Offentliggjort den: 20. februar 2020

DJ: Miljøminister misforstår Vildtforvaltningsrådet

Miljøminister Lea Wermelin havde uret, da hun forleden meldte ud, at hun freder fire fuglearter pga. en faglig vurdering af jagtens negative påvirkning af arterne. Men det er ikke det, forskerne siger, påpeger DJ. Og så er der al snakken om rødlister, som forplumrer debatten.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

"Forskere fra Aarhus Universitet har lavet faglige vurderinger af, hvordan jagten påvirker fuglearterne. Det er på den baggrund, at Vildtforvaltningsrådet, som blandt andet tæller Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening, har anbefalet at friholde de fire fuglearter fra jagt."

Sådan formulerer Miljø- og Fødevareministeriet indledningen i den pressemeddelelse, der blev udsendt i morges, torsdag den 20. februar.

- Men det er forkert og en ren misforståelse af den vurdering, som forskerne fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, har fremlagt. Ministeren siger, at jagten er årsag til nedgangen. Det passer ikke, og DCE siger noget helt andet, understreger formand for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen.

I forbindelse med Vildtforvaltningsrådets midtvejsevaluering har DCE udarbejdet en faglig rapport om en række vildtarter - heriblandt de nu fredede dykænder taffeland, havlit og fløjlsand.

Hvad siger rapporten helt præcis

For taffelandens vedkommende vurderes den som "Sandsynligvis bæredygtig, men arten bør have større opmærksomhed." Rapporten nævner videre, at "det vurderes, at det forholdsvis begrænsede jagtudbytte i Danmark næppe har nogle bestandsbiologiske indvirkninger på flyway-bestanden, og da de fleste taffelænder nedlægges efter det store tiltræk fra yngleområder nordøst for Danmark, vurderes det samme sandsynligvis at være tilfældet i forhold til den danske ynglebestand."

Også havlitten vurderes af DCE som "Sandsynligvis bæredygtig." Rapporten nævner videre, at der ikke vurderes at "være bestandsbiologiske grunde til at ændre den nuværende jagttid, fordi jagten kun høster et overskud af hanner i bestanden."

DCE vurderer også fløjlsanden som "Sandsynligvis bæredygtig," og i sin vurdering af den gældende jagttid skriver DCE også her, at der ikke vurderes at "være bestandsbiologiske grunde til at ændre den nuværende jagttid."

Med andre ord er DCE's vurderinger af de tre dykænder reelt det stik modsatte af miljøminister Lea Wermelins udmelding. Altså, at de faktisk tåler jagt.

International aftale forpligter

Men når det ikke beror på en anbefaling fra DCE, hvad er det så, der får et enigt Vildtforvaltningsråd til at anbefale en fredning?

- Svaret skal findes i den internationale Vandfugleaftale, AEWA (Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), som Danmark har forpligtet sig til at overholde. AEWA har - ud fra et internationalt synspunkt - kategoriseret de tre arter som A1b, hvilket betyder, at arten reelt ikke må jages i forhold til AEWA-aftalens handlingsplan, siger Claus Lind Christensen.

DJ anerkender AEWA, men ...

Summa summarum, så anerkender jægerforbundet den internationale Vandfugleaftale, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Det er den, der er årsag til fredningen, ikke selve jagten i Danmark. På spørgsmålet om hvorfor jægerforbundet så anerkender Vandfugleaftalen, når den er skyld i fredningen af taffeland, havlit, fløjlsand, lyder svaret:

- Det gør vi, dels jf. vores formålsparagraf, der forpligter os til at leve op til internationale aftaler. Men sandelig også fordi AEWA er meget mere end dykænder. 79 lande er gået sammen i et samarbejde om at beskytte 255 vandfuglearter og deres levesteder. Derfor er det helt naturligt at en bestand, når den når under et bestemt bestandsmål, bliver fredet. Bestandene bevæger sig ind og ud af fredning, alt efter hvordan de har det, forklarer Claus Lind Christensen.

Rødlister skal blandes udenom

En anden fejl, som miljøministeren åbenlyst begår i dagens udmelding, er at blande rødlisterne ind i snakken om Vildtforvaltningsrådets indstilling.

I ministeriets pressemeddelelse citeres miljøministeren for at sige, at det ikke giver mening at tillade jagt på en række fugle, der regnes for globalt truede.

- (…) Derfor har jeg besluttet at stoppe den jagt, og jeg er glad for, at et enigt Vildtforvaltningsråd står bag beslutningen. I forbindelse med natur- og biodiversitetspakken kommer vi til at se nærmere på vores rødlistede arter i det hele taget, siger hun i pressemeddelelsen.

Men rødlisterne er ikke en del af Vildtforvaltningsrådets indstilling. Årsagen til at jægerforbundet ikke mener at rødlisterne skal være en del af indstillingen er, at de ifølge IUCN ikke pr. automatik må føre til krav om fredning. Dette fremgår af IUCN’s egen vejledning, der er udarbejdet for netop at undgå, at rødlisterne bruges politisk. Og dog ser vi ordet "Rødliste" gentaget fire gange i miljøministeriets pressemeddelelse - ikke mindst i kommentarerne fra støttepartiernes ordførere.

- Vildtforvaltningsrådet forholder sig ikke til rødlisten i sin indstilling. Vi har forholdt os til indstillingen fra AEWA. Jeg vil ikke tages som gidsel i det, som ministeren siger. Det må stå for hendes egen regning, lyder det kategorisk fra DJ-formanden, som er forbundets repræsentant i Vildtforvaltningsrådet.