Offentliggjort den: 24. juni 2020

Mårhunden fører
Blitzkrieg i Danmark

Med en fremgang i Vildtudbyttestatistikken på 138,9 procent i forhold til antal nedlagte dyr sidste år, understreger mårhunden sit dødbringende aftryk på naturen. Jægernes oprustning er dog styrket, men kampen er nådesløs.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Mårhundens fremmarch i den jyske fauna vækker mindelser om den tyske Wehrmachts såkaldte Blitzkrieg i sommeren 1940, hvor Europas lande faldt som dominobrikker. Ser vi på udviklingen af det invasive rovpattedyr op igennem Jylland over de seneste tre år, viser det et skræmmende billede på hidtil uset effektivitet. Mårhundens evne til at formere sig med store kuld i et fugtigt lavland som Danmark kan ikke længere ignoreres, og nævnte krigsretorik er ikke helt ved siden af.

I den netop offentliggjorte vildtudbyttestatistik viser udbyttet af mårhund en meget markant fremgang til 7.863 dyr, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2018/19. Mens der i sidste sæson blev indberettet 3.366 mårhunde i vildtudbyttestatistikken, lyder tallet nu på svimlende 7.863 - med andre ord en fremgang på 138,9 procent i forhold til sidste år.

Fra 50 til 95 procent af de invasive

Selvom 2019/20 var sæsonen, hvor de danske jægere langt om længe kunne tage midler såsom lysforstærkende natsigtekikkerter i brug i kampen for at dæmme op for invasionen, står det samtidig smertelig klart, at det ikke længere handler om udryddelse. Mårhunden er for længst kommet for at blive, og indsatsen handler nu om at holde arten nede, og om at hindre den i at indtage øerne.

Fra at udgøre cirka 50 pct. af udbyttet af de invasive arter, omfattet af vildtudbyttestatistikken i årene 2012-2015, udgør mårhund nu cirka 95 pct. af dette udbytte. Årets resultat er foreløbigt, men fremgangen understøttes af en tilsvarende stigning i antallet af jægere, der har indberettet mårhund fra 683 i 2017/18 til nu til 2.178 jægere i 2019/20. 

Alle jægere skal mobiliseres

Udover en støt voksende skare af dedikerede og ekstremt dygtige mårhundereguleringsjægere, som yder et prisværdigt stykke arbejde, er mange "almindelige" jægere også begyndt at få øjnene op for mårhunden. 

- Selvom reguleringsarbejdet kræver at man sætter sig grundigt ind i tingene og bruger tid og penge på f.eks. etablering af baitpladser med vildtkameraer, kan det også være et spændende stykke arbejde. Og så gør det bestemt heller ikke noget, at man for hver aflivet mårhund virkelig gør naturen en tjeneste, forklarer Jesper Kjær Illemann, projektleder i Danmarks Jægerforbunds mårhundereguleringsindsats.

Jægerforbundet har ved flere lejligheder udtrykt behovet for, at alle jægere bør melde sig ind i kampen mod mårhunden. Ikke kun de jyske, men også fynboerne - hvor enkelte mårhunde allerede har fået fodfæste - og sjællændere, idet spredning til øerne skal bekæmpes med alle midler.

- Der er brug for alle kræfter, hvis det skal lykkes at holde bestanden nede på et niveau, hvor den ikke gør alt for meget skade på naturen. Dens eneste virkelige naturlige fjende er jægeren, konstaterer Jesper Kjær Illemann.

Mårhunden- en invasiv fjende

Mårhunden er hjemmehørende i Asien, men blev i 1930’erne udsat i Rusland som jagtdyr til pelsjægere. Derudover blev den opdrættet på pelsfarme i blandt andet Danmark. Siden har arten bredt sig, blandt andet til Finland, Sverige og Danmark.

I kraft af dens gode svømmeevner udgør den en trussel mod ynglende fugle på småøer og holme, som normalt er fri for rovpattedyr. Mårhunden er generalist og æder mange forskellige fødeemner. Småpattedyr, både smågnavere og spidsmus, udgør sammen med fugle, fisk, padder, bær og korn hovedparten af føden.