Hvad bruges jagttegnsmidlerne til?
Som en del af regeringens finanslovsforslag vil miljøminister Lea Wermelin hente 26 mio. kr. hos de danske jægere ved at hæve jagttegnsafgiften fra 500 til 650 kr. Men hvad går pengene egentlig til? Det fortæller Miljøstyrelsen om i denne artikel, som første gang blev bragt i april-nummeret af Jæger.
Vi oplever en stor – og stigende – efterspørgsel på finansiering fra jagttegnsmidlerne til gode projekter og relevante aktiviteter indenfor jagt og vildtforvaltningsområdet. Den store interesse er naturligvis positiv, men betyder desværre også, at der hvert år må gives afslag på støtte til gode projektforslag. Miljøstyrelsen bestræber sig i forvaltningen af jagttegnsmidlerne på, at pengene skaber størst mulig værdi for jagt og vildtområdet, og at indsatsen i størst muligt omfang kommer jægerne og vildtet bedst muligt til gode.
177.000 jægere indløste i 2019 jagttegn, hvilket svarer til en afgiftsindtægt på ca. 88,5 mio. kr. Jagttegnsafgiften har siden 2003 været 500 kr. plus forsikringspræmie til den obligatoriske jagtansvarsforsikring på 21 kr. Dertil kom indtægter fra gebyrer på jagt- og skydeprøver på ca. 4,5 mio. kr., hvilket alt i alt gav en samlet indtægt til jagttegnsbudgettet på 93 mio. kr. i 2019.
Fordeling af midler
Pengene anvendes indenfor rammerne af formålet med lov om jagt og vildtforvaltning, hvilket omfatter en bred vifte af forskellige aktiviteter, projekter, tilskud m.m. på jagt- og vildtforvaltningsområdet.
I loven nævnes, at jagttegnsmidlerne blandt andet skal anvendes til sikring af vildtbestandene og vildtets levesteder, oprettelse og drift af vildtreservater, konsulentvirksomhed på jagt- og vildtforvaltningsområdet, uddannelse og formidling, vildtbiologisk forskning og overvågning. Desuden afholdes udgifter til lovens administration.
Udgifterne har i de senere år fordelt sig nogenlunde konstant til anvendelsesområderne, og i 2019 fordelte udgifterne sig, som det fremgår af den følgende tabel:
Administration og tilskud
Lovadministration på jagt- og vildt-området varetages af Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriets departement og omfatter blandt andet arbejde med lov- og bekendtgørelsesændringer, behandling af dispensationsansøgninger mv.
Jagttegnsadministration omfatter udgifter til Miljøstyrelsens Jagttegnsekspedition, drift og videreudvikling af Jagtportalen/Mit Jagttegn. I 2019 blev der blandt andet brugt tid og penge på åbning af adgang for indberetning af vildtudbyttetal fra mobil-apps, og denne adgang videreudvikles i 2020.
Jagtviden, jagtrådgivning og vidensformidling indeholder tilskud til udgivelse af medlemsblade i danske jagt- og jagthundeforeninger og til Danmarks Jægerforbunds medlemsblad, Jæger. Udgifterne til Naturstyrelsens vildtkonsulenter og deres rådgivningsarbejde, behandling af reguleringstilladelser mv. indgår også her, ligesom posten indeholder et årligt tilskud til driften af Det Grønne Museum (tidligere Jagt- og Skovbrugsmuseet).
Under prøver, jægeruddannelse og jagtudøvelse indgår udgifter til administration og afholdelse af jagtprøver og skydeprøver. Desuden indregnes en aftalebaseret betaling til Danmarks Jægerforbund for deres jagt- og jægeruddannelsesaktiviteter. Tilskud til vedligehold og forbedring af flugtskydningsbaner, den såkaldte Skydebanepulje, indgår også her. Endelig er udgifter til drift og videreudvikling af Schweiss-registret også medtaget her.
Biotop- og naturforbedringer
Arts- og naturforvaltning er det langt største udgiftsområde i jagttegnsbudgettet, og det er også det mest forskelligartede. I 2019 blev der blandt andet anvendt jagttegnsmidler til tilskud til vildtplantninger og tilskud til etablering af småsøer og vandhuller på private ejendomme. Tilskud til statslig skovrejsning og naturforvaltning til glæde for faunaen og vildtet og tilskud til private virksomheder, forskningsinstitutioner og organisationer til forskellige jagt- og vildtprojekter indgår også som væsentlige udgiftsposter.
Et eksempel på et projekt i 2019-regnskab-et er det flerårige ”haretelemetri-projekt”, hvor metoder til kortlægning af harers færdsel og aktivitet i det åbne land er blevet undersøgt. Et andet projekt, der modtog tilskud i 2019, er Markvildtprojektet, som har til formål at forbedre vilkår og levesteder i agerlandet for specielt agerhøns og harer.
Desuden ydes tilskud til aftale med Naturhistorisk Museum om ringmærkningsundersøgelser af fugle.
Jagttegnsbudgettet understøtter endvidere forskning, udvikling og rådgivning på jagt- og vildtområdet. Udgifter-ne her består i det væsentlige af aftaler med Aarhus Universitet om fauna- og vildtforskningsopgaver og med Danmarks Tekniske Universitets Veterinærinstitut om faldvildtundersøgelser. Forskning og rådgivning er centrale og vigtige aktiviteter i en ansvarlig og langsigtet forvaltning af vores vildtbestande.
