Offentliggjort den: 09. marts 2020

Mangel på faglighed i udmelding fra minister

En seriøs vildtforvaltning forudsætter faglighed og saglighed. Desværre går politiske udmeldinger indimellem ind og fjerner fokus fra det faglige og saglige. Det oplever vi lige nu.

Tekst: Niels Søndergaard

Som tidligere meddelt havde miljøminister Lea Wermelin uret, da hun meldte ud, at hun freder fire fuglearter pga. en faglig vurdering af jagtens negative påvirkning af arterne. Desværre forplumrer den forkerte udmelding forsat debatten om baggrunden for indskrænkningerne, og giver anledning til en række antagelser, der bl.a. florer på flere debatmedier. Det er derfor væsentligt at slå følgende fast:

  • DCE har for havlit, fløjlsand og taffeland vurderet at jagten ikke er problemet, mens betydningen af jagt på tyrkerdue vurderes som usikker/negativ. DCE inddrager den viden der findes om bestandsforhold for de arter, som DCE vurdere betydning af jagt for. DCE´s faglige vurdering af, at jagten i Danmark ikke er årsag til mistrivsel hos de pågældende bestande, står i kontrast til hvad miljøministeren har meldt ud. Det udstiller at fredning af de arterne handler om politik fra ministerens side og ikke faglighed. DCE´s vurdering er altså, at de sandsynligvis tåler jagt.

  • I den faglige arbejdsgruppe som indstiller jagttider til vildtforvaltningsrådet, er der en anerkendelse af at jagten isoleret set ikke er et problem for havlit, fløjlsand og taffeland. Anken fra DN, DOF og DB går på signalværdien i at danske jægere nedlægger arter der internationalt er rødlistet, uanset om jagten fagligt set kan forvares. Der er altså tale om en politiskholdning fra DN, DOF og DB, og ikke en faglig vurdering.

  • Datagrundlaget for DCE’s vurderinger stammer bl.a. fra NOVANA-overvågningen, DOF’s punkttællinger og DOF’s atlasprojekt. Vi vurderer ikke, at der er grund til at tvivle på validiteten af disse data, men det er klart, at vigtigheden af opdaterede bestandstal stiger, når de konkrete antal anvendes til f.eks. rødlistning af arter og dermed ændret placering i Vandfugleaftalens klassifikationstabel. Vi må derfor opfordre til, at dette prioriteres højere i fremtiden, særligt for de rødlistede trækfuglebestande, hvor tællinger skal koordineres med arternes øvrige udbredelseslande.

  • Den væsentligste trussel mod verdens rødlistede fuglearter er ødelæggelse af arternes levesteder, og en dansk jagttid på de rødlistede dykænder vurderes fortsat at være bæredygtig, selvom antallet er faldet. Under alle omstændigheder bør vi i de kommende år være særligt opmærksomme på disse arters udvikling. Så længe jagten er bæredygtig, kan jagt på arter i tilbagegang sikre, at arternes trivsel konstant holdes i fokus. Jagtinteressser kan medvirke til at der gennemføres tiltag der styrker livsbetingelserne for trængte arter.

  • Ud fra et forsigtighedsprincip valgte Danmarks Jægerforbund ved forrige jagttids revision at bakke op om en fredning af hunnerne hos fløjlsand og havlit. De danske jægere er på ingen måde interesserede i at drive en ikke-bæredygtig jagt på truede vildtbestande – det siger sig selv.

  • Når et enigt Vildtforvaltningsråd på trods af faglighed anbefaler en fredning, så er svaret at finde i den internationale Vandfugleaftale, AEWA (Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), som Danmark har forpligtet sig til at overholde. AEWA har - ud fra et internationalt synspunkt - kategoriseret de tre arter som A1b, hvilket betyder, at arten reelt ikke må jages i forhold til AEWA-aftalens handlingsplan.

  • Danmarks jægerforbund anerkender den internationale Vandfugleaftale, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Det er den, der er årsag til fredningen, ikke selve jagten i Danmark. DJ´s formålsparagraf forpligter os til at leve op til internationale aftaler. Men sandelig også fordi AEWA er meget mere end dykænder. 79 lande er gået sammen i et samarbejde om at beskytte 255 vandfuglearter og deres levesteder. Derfor er det helt naturligt at en bestand, når den når under et bestemt bestandsmål, bliver fredet. Bestandene bevæger sig ind og ud af fredning, alt efter hvordan de har det.

  • Det er en fejl, når miljøministeren blander rødlisterne ind i snakken om Vildtforvaltningsrådets indstilling. I ministeriets pressemeddelelse citeres miljøministeren for at sige, at det ikke giver mening at tillade jagt på en række fugle, der regnes for globalt truede. Men rødlisterne er ikke en del af Vildtforvaltningsrådets indstilling. Årsagen til at jægerforbundet ikke mener at rødlisterne skal være en del af indstillingen er, at de ifølge IUCN ikke pr. automatik må føre til krav om fredning. Dette fremgår af IUCN’s egen vejledning, der er udarbejdet for netop at undgå, at rødlisterne bruges politisk. Og dog ser vi ordet "Rødliste" gentaget fire gange i miljøministeriets pressemeddelelse - ikke mindst i kommentarerne fra støttepartiernes ordførere. - Vildtforvaltningsrådet forholder sig ikke til rødlisten i sin indstilling. Vi har forholdt os til indstillingen fra AEWA. Jægerne vil ikke tages som gidsel i det, som ministeren siger. Det må stå for hendes egen regning.