Jo, mårhunden ER
et stort problem!

- Det (kampen mod mårhund, red.) er nok lidt overdrevet i forhold til, hvad vi ved om mårhundens effekt. Det, at mårhunden konkurrerer med jægerne om fasaner og agerhøns, det gør at folk bare ikke kan lide den.

Sådan faldt ordene i lørdags, da Jens-Christian Svenning, professor i biodiversitet ved Aarhus Universitet, blev interviewet til TV Midt-Vest. I interviewet forklarer professoren at vi fagligt set ikke har den store basis for at sige, at mårhunden skulle være et stort problem for den danske natur.

Overdrevet hysteri eller tikkende bombe?

Udmeldingen kommer blot få dage efter at de danske jægere - efter lang tids kamp - endelig har fået lov til at inkludere lysforstærkende natsigte i kampen for at holde bestanden af mårhunde nede. En øjeblikkelig dispensation, der kom direkte fra miljøminister Lea Wermelin.

• Læs også artiklen: Øjeblikkelig dispensation til natsigtekikkert

Ifølge Jens-Christian Svenning er der altså tale om overdrevet hysteri. Overfor TV Midt-Vest henviser han til "flere undersøgelser der peger på, at mårhunden slet ikke gør det store indhug i de danske vildtbestande," og mener ikke, at mårhunden i Østeuropa har gjort nogen videre skade på vildtbestandene.

Men udmeldingen fra professoren er bestemt ikke noget, der falder i god jord hos Danmarks Jægerforbund.

- EU har valgt at udforme en forordning som medlemslandene skal leve op til. Denne forordning udpeger mårhunden som én iblandt 66 arter i EU, som medlemslandene er forpligtiget til at forholde sig til - at udrydde eller bekæmpe. I Danmark er det stort set udelukkende jægerne, der kan udføre nationens forpligtigelser i praksis. Hvis kampen mod mårhund udelukkende var noget jægerne selv havde fundet på, ville Miljøstyrelsen næppe årligt allokere 4 millioner kroner til indsatsen, kommenterer Jesper Kjær Illemann, som er konsulent og projektleder for forbundets mårhundeindsats.

Farligt for biodiversiteten

Han bakkes op af jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, som ikke lægger skjul på sin vrede over Jens-Christian Svennings bagatellisering af problemet:

- Mårhunden er et invasivt rovpattedyr, som på ingen måde hører til i Danmark og for den sags skyld heller ikke i Europa. Naturen mangler plads, og at lade invasive arter overtage den natur vi har, er direkte dumt. Vores hjemmehørende arter skal ikke skal trues af både manglende levesteder og af invasive rovdyr, som intet har at gøre i Danmark. Helt konkret, så vil Jens-Christian Svenning overlade en sårbar natur til invasive arter og bare lade stå til.

Gør mårhunden så skade, spørger DJ-formanden retorisk. Ja, lyder svaret. Ser man på menukortet, så kommer den hele raden rundt, fra padder, æg, fugle og mindre pattedyr, sågar rålam. Mårhunden, som - modsat hjemmehørende rovdyr såsom ræv - er en fremragende svømmer og udgør dermed en stor fare for f.eks. de tusindvis af fuglekolonier i Danmark.

Dertil kommer, at mårhunden i gennemsnit får 11 hvalpe om året her i Danmark, og derfor vokser bestanden med en eksplosiv hastighed, som slet ikke kan sammenlægnes med f.eks. ræv.

- Samtidig indtager den nogle nicher i den danske natur, som betyder, at den vil ændre naturen på en måde, der aldrig kan være gavnlig for biodiversiteten. Det er noget som enhver, der færdes i fuglenes yngleområder, vil kunne forstå.

Én af de mest nedladende udtalelser

Men det, der forarger Claus Lind Christensen mest, er professorens påstand om, at jægernes kamp mod mårhunden først og fremmest skyldes deres opfattelse af mårhunden som en konkurrent i jagten på fasan og agerhøne.

- Dette er simpelthen en af de mest nedladende udtalelser jeg har hørt fra en forsker længe, og jeg går ud fra at det i den grad står for hans egen regning. Jægerne har lige siden mårhunden blev konstateret som ynglende her i landet, arbejdet uselvisk for at fjerne en trussel mod den brede natur. Derfor finder jeg Jens-Christian Svennings udtalelses ganske upassende, lyder det fra Claus Lind Christensen.