Offentliggjort den: 26. marts 2020

NU er det nemt at skyde mårhunde-tæverne!

Langt de fleste par mårhunde er parret ud, og derfor skifter dyrene adfærd. Nu er det tæverne, der først går ind på baitpladserne.

Tekst: Max Steinar
Foto: Steen Appel Olesen, Thorsten Dahl Pedersen og Max Steinar

Igennem årets forløb er det normalt for et par, at det er tæven, der er den mest forsigtige og mistroiske, og hannen, som er den mest vovemodige. Derfor plejer hannen at være den første, som lister sig ind på de efterhånden mange baitpladser, der er etableret ud over Jylland af engagerede frivillige jægere.

Billedet herover er taget på netop sådan en baitplads. Da jæger Steen Appel Olesen fra Ribe tømte hukommelseskortet på sit vildkamera, var der dette sjældne motiv, dateret den 17. marts. Parringssæsonen er i fuld gang.

Tæven skifter adfærd

Men hvor det før var hannen, der var den første på pladsen, er sagen nu en anden. I øjeblikket er det nemlig tæverne, der kommer først, oplyser skovløber Peter Bülow Hansen, der er fuldtidsansat under Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens mårhunde projekt.

- På grund af det tidlige forår har snart sagt alle mårhunde-par parret sig, og derfor skifter tæven nu adfærd. Fostrene gror i hende, og derfor stiger hendes behov for næring markant. Af den årsag mister hun en stor del af sin normale forsigtighed. I langt, langt de fleste tilfælde er det nu tæven, der kommer først ind på baitpladsen og starter med at æde. Så undlad at vente på nummer to, og skyd når situationen er gunstig, siger Peter Bülow.

Naturligvis bør man blive siddende efter at have skudt tæven. Der er en stor chance for, at hannen før eller siden vover sig frem for at finde ud af, hvorfor i al verden tæven bliver liggende der.

Hvor længe?

Peter Bülow skønner, at sådan vil situationen fortsætte med at være frem til cirka medio april:

- Jeg afleverede en vild tæve til dyrlægen til sterilisation, og under operationen konstaterede han, at hun var parret cirka 20. februar. Derfor ville hun have født sine hvalpe medio april, og min fornemmelse er, at sådan ser det generelt ud for langt de fleste tæver.

Cirka midt i april går tæven i den grav, som parret har valgt, og herefter vil dyrene kun kunne opleves hver for sig, frem til at hvalpene er cirka seks uger gamle, hvorpå hele kuldet kommer op af graven og bevæger sig rundt sammen med forældredyrene.

Stor aktivitet

At dømme ud fra alle de mange facebook-grupper om mårhunde, der er etableret, er der stor og prisværdig aktivitet blandt de jægere, der bruger både aften og sommetider det meste af natten på at vente på mårhunde ved baitpladser. Et af de ganske få goder ved Corona-situationen er, at nogle jægere ikke nødvendigvis skal tidligt op på arbejde næste dag, og derfor kan de give den en ekstra skalle til ud på de små timer.

At dømme ud fra diverse opslag, så giver det pote. Enlige dyr eller par bliver nedlagt – ja, der er sågar et eksempel på en jæger, Thorsten Dahl Pedersen fra Salling, der samme nat nedlagde to par. Iberegnet de hvalpe, som de to tæver bar i sig, har Thorsten ene mand så at sige fjernet mellem tyve og tredive mårhunde på én enkelt nat.

Støt mårhundeindsatsen

Danmarks Jægerforbunds mårhundereguleringsjægere er specialiserede i at fange og aflive mårhunde. Der er tale om er frivillige ildsjæle, der til glæde for den naturlige danske fauna stiller både tid og færdigheder til rådighed. Frivilligheden har brug for dit bidrag til at støtte indsatsen.

Alle donationer går ubeskåret til mårhundeindsatsen. Midlerne fordeles af Danmarks Jægerforbunds markvildtudvalg. Du kan donere 200 kr. via Mobilepay på tlf. 759884.

Læs mere her