som kan være en trussel mod nationalstaternes særegne biodiversitet. Derfor har skiftende regeringer støttet bekæmpelsen af f.eks. mårhund med penge og relevant lovgivning, siger Claus Lind Christensen.

Læs om EU’s og Danmarks kamp mod invasive arter:

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2017/aug/liste-over-invasive-arter-i-eu-faar-12-nye-medlemmer/

https://mst.dk/media/146156/mst-maarhund-risikovurdering-biologi-og-erfaringsgrundlag-for-en-best-practice-i-forhold-til-regulering-130218.pdf

https://circabc.europa.eu/sd/a/9084179b-b596-4c4a-ada7-19f7c144ce2b/Nyctereutes%20procyonoides%20RA.pdf

Minister bakker op
Senest har miljøminister Lea Wermelin givet tilladelse til, at de danske jægere kan benytte natkikkerter i arbejdet med at regulere mårhunde.

- Man har fra EU og det danske folketing bedt os jægere om at hjælpe til med reguleringen af mårhunden, og det gør vi så, og det bliver vi selvfølgelig ved med. De danske jægere gør et kæmpestort stykke arbejde med at holde mårhunden væk fra Fyn og Sjælland og generelt holde bestanden på så lille et niveau i resten af landet, siger jægerformanden.

Hellere på den sikre side
Han vil ikke indgå i en faglig diskussion med Jens-Christian Svenning da de tos anskuelse af problematikken er milevidt fra hinanden, men siger dog:

-  Jens-Christian Svenning må mene, hvad han vil – at mårhunden måske ikke er en trussel mod vores jordrugende fugle. Personligt vil jeg hellere være på den sikre side, end at må konstatere om nogle år, at det nye toprovdyr har haft alvorlige konsekvenser for vores jordrugende fugle. Hans holdning er egentlig lidt nonchalant.

- Helt konkret så er vi i en tid, hvor de jordrugende fugles levesteder er maksimalt pressede, hvor der skal handles på kort sigt, og det gør man ikke ved at have et 1000 års perspektiv, som Jens-Christian Svenning tilsyneladende har. Her tror jeg ikke på, at vi bare skal lade stå til og lade viben, lærken og agerhønen sejle deres egen sø, siger Claus Lind Christensen.