Levestedet der forsvandt
Et omstillingsparat landbrug ændrede markvildtets levevilkår markant på bare 10 år. Men hvis alle gjorde som landmand Tonny Lønne, ville meget se bedre ud!
De sidste 35-40 år har afgrødefordelingen i det danske landbrug ændret sig meget markant. Arealet med vårbyg er f.eks. reduceret så kraftigt, at det i dag udgør omkring en tredjedel af niveauet fra starten af 80’erne.
En udvikling, der gik så hurtigt, at vårbygarealet blev halveret på bare 10 år i perioden 1982- 1992. Til gengæld er arealet med vintersæd steget tilsvarende til i dag at udgøre langt den største andel af Danmarks kornareal. Denne hurtige forandring har helt sikkert været positiv for nogle arter, tænk bare på gæssene, der gennem vinteren får stillet sulten på vintersædsmarkerne, til mange landmænds store ærgrelse.
Men for markvildtet er denne ændring af landbrugslandet som levested endnu et kapitel i historien om markvildtets tilbagegang i vores landbrugsland.
Støtte fra EU til urørt stubmark
Stubmarkerne udgør et sandt eldorado for markvildtet. Hvilket man også har erfaret i andre EU- lande. Derfor har nogle EU-lande valgt at omfordele dele af landbrugsstøtten, således at der blandt meget andet kan gives støtte til urørte stubmarker under de såkaldte Agri Environmental Schemes (AES).
En mulighed, Danmark har valgt ikke at benytte sig af ved implementering af den fælles europæiske landbrugspolitik.
Stubmarken er måske den bedste vinterbiotop for markvildtet – hvis den får lov at ligge urørt hen! Både sang- og hønsefugle nyder godt af de mange frø, der ligger frit tilgængelige i den urørte stubmark. Hvis der efterlades en stub med en højde på ca. 15-20 centimeter, kan harer og agerhøns finde dækning, men har samtidig mulighed for at have frit udsyn mod potentielle farer, hvilket marker med markvildtet.
Nogle få uger efter høst vil mange spildfrø og ukrudtsfrø begynde at spire i stubmarken, ligesom det græs og ukrudt, som var i bunden af afgrøden, kommer i vækst efter at have fået lys og plads. Netop denne fremspiring og genvækst skaber det grøntføde, som markvildtet skal leve af hele vinteren.
Og i kombination med stubbens effekt som dækning opstår der et supergodt vinterkvarter for markvildtet. Men når føderessourcen forsvinder, fordi markerne nedvisnes (vegetationen på marken sprøjtes ned, red.) ) i efteråret, mister stubmarken sin værdi for markvildtet.
Dette er et uddrag af en artikel, bragt i Jæger i august 2020. Artiklen har også været bragt i vores forkortede gratisudgave af bladet, og du kan derfor læse artiklen i sin helhed her.
Som medlem af Danmarks Jægerforbund modtager du et nyt nummer af Jæger hver måned, direkte i din postkasse, samt har mulighed for at læse magasinet online.
