Offentliggjort den: 14. maj 2020

Politiske reaktioner på høstdrab undrer DJ

Hvert forår dræbes et stort antal rålam under høstarbejdet. Nu får problematikken politisk bevågenhed fra Christiansborg, som vil bevillige penge til en undersøgelse, der dog allerede har fundet sted. Det undrer Danmarks Jægerforbund. Herfra lyder anbefalingen pt. på opsætning af manuelle skræmmemidler, samt at man forlanger af maskinstationerne, at de i fremtiden tilbyder udlægning af afværgemidler med sprøjtedroner dagen før græsslæt.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

I en artikel i Kristeligt Dagblad, bragt tirsdag den 12. maj, står partiernes ordførere på det nærmeste i kø for at udtrykke deres bekymring for det årligt tilbagevendende problem med dræbte rålam i forbindelse med græsslæt. Ifølge modelberegninger med basis i en række biologiske og landbrugsfaglige faktorer, er det sandsynligt at maskinerne hvert år dræber 10-20.000 rådyrlam.

- Jeg tror, der er mange, der ikke kender omfanget, det var også et wake up-call for mig, siger dyreværnsordfører Pia Kjærsgaard (DF) ifølge Kristeligt Dagblad.

Penge til forsøg skal afdække omfang

Også dyreværnsordføreren for Socialdemokratiet, Anders Kronborg, udtrykker i artiklen sin bekymring for problemstillingen, som han ikke tidligere har været OBS på.

Det har Venstres dyreværnsordfører Erling Bonnesen derimod, men siger til avisen, at man desværre mangler "den idé, der kan gøre forskellen." I den forbindelse har regeringen ifølge fødevareminister Mogens Jensen (S) nu bevilliget penge til forsøg på Aarhus Universitet, der skal afdække problemets omfang. Præcis hvor mange penge det drejer sig om, nævnes dog ikke.

Men den idé, der kan gøre forskellen, findes faktisk.

Sprøjtedroner til maskinstationer

At der nu er afsat midler til at igangsætte en undersøgelse, der allerede har fundet sted, undrer Carsten Riis Olesen, vildtbiolog og seniorforsker ved Danmarks Jægerforbund. Han undrer sig også over den politiske udmelding om, at ideen, der kan gøre forskellen, endnu ikke er fundet. Så sent som i 2017 udarbejdede jægerforbundet, i samarbejde med Aarhus Universitet og LMO, nemlig en rapport på området, som estimerede det allerede omtalte antal årlige høstdrab: 10-20.000 rådyrlam.

Mange metoder er hidtil afprøvet, blandt andet fastlagde undersøgelserne bag nævnte rapport hvor rålammene ligger ved hjælp af droner med varmesøgende kamera. Efterfølgende er der udsprøjtet rovdyrurin som afværgemiddel hvilket får lammenes moder (råen) til at ane uråd og kalde lammet ud af græsmarken før græsslæt.

- Forsøgene viser, at teknikken virker og det er vores overbevisning, at andre stærkt duftende midler vil virke tilnærmelsesvis lige så godt som rovdyrurin. Den fremtidige model, som vi anbefaler med baggrund i vores undersøgelser, er, at maskinstationer, der står for størstedelen af græsslættet i Danmark, anskaffer sprøjtedroner til forebyggende udlægning af afværgemiddel. Over for landmænd og jagtlejere burde det, at kunne tilbyde vildtvenlig høst, være en stærk konkurrencefordel, siger Carsten Riis Olesen.

Et dyreetisk problem, men arten overlever

Ifølge Carsten Riis Olesen er påkørsel, lemlæstelse og drab af rålam under høstarbejde ikke et problem for artens overlevelse. Derimod er det et dyreværnsmæssigt, etisk, ressourcemæssigt og et fodersundhedsproblem, påpeger han. Og ingen - og da slet ikke landmanden, jægeren eller maskinføreren - har det godt med de mange døde lam.

- Den primære årsag til at rålam er sårbare, når der tages slæt, er deres adfærd i de første 14 dage af deres liv. Her beordrer råen (moderen) dem til at blive liggende i vegetationen, mens den selv søger føde et andet sted. De spæde lam udsender næsten ingen fært (lugt), når de trykker sig mod jorden og ligge helt stille. På den måde overlever en del af dem rovdyr. Over for en moderne landbrugsmaskine med en mange meter bred rotorklipper er rålammenes ”gemme-strategi” imidlertid langt fra effektiv, lyder det fra Carsten Riis Olesen.

Manuelle skræmmemidler virker

Simple droner, der udlægger duft-afværgemidler, er ifølge seniorforskeren fremtiden, men den forholdsvise simple teknologi mangler mærkværdigvis stadig at blive taget i anvendelse af maskinstationerne.

- Som jæger og landmand kan du være med til at forlange, at det er et produkt som maskinstationerne skal kunne tilbyde i fremtiden, lyder opfordringen fra Carsten Riis Olesen.
Indtil dette effektueres er den bedste metode at opsætte manuelle skræmmemidler. Og dem kan du læse mere om her:

Se også filmen (4:18 min.) om vildtafværgning før slet her: